Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Tilbehør › Bløde løg

Bløde løg

Billede resultat for bløde løg [novashare_inline_content] Tilbehør
Bløde løg er uundværlige til både hakkebøffer og mørbradbøffer, men prøv dem også på din hotdog i stedet for ristede løg. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 28. september 2024 Udgivet: 30. august 2017
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
5 fra 5 stemmer
Gå til opskrift

Bløde løg steges på panden med smør, lidt sukker og vand, indtil de er møre, gyldne og har en mild sødme.

Den klassiske udgave tager cirka 10 minutter på panden og passer blandt andet til hakkebøf, mørbradbøf og hotdogs.

Opskriften er beregnet som tilbehør til fire personer.

Billede resultat for bløde løg

Bløde løg

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 5 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 10 minutter min
Tilb. tid: 10 minutter min
Samlet tid: 20 minutter min
Nem opskrift på bløde løg stegt på panden med smør, lidt sukker og vand. Et klassisk tilbehør til hakkebøf og andre retter med kød.
Antal: 4 personer
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 2 store løg (gerne almindelige zittauerløg)
  • 1 spsk smør
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk vand
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. 2 store løg pilles og skæres i halve. Derefter snittes det i tynde skiver (de kan med fordel skæres på et mandolinjern).
  2. Smelt 1 spsk smør på en pande ved en god varme og kom løgene ved. Rør rundt mens det svitser.
  3. Så kommes 1 tsk sukker og 2 spsk vand ved, og løgene steges bløde. Det tager cirka 10 minutter at tilberede bløde løg på denne måde.
  4. Smag til med salt og friskkværnet peber, og servér straks direkte fra panden.

Dine noter

Klik her for at tilføje dine egne noter.

Næringsindhold

Kalorier59kcalKulhydrater8gProtein1gFedt3gMættet fedt2gFlerumættet fedt0.1gEnkelumættet fedt1gTransfedt0.1gKolesterol8mgNatrium607mgKalium110mgKostfibre1gSukker4gVitamin A89IUVitamin C6mgCalcium19mgJern0.2mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan får du jævnt bløde løg

Skær løgene i nogenlunde lige tykke skiver. Meget tynde skiver bliver hurtigt mørke, mens tykkere stykker kræver længere tid på panden.

Begynd ved forholdsvis god varme, så løgene kommer i gang, og skru derefter ned. Tilsætningen af lidt vand hjælper løgene med at falde sammen, uden at smørret eller sukkeret brænder.

Løgene er færdige, når de er helt møre og let gyldne. De skal ikke steges sprøde.

To variationer

Med balsamico og honning

Steg to store løg i lidt olie i cirka et minut. Tilsæt en spiseskefuld balsamico, en spiseskefuld honning og tre til fire spiseskefulde vand.

Skru lidt ned for varmen, og steg løgene i cirka 10 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Denne udgave får en tydeligere balance mellem sødme og syre og passer godt til bøffer, burgere og grillet kød.

Langtidsstegte løg

Snit tre løg i tynde skiver, og steg dem i lidt olie ved middel varme i et par minutter. Skru ned, og lad dem stege videre i cirka 25 minutter. Rør jævnligt.

Skub løgene til siden, og smelt en stor spiseskefuld smør med to teskefulde sukker på panden. Når sukkeret begynder at karamellisere, vendes løgene i blandingen.

Tilsæt en spiseskefuld eddike, og steg videre ved lav varme i cirka 20 minutter. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt mere sukker eller eddike.

Skal der sukker i?

Sukker er ikke nødvendigt, fordi løg har en naturlig sødme. Den lille mængde i grundopskriften hjælper dog med at give hurtigere farve og en rundere smag.

Vil du undlade sukkeret, kan løgene blot stege lidt længere ved lav til middel varme. Sørg for at vende dem jævnligt og tilsæt om nødvendigt en smule vand.

Servering

Bløde løg er klassisk tilbehør til hakkebøf med brun sovs, engelsk bøf, mørbradbøf og stegt lever.

De kan også bruges i burgere eller på en hotdog som et blødt alternativ til hjemmelavede ristede løg.

Har du mange løg, kan de også bruges til klassisk løgsuppe eller laves som bagte og karamelliserede løg.

Opbevaring og opvarmning

Rester kan opbevares i en lukket beholder på køl i op til tre dage.

Varm løgene forsigtigt på en pande ved middel varme. Tilsæt eventuelt en spiseskefuld vand, hvis de virker tørre.

Bløde løg kan fryses, men konsistensen bliver en smule blødere efter optøning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke løg er bedst?

Almindelige gule zittauerløg er velegnede, fordi de får en mild og sød smag under stegningen. Rødløg kan også bruges, men giver en lidt anderledes smag og farve.

Hvorfor brænder løgene på?

Varmen er sandsynligvis for høj, eller panden er blevet tør. Skru ned, vend løgene oftere, og tilsæt lidt vand.

Kan bløde løg laves uden sukker?

Ja. Steg løgene lidt længere ved lav til middel varme, så deres naturlige sødme får tid til at udvikle sig.

Kan smør erstattes med olie?

Ja. Brug en neutral olie eller olivenolie. En blanding af smør og olie kan også anvendes.

Kan løgene laves på forhånd?

Ja. De kan tilberedes tidligere på dagen og varmes forsigtigt på panden lige før servering.

Hvad er forskellen på bløde og ristede løg?

Bløde løg steges møre på panden og bevarer en blød konsistens. Ristede løg steges eller friteres, indtil de er sprøde.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Kurt skriver

    juni 12, 2024 at 5:36 pm

    5 stars
    Bløde løg til Hakkebøf

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required