Her er en hurtig opskrift på bøf med spejlæg. Den nemme ret laves blandt andet med HP sauce og tomatsalse, og er en god ret til aftensmad.
Bøf med spejlæg er en populær ret, som sagtens kan anvendes som aftensmad. Men den er også perfekt til en hurtig frokost.
Samlet tager retten ikke over 25 minutter at lave, så det er aæts både nemt og hurtigt.
Bemærk at opskriften på bøf med spejlæg er beregnet til to personer, men den er jo nem at fordoble til fire personer.
Opskrift på bøf med spejlæg
Ingredienser
- 350 g hakket oksekød
- salt og friskkværnet peber
- 2 løg skåret i skiver
- 250 g champignon skåret i skiver
- HP Sauce
- salat
- 1 bakke cherrytomater eller San Marzano tomater, skåret i tern
- Lidt figenbalsamico eller lignende
- Lidt olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- 1 håndfuld basilikum hakket
- 2 æg
- 2 skiver multigrain toast eller alm. toast
Sådan gør du
- Varm lidt olie op på en pande og kom løg på, lad dem sautere lidt.
- Når de er blevet bløde, tilsættes champignon og krydr med salt og friskkværnet peber. Steg til væden fra champignon er fordampet. Stil til side.
- Del det hakkede kød i 2 og form til 2 bøffer, krydr med røget salt friskkværnet peber. Steg bøfferne i lidt olie, til de er som ønsket.
- Bland tomater, figenbalsamico, olivenolie, salt, friskkværnet peber og basilikum sammen.
- Spejl æggene - jeg spejler dem altid på begge sider, men gør som du har lyst til. Krydr dem med salt og friskkværnet peber.
- Rist brødet og læg på 2 tallerkner, kom salat ovenpå.
- Fordel champignon-blanding ovenpå og kom HP Sauce ovenpå.
- Flæk bøfferne og læg dem ovenpå, derefter spejlet æg og slut af med tomatsalsa.
Næringsindhold
Tips
Bøf med spejlæg kan blot serveres som retten er. Den mætter rigeligt.
Du kan naturligvis erstatte multigrain toast med alm. toastbrød - eller et stykke rugbrød.
Prøv også disse opskrifter:
Comments
No Comments