Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Tilbehør › Ratatouille

Ratatouille i gryde med aubergine, squash og tomat

ratatouille i gryde [novashare_inline_content] Tilbehør
Ratatouille i gryde er en typisk, fransk ret med masser af smag og sunde grøntsager. Du kan servere den som tilbehør til retter med kød eller fisk - eller blot nyde den som en vegetarisk ret sammen med eks. pasta. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 19. november 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 18 stemmer
Gå til opskrift

Ratatouille er en klassisk fransk grøntsagsret med aubergine, squash, peberfrugt og tomater, der simrer sammen i en gryde.

Retten stammer fra Provence og kan serveres som tilbehør til kød, kylling og fisk eller som et vegetarisk måltid med pasta eller brød.

Opskriften er beregnet til fire personer.

Ratatouille

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 18 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 30 minutter min
Samlet tid: 45 minutter min
Klassisk ratatouille i gryde med aubergine, squash, peberfrugt og tomater. Grøntsagerne sauteres og simrer derefter møre i tomatsaucen.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 3 spsk olivenolie (til stegning)
  • 1 stort løg (hakkes fint)
  • 3 fed hvidløg (hakkes fint)
  • 1 lille aubergine (i mundrette tern)
  • 1 lille squash (i mundrette tern)
  • 1 rød peberfrugt (i mindre tern)
  • 100 g cherrytomater (i kvarte)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 spsk timian (frisk, hakket)
  • 1 spsk citronsaft (friskpresset)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Klargør grøntsagerne som anvist.
  2. Find en god gryde frem, og varm den op ved middel varme. Kom 3 spsk olivenolie i.
  3. Tilsæt derefter 1 stort løg og 3 fed hvidløg, og lad det sautere blankt uden at tage farve.
  4. Kom så 1 lille aubergine ved sammen med 1 lille squash og 1 rød peberfrugt, og sauter videre i et minuts tid. Steg grøntsagerne i cirka fem minutter, og vend jævnligt rundt.
  5. Kom 100 g cherrytomater ved sammen med 1 dåse hakkede tomater og 4 spsk timian, og lad det koge op.
  6. Skru ned til svag varme, læg låget lidt på klem, og lad retten simre i cirka 20 minutter. Rør forsigtigt rundt et par gange undervejs.
  7. Fjern låget de sidste fem minutter, hvis der er meget væske i gryden.
  8. Smag til med lidt friskpresset 1 spsk citronsaft, salt og friskkværnet peber. Server retten varm eller lun.

Næringsindhold

Kalorier94kcalKulhydrater22gProtein4gFedt1gMættet fedt0.2gKostfibre8gSukker11gSalt1.9g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

De klassiske grøntsager

En klassisk ratatouille indeholder løg, hvidløg, aubergine, squash, peberfrugt og tomat. Mængderne behøver ikke være helt ens, men ingen enkelt grøntsag bør dominere retten.

Auberginen suger en del olie under stegningen og bliver blød, når retten simrer. Du kan læse mere om tilberedningen i guiden til aubergine.

Friske cherrytomater giver struktur, mens de hakkede tomater danner saucen omkring grøntsagerne.

Skær grøntsagerne ensartet

Skær aubergine, squash og peberfrugt i tern af nogenlunde samme størrelse. Tern på cirka to centimeter bliver møre uden at koge helt ud.

Løget skal hakkes finere, så det falder sammen med tomatsaucen. Hvidløget kan hakkes fint eller presses.

Meget små grøntsagstern bliver hurtigt bløde, mens store stykker kan være faste, når resten af retten er færdig.

Sautér grøntsagerne først

Begynd med løget, og tilsæt derefter aubergine og peberfrugt. Squash kommes i lidt senere, da den hurtigere bliver mør.

Den indledende stegning giver mere smag og hjælper grøntsagerne med at bevare deres form under den efterfølgende simring.

Brug en bred gryde, så grøntsagerne får kontakt med bunden og ikke udelukkende ligger og damper.

Undgå en vandet ratatouille

Både squash, aubergine og tomater afgiver væske under tilberedningen. Læg derfor låget lidt på klem, så noget af væsken kan fordampe.

Virker retten stadig tynd efter 20 minutter, kan den simre uden låg i yderligere fem minutter.

Rør forsigtigt, så grøntsagerne ikke bliver mast. Den færdige ret skal være sammenhængende, men de enkelte grøntsager må stadig kunne ses.

Servering

Ratatouille kan serveres som tilbehør til stegt eller grillet kød, kylling og fisk. Den passer også godt til ris, kartofler, pasta eller et stykke brød.

Vil du samle grøntsager og kød i samme ret, kan du prøve kylling med ratatouille.

Som vegetarisk hovedret kan den serveres med pasta og eventuelt suppleres med kikærter eller hvide bønner.

Tilberedning i ovn

Denne opskrift tilberedes i gryde, hvor grøntsagerne skæres i tern og simrer i en tomatbaseret sauce.

Ønsker du i stedet grøntsagerne i tynde skiver og bagt i et fad, kan du følge opskriften på ratatouille i ovn.

Du finder flere retter fra samme køkken i samlingen med fransk mad.

Opbevaring og genopvarmning

Rester kan opbevares i en lukket beholder i køleskabet i op til tre dage.

Varm retten langsomt op i en gryde ved middel varme. Den kan også spises lun eller ved stuetemperatur.

Ratatouille kan fryses i op til tre måneder. Grøntsagerne bliver lidt blødere efter optøning, men smagen bevares fint.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er ratatouille?

Ratatouille er en fransk grøntsagsret fra Provence med blandt andet aubergine, squash, peberfrugt og tomater.

Hvor længe skal ratatouille simre?

Lad retten simre i cirka 20 minutter. Grøntsagerne skal være møre, men stadig bevare deres form.

Skal der låg på gryden?

Læg låget lidt på klem under simringen. Fjern det de sidste fem minutter, hvis retten indeholder for meget væske.

Kan ratatouille laves dagen før?

Ja. Smagen bliver ofte mere samlet efter en nat i køleskabet. Varm retten forsigtigt op inden servering.

Kan ratatouille fryses?

Ja. Den kan fryses i op til tre måneder, men grøntsagerne bliver lidt blødere efter optøning.

Er ratatouille en hovedret eller tilbehør?

Den kan bruges som begge dele. Som hovedret kan den serveres med pasta, ris, brød eller bælgfrugter.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. ann emborg skriver

    september 05, 2025 at 12:05 pm

    kald det kærlighed, kald det lige hvad du vil, jeg elsker din ratatouille. I dag havde jeg ikke peberfrugt hjemme, men fandt en udtjent porre. Tilsætter også en gang kikærter da jeg ikke får for mange proteiner

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      september 05, 2025 at 3:39 pm

      Hej Ann
      Tak - og ratatouille er da også en slags kærlighed 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
    • Susanne Krogh skriver

      august 14, 2026 at 12:01 pm

      Ratatouille er en af min yndlings retter.
      Laver altid for meget, fryser det ned .
      Så jeg kan lave min variation af noget vi her hjemme kalder middelhavs gryde med ratatouille som base.
      Tilsætter kikærter, helbladet spinat og spidskommen.
      Serveres med grov flute.

      Besvar
  2. Vibeke Qvist Raaschou skriver

    februar 04, 2025 at 2:49 pm

    5 stars
    Bare SÅ lækker. Jeg serverer den oftest med “tør” båndpasta - iblandet ved servering - som vegetarisk ret. Men også som selvstændig “on the side” til et sprødstegt kyllingebryst.

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required