Er dine børn kræsne? Få 9 gode råd mod kræsenhed her

Selvom der ikke findes en mirakelkur mod kræsenhed, så er der flere tiltag, der kan højne børns madmod og skabe gode madoplevelser.

Kræsenhed er et hyppigt fænomen blandt børn og kan forårsage udmattende konflikter omkring middagsbordet.

Der findes desværre ingen mirakelkur, men forskere har fundet frem til forskellige tilgange, der kan gøre børn mere madmodige.

Med udgangspunkt i resultatet af forskning fra forskningscentret Smag for Livet, der har lavet en detaljeret gennemgang af den videnskabelig forskning på området, er her 9 gode råd mod kræsenhed.

1. Slip kontrollen og gør det let

Drop regler som ”spis dine grøntsager, før du får mere kød” og drop opfordringer til at spise specifikke fødevarer. Undersøgelser viser, at en høj kontrol kan give bagslag og have den modsatte effekt.

• Sørg i stedet for, at de madvarer som barnet har adgang til og kan vælge imellem er sunde og varierede fra de forskellige fødevaregrupper.
• Lad det sunde valg, være det lette valg. Udskårne frugter og grøntsager eller nødder og tørret frugt, der er lige klar til at spise fra en skål, bliver lettere spist end hvis det er pakket væk i skabe eller køleskab.

2. Skab en god spisesituation

Brug lidt tid på at skabe gode rammer for spisesituationen og gøre den hyggelig og afslappet.

• Sluk elektronik som ipads eller tv 10 minutter inden spisetid, så børnene ikke bliver afbrudt midt i en aktivitet og forbinder måltidet med skuffelsen over at være blevet afbrudt.
• Aflæs barnets behov inden I sætter jer til bords. Er barnet træt, så brug 10 minutter på at læse, lege eller høre om barnets dag, før I sætter jeg til bords.
• Spis sammen og servér den samme mad for alle.
• Forsøg at skabe en rar stemning omkring middagsbordet og lad ikke hele måltidet gå i stå, hvis barnet ikke vil spise. Flyt i stedet opmærksomheden væk fra barnets tallerken og hen på din egen nydelse og madglæde.

3. Smagen af det velkendte

Undersøgelser viser, at børn generelt kan lide og spiser den mad, de kender. Kan børn genkende en smag, kan de altså bedre lide den.

For at undgå kræsenhed, er det altså om at lade børn smage på mange forskellige ting fra en tidlig alder.

• Introducer en bred vifte af mad med forskellige smags- og sanseindtryk fra børnene er 6 måneder. Husk at komme rundt om alle de fem grundsmage (sødt, salt, surt, bittert og umami) samt forskellige teksturer (konsistenser som sprødt, blødt osv).
• Lad børnene spise med i ”voksenmaden” så snart det er muligt.
• Giv ikke op, hvis barnet ikke kan lide maden i første omgang. Studier har vist, at børn skal prøve en ny madvare 5-15 gange, før de kan lide den.
• Tving aldrig børnene til at spise, lad det være en mulighed på tallerkenen og lad dem se dig og andre spise (og nyde) det.

4. Inddragelse og ejerskab

Både forskere og madhåndværkere er enige om, at et rigtigt godt råd mod kræsenhed er at inddrage børnene i madlavningen og give dem ejerskab.

Børns madmod og engagement stiger betydeligt, når de får lov til at være med i alt fra arbejde i køkkenhaven, til fangst af fisk og madlavning i køkkenet.

• Tag børnene med i køkkenet og lad dem være med til madlavningen.
• Tilpas til barnets alder så de små er med til at skrælle, snitte og smage, mens de store børn selv kan stå for madlavningen.
• Giv barnet kontrol og positive oplevelser i køkkenet – det skal være sjovt og hyggeligt, ikke perfekt.

5. Børn spiser som deres rollemodeller

Børns smagspræferencer ændrer sig i forhold til, hvem de spiser med.

Ser de nogen de kender (børn eller voksne), spise madvarer de normalt ikke kan lide, så er der chance for, at de bliver nysgerrige efter at smage.

• Vær en god rollemodel – spis selv (og vis, at du nyder) den mad, som du gerne vil have, at barnet skal smage.
• Inviter gerne madmodige børn til at spise med. En ligesindet ven har formodentligt den største effekt på barnet.
• Pas på med negative udtryk overfor madvarer, der ofte vil have en negativ effekt på barnets madmod.

6. Mix det nye med det velkendte

En god måde at introducerer nye madvarer på, kan være at servere dem med noget velkendt som barnet godt kan lide.

Dette kaldes også smagsparring eller flavour-flavour-læring.

• Server nye madvarer i kombination med en madvare som barnet elsker. Elsker barnet for eksempel ketchup eller revet ost, så er det ok at komme dette over den nye grøntsag.
• Vælg madvarer der passer sammen i måltidet og skal spises sammen, så barnet ikke bare kan fravælge den nye madvare og kun spise den velkendte.
• Lad barnet selv øse op og komme ketchup eller lignende over, så barnet inddrages og får kontrol med situation.
• Forslag til velkendt madvare: Ketchup, smørsovs, kokosmel, peanuts, revet ost osv.

7. Indpakning og serveringsform tæller

Studier har vist, at indpakning og serveringsform påvirker børns oplevelse af smagen.

Børn vælger mad og foretrækker smagen af mad, der er indpakket i farverig eller visuelt stimulerende emballage som for eksempel indpakning med tegnefilmsfigurer.

På samme måde foretrækkes madvarer, som for eksempel grøntsager, der er skåret ud frem for hele grøntsager og allerhelst i sjove former.

• Pak madpakken sjovt ind i farvestrålende papir eller bøtter.
• Introducer nye madvarer, for eksempel grøntsager, i sjov emballage. Brug for eksempel klistermærker, farvestrålende små beholdere osv.
• Lad børnene være med til at skære ud i sjove former og lave indpakning.

8. Drop belønningen

Den velkendte ”hvis du spiser dine grøntsager, får du dessert” er ikke den bedste måde, at få børn til at spise grøntsager på. Forskning viser nemlig, at barnet får en højere præference for desserten og en lavere for grøntsagerne.

Man får altså ikke skabt en positiv association til grøntsagerne, snarere tværtimod, grøntsagerne bliver det væmmelige, der skal overstås.

I enkelte tilfælde kan det dog være ok med en slags belønning, nemlig en verbal belønning, hvor barnet roses for at turde smage på noget nyt.

• Drop belønning i form af dessert eller andet, hvis der for eksempel spises grøntsager.
• Ros i stedet barnet for at være modigt eller sejt, hvis de smager på noget nyt.

9. Leg med maden

Traditionelt er leg med maden ikke tilladt og man skal lære god bordskik i stedet. Dog kan leg med maden netop være en god måde at skabe glæde og sjov omkring middagsbordet og fjerne fokus fra kræsenheden.

Er der madvarer børnene ikke vil smage, så prøv at finde på en leg, der passer til madvaren. Broccoli kan for eksempel være den type træer som dinosaurerne spiste eller ærter kan spises med munden som en myresluger.

Husk også at mindre børn kan have brug for at bruge alle sanser, når de ”smager” og undersøger nye madvarer. Lad dem få lov til at røre ved maden.

• Tag udgangspunkt i barnets interesser og leg, at madvarer kan være sjove ting, eller barnet er et særlig dyr. Lav mexicansk tema med hatte eller bordpynt, som børnene selv kan lave osv.
• Giv fantasien frit spil og inddrag børnene.
• Lad børnene bruge alle sanser og lad de små få lov til at undersøge maden med hænderne osv.

Kilde: Decosta, Møller, Frøst & Olsen: Madmodige børn.

Få mere viden om mad og sanser her:

• Sanser: Derfor smager du med næsen
• Øvelse: Sådan tester du lugtesansen
• Øvelse: Tilsmagning af tomatsuppe
• Smagstest af ketchup - se vinderen her