Hjemmelavet rasp - opskrift samt fakta om panering

Hjemmelavet rasp er let at lave, lækkert at bruge og minimerer madspild. Se opskriften og læs om forskellen på at panere med rasp og mel.

Hjemmelavet rasp er så nemt at lave, at man tror, det er løgn. Da rasp er en billig vare, er det ikke for pengenes skyld, at du skal gøre det.

Fordelene er til gengæld flere: Du ved, hvad hjemmelavet rasp indeholder, og du minimerer madspild ved at bruge dine brødrester i stedet for at kassere dem.

Opskrift på rasp

Det er nemt at lave en hjemmelavet rasp.

Du hiver bare dine gamle brødskiver i mindre stykker, og rister dem i ovnen et par timer på 100 grader.

Når først brødet er ristet, tager det ikke mere end et minuts tid at blende det til rasp.

Herefter hælder du det på et patentglas, så du altid har hjemmelavet rasp ved hånden, når du skal panere. Eller bruge det til en god, gammeldags æblekage.

Har du ikke en blender, kan du komme det ristede brød i en plastikpose og slå på det med en kødhammer.

Eller rulle et par gange over posen med en kagerulle.

En klassisk ingrediens

Madspild er et nyt fænomen set i historiens lys. Før i tiden måtte intet gå til spilde, så rasp har været en naturlig måde at bruge sine brødrester på.

Helt tilbage i 1785 udkom der en kogebog med den prosaiske titel 'Ny Koge-Bog for den retskafne Huusmoder'. Her findes flere opskrifter, hvor den "retskafne husmor" skal panerere i rasp.

En af opskrifterne er marineret sværdfisk, som skæres i stykker og vendes i æg og derefter i rasp. Akkurat som vi laver fiskefilet i dag.

I de fleste kulturer har man faktisk brugt tørrede brødkrummer i maden. Enten til panering, som del af en dessert eller som fyld i stedet for mel.

Tænk for eksempel på wienerschnitzel (som oprindeligt er italiensk), dybstegte rejer og kroketter.

Her ser du to retter henholdsvis med kød paneret i rasp og fisk paneret i rugmel:

Verdens bedste wienerschnitzel

Rugmelspaneret rødspætte med asparges og kartofler

Mel versus rasp som panering

Nogen foretrækker at panere deres mad i mel, andre i rasp. Skal du have den helt rigtige sprøde skorpe, skal du gøre begge dele.

Først vendes for eksempel fisken i mel, derefter rystes det lidt af, dyppes den i æg og til sidst skal den have en tur i raspen.

Hvedemel giver ikke smag som rasp, men det er en god ide at bruge, hvis man bare vil have, at kødet eller fisken skal suge smør fra panden til sig.

Rugmel er også en mulighed, isæt til stegte sild, hvor rugsmagen ikke bryder fiskesmagen.

Kød optager mere fedt, når det er paneret med mel eller hjemmelavet rasp. Til gengælder svinder vægten af kødet mindre under en panering, end når vi blot steger det normalt.