Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Tilbehør › Bagte jordskokker

Bagte jordskokker i ovn med citron og timian

billederesultat for bagte jordskokker i ovn [novashare_inline_content] Tilbehør
Bagte jordskokker med citron og timian, der både er sprøde og møre. Jordskokkerne kan laves både i ovn og på grill. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 11. oktober 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Gå til opskrift

Bagte jordskokker med citron og timian er et enkelt tilbehør med gyldne kanter, en mør midte og en mild, nøddeagtig smag.

Jordskokkerne skal ikke skrælles, men blot skrubbes grundigt og skæres i ensartede stykker. De vendes med olivenolie, citron og frisk timian inden bagning.

Opskriften giver tilbehør til fire personer.

Bagte jordskokker

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 39 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 20 minutter min
Samlet tid: 25 minutter min
Bagte jordskokker: Jordskokkerne er en af de ofte oversete rodfrugter, men med sin nøddeagtige smag gør de sig super godt til blandt andet oksekød.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g jordskokker
  • 2 spsk. timian (blade)
  • 1 citron
  • olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Vask og børst 500 g jordskokker så de er helt fri for jord. Kom godt ind i alle afkroge.
  2. Skær jordskokkerne i både, og kom dem op i et ildfast fad, som du har smurt med lidt olie.
  3. Dryp hurtigt med citronsaft fra 1 citron, da jordskokkerne på kort tid bliver mørke, når de er skåret over. Som det også er tilfældet med blandt andet skorzonerrødder og æbler. Syren fra citronen hindrer det - et smart trick med jordskokkerne.
  4. Pluk 2 spsk. timian over, dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber.
  5. Bag jordskokkerne ved 200 grader i cirka 18-20 minutter. Så har de stadig et sprødt knæk, men giv dem fem minutter mere hvis du ønsker dem møre. De skal dog ikke bages helt ud, da de så bliver for kedelige. Kontrollér et af de største stykker med en lille kniv. Den skal kunne glide ind i midten uden større modstand.
  6. Smag til med lidt ekstra salt og eventuelt mere citronsaft inden servering.

Næringsindhold

Kalorier130kcalKulhydrater24gProtein3gFedt4gMættet fedt0.5gKostfibre3gSukker13gSalt1.5g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Jordskokker skal ikke skrælles

Skrællen kan sagtens blive siddende, når jordskokkerne skal bages. Den bidrager med smag og bliver mør under tilberedningen.

Knoldene skal til gengæld skrubbes grundigt, da jord kan gemme sig i de mange små fordybninger. Brug en ren grøntsagsbørste, og skyl efter med koldt vand.

Skær beskadigede områder og meget dybe fordybninger væk med en lille kniv. Du kan læse mere om rensning, opbevaring og anvendelse i guiden til jordskokker.

Skær ensartede stykker

Bagetiden afhænger især af stykkernes størrelse. Skær derfor jordskokkerne i nogenlunde ens stykker på cirka 2-3 centimeter.

Meget små knolde kan halveres. Større og mere uregelmæssige jordskokker skal deles i fire eller seks stykker.

Er stykkerne for store, kan overfladen nå at blive mørk, før midten er færdig. Meget små stykker kan omvendt blive bløde og tørre ud.

Citron giver smag og bevarer farven

Jordskokker begynder hurtigt at blive mørke, når de er skåret over. Vend dem derfor med citronsaft kort efter udskæringen.

Citronskallen giver en tydeligere duft og smag uden at tilføre mere væske. Brug en økologisk citron, og riv kun det yderste gule lag.

Start med to spiseskefulde citronsaft. Resten kan bruges til at smage de færdigbagte jordskokker til.

Bagetid og konsistens

Ved 200 grader varmluft skal stykker på 2-3 centimeter normalt have ca. 25 minutter.

Vend dem omtrent halvvejs gennem bagetiden, så flere af siderne får farve. Jordskokkerne bager bedst, når de ligger i ét lag og ikke oven på hinanden.

De er færdige, når midten er mør, og kanterne er gyldne. De må gerne have en smule bid, men skal ikke være hårde.

Jordskokker på grill

Jordskokkerne kan også tilberedes på en gasgrill eller kuglegrill ved cirka 200 graders indirekte varme.

Læg dem i et grillfast fad, og tilbered dem under låg i cirka 25-30 minutter. Vend dem en eller to gange undervejs.

Kontrollér de største stykker med en lille kniv inden servering. Bagetiden kan variere efter grillens temperatur og stykkernes størrelse.

Servering

De bagte knolde passer som tilbehør til oksekød, svinekød, kylling og fisk. De kan også serveres sammen med andre bagte rodfrugter.

Vil du samle hele måltidet i ét fad, kan du prøve kylling med jordskokker og fennikel.

Rester kan opbevares tildækket i køleskabet i op til to dage. Lun dem ved 200 grader i 8-10 minutter, så kanterne får lidt af deres faste konsistens tilbage.

Flere opskrifter med jordskokker

Jordskokker kan også bruges i en mild jordskokkesuppe.

Vil du bruge dem som sprød snack eller pynt til andre retter, kan du lave jordskokkechips.

De kan desuden steges på panden med smør og timian eller koges og blendes til en puré.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jordskokker skrælles?

Nej. Skrub dem grundigt, og skær kun beskadigede områder væk.

Hvor store skal stykkerne være?

Skær dem i ensartede både eller stykker på cirka 2-3 centimeter.

Hvor længe skal jordskokker bages?

Bag dem i ca. 25 minutter ved 200 grader varmluft. Større stykker kan kræve længere tid, men det afhænger også af hvor meget bid du ønsker i jordskokkerne.

Hvorfor bliver jordskokker mørke?

Den overskårne overflade reagerer med luften. Vend stykkerne med citronsaft kort efter udskæringen.

Kan tørret timian bruges?

Ja. Erstat de friske timianblade med cirka én teskefuld tørret timian.

Kan retten forberedes tidligere?

Ja. De rensede og udskårne jordskokker kan lægges kortvarigt i koldt vand med citronsaft. Tør dem grundigt inden bagning.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Ida skriver

    januar 18, 2021 at 6:20 pm

    Prøvede opskriften i dag. De fik 40 minutter, men var ikke rigtigt møre. Måske har mine jordskokker været store?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      januar 20, 2021 at 6:12 am

      Hej Ida
      Ja, det lyder som om du har fundet nogle ordentlige basser 🙂
      Prøv næste gang at dele i mindre stykker, som også er nogenlunde lige store.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
      • Sonja skriver

        november 01, 2024 at 4:03 pm

        Hej Holger,
        Er det ikke bedst at skrælle jordskokkerne?

      • Holger Rørby Madsen skriver

        november 01, 2024 at 4:27 pm

        Hej Sonja
        Det er en smagssag - jeg gør det normalt ikke, men vasker dem blot grundigt.
        Alt det bedste
        Holger

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required