Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Hakkebøffer i ovn

Hakkebøffer i ovn med bløde løg og brun sovs

billederesultat for hakkebøffer i ovn [novashare_inline_content] Aftensmad
Hakkebøffer i ovn med lækre, bløde løg og en fantastisk brun sovs. Så smager hakkebøf ikke bedre, og det er en nem aftensmad, der kan serveres med kartoffelmos. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 17. marts 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 28 stemmer
Gå til opskrift

Hakkebøffer i ovn serveret med bløde løg og brun sovs. Bøfferne brunes kort på panden og tilberedes færdige i et fad sammen med løg og sovs.

Denne ovnret samler hakkebøffer, bløde løg og brun sovs i samme fad. Balsamico og en smule sukker giver løgene og sovsen en fin balance mellem sødme og syre.

Opskriften giver otte mindre hakkebøffer og er beregnet til fire personer. Servér dem med kartoffelmos, kogte kartofler eller kartoffelbåde.

Hakkebøffer i ovn

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 28 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 15 minutter min
På køl: 30 minutter min
Samlet tid: 1 time t
Hakkebøffer i ovn med bløde løg og brun sovs. Bøfferne brunes kort og tilberedes færdige i sovsen i et ovnfast fad.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 800 g hakket oksekød (med max. 10 procent fedt)
  • 2 tsk sennep
  • 2 tsk salt
  • friskkværnet peber
Til bløde løg
  • 3-4 store løg (i skiver)
  • 3 tsk rørsukker (eller alm.hvidt sukker)
  • 3 spsk balsamico
Til brun sovs
  • 3 dl kalvefond (3 dl. vand + koncentrat, eller kraftig oksebouillon)
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk majsstivelse (med top, udrørt i en smule vand)
  • salt og friskkværnet peber
  • madkulør

Fremgangsmåde
 

  1. Vi starter med at lave farsen til hakkebøfferne. Kom 800 g hakket oksekød op i en skål sammen med 2 tsk sennep, 2 tsk salt og friskkværnet peberr, og så skal det æltes let og forsigtigt igennem. Jeg bruger altid bare hænderne. Kødet skal kun samles og må ikke æltes eller presses mere end nødvendigt. Sæt farsen på køl i mindst en halv time.
  2. Den halve times tid bruger du på, at snitte 3-4 store løg i fine skiver, og finde et ildfast fad frem, som du smører med lidt smør. Skal du lave kartoffelmos til, ja så er det også nu du sætter kartoflerne over til kogning.
  3. Så er vi klar til at stege hakkebøfferne. Form farsen til 8 fine bøffer, som du banker let ud med hånden. Se på billedet hvordan du bruger indersiden af den ene hånd til at støtte farsen i kanten, mens du med den anden hånd let trykker bøfferne fine og runde. Ikke presse kødet for meget, da du så risikerer tørre hakkebøffer.
    Sådan skal du forme en hakkebøf. Støt kanten af bøffen med den ene hånd, mens du med fingrene på den anden hånd trykker din hakkebøf rund ud til kanten. Foto: Guffeliguf.dk.
  4. Kom en god klat smør på en varm pande (8 på en skala fra 1-9), og når smørret er brunet af, bruner du hurtigt bøfferne på hver side. De skal have cirka 30 sekunder på hver side, hvorefter de lægges over i det ildfaste fad. Jeg vil anbefale, at du bruner dine hakkebøffer i to omgange.
    Billede med hakkebøf der hakkes med en kniv
  5. Kom så lidt mere smør på panden, og skru en anelse ned for varmen. Svits så løg i to minutter, drys så med 3 tsk rørsukker og hæld 3 spsk balsamico ud over løgringene.
  6. Lad det svitse yderligere et minut, inden du så kommer 3 dl kalvefond og 1 dl fløde i panden.
  7. Lad det koge op, jævn med 1 spsk majsstivelse udrørt i koldt vand, og smag til med salt og friskkværnet peber. Lad det småkoge et par minutter, tilsæt madkulør - og hæld det så over hakkebøfferne.
  8. Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, og så skal hakkebøffer med bløde løg og brun sovs stå der og hygge sig i 15 minutter.
  9. Servér hakkebøfferne direkte fra fadet sammen med den varme sovs og de bløde løg.

Næringsindhold

Kalorier676kcalKulhydrater20gProtein37gFedt49gMættet fedt21gKostfibre2gSukker11gSalt5.4g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan undgår du faste hakkebøffer

Bland kun kødet, indtil sennep og krydderier er fordelt. Hvis farsen æltes længe eller bøfferne presses meget kompakte, får de en fastere konsistens.

Form bøfferne med let hånd, og lav dem lige tykke. Bruningen på panden skal være kort, da de efterfølgende bliver tilberedt færdige i ovnen.

Hakket oksekød med omkring 8-12 procent fedt er velegnet. Meget magert kød kræver særlig opmærksomhed, da det lettere bliver tørt under tilberedningen.

Bløde løg og brun sovs

Løgene steges kort på panden og bliver tilberedt videre i sovsen i ovnen. De skal derfor ikke være helt bløde, inden de hældes over bøfferne.

Sukker fremhæver løgenes naturlige sødme, mens balsamico giver syre. Brug kun lidt madkulør, da den udelukkende tilfører farve og ikke smag.

Sovsen må gerne være en anelse tynd, når den hældes i fadet, fordi den kan tykne yderligere under tilberedningen.

Hvorfor brunes bøfferne først?

Den korte bruning giver hakkebøfferne stegeskorpe og tilfører smag til panden. Når fond og fløde efterfølgende hældes på, kommer smagen fra panden med over i sovsen.

Bøfferne skal kun have omkring 30 sekunder på hver side. Den egentlige tilberedning foregår i ovnen, hvor de ligger sammen med sovs og løg.

Tilbehør

Kartoffelmos er oplagt til retten, fordi den passer godt sammen med den brune sovs. Kogte kartofler eller kartoffelbåde kan også bruges.

Servér eventuelt dampede ærter, gulerødder, grønne bønner eller en enkel salat ved siden af. Syltede rødbeder eller agurkesalat giver et syrligt modspil.

Forberedelse og opbevaring

Retten kan samles tidligere på dagen og opbevares tildækket på køl. Vent eventuelt med den sidste tilberedning i ovnen, til retten skal serveres.

Rester kan holde sig i en lukket beholder på køl i op til tre dage. Varm retten langsomt igennem, og tilsæt lidt fond eller vand, hvis sovsen er blevet for tyk.

Hakkebøffer, løg og sovs kan også fryses samlet. Lad retten tø op i køleskabet, og varm den grundigt igennem inden servering.

Flere retter med hakket oksekød

Foretrækker du den traditionelle tilberedning på panden, kan du prøve hakkebøf med bløde løg. Du kan også lave italienske hakkebøffer i fad eller ovnbagte hakkebøffer med porrer. Til en anden dansk klassiker med hakket oksekød er millionbøf et godt valg.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken fedtprocent er bedst til hakkebøffer?

Brug gerne hakket oksekød med omkring 8-12 procent fedt. Meget magert kød kan lettere få en tør og fast konsistens.

Hvorfor skal kødet på køl?

Tiden på køl gør farsen fastere og lettere at forme. Dæk kødet til, mens det står i køleskabet.

Kan jeg bruge oksebouillon i stedet for kalvefond?

Ja. Brug tre deciliter vand og en passende mængde koncentreret oksefond eller en oksebouillonterning.

Hvilken sennep skal jeg bruge?

En almindelig mild sennep eller dijonsennep fungerer fint. Sennep med honning kan også bruges, men giver en lidt sødere smag.

Kan retten laves uden fløde?

Ja. Fløden kan erstattes med mælk eller madlavningsfløde. Sovsen bliver lidt mindre fyldig.

Hvilken kernetemperatur skal bøfferne have?

Hakkebøfferne skal være gennemstegte og have en kernetemperatur på mindst 75 grader.

Kan hakkebøffer i ovn fryses?

Ja. Lad retten køle af, og frys den i en lukket beholder med løg og sovs.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Inge Bødiker skriver

    september 27, 2024 at 11:26 am

    Mener bløde løg skal være mere klare end brune. Brude ikke kommes med i ovnen men blot tilføjes varme ved servering. 😀

    Besvar
  2. Hanne skriver

    november 23, 2022 at 8:43 am

    Hvodan får man 3 dl kalvefond uden at blive ruineret?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 23, 2022 at 8:54 am

      Hej Hanne
      Det er 3 dl. vand plus lidt koncentrat - og det kan udskiftes med 3 dl. vand og en oksebouillonterning. Det er skam også fint 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  3. Søren skriver

    juni 18, 2021 at 10:42 pm

    Det var en nitte - vist den første her på siden. Alt for tørre og hårde bøffer. Fremgår også af andre opskrifter, at man ikke bør ælte farsen til hakkebøf.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      juni 19, 2021 at 7:35 am

      Hej Søren
      Tak fordi du giver dig tid til at melde tilbage, det sætter jeg altid pris på. Jeg har nu præciseret, at man ikke må ælte farsen og presse hakkebøfferne for hårdt.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  4. Ulla Krog skriver

    juli 11, 2017 at 12:33 pm

    Tak for svar. Jeg vil prøve at følge dine råd! Vh. U. Krog

    Besvar
  5. Ulla Krog skriver

    juli 10, 2017 at 3:45 pm

    Hej Guffeliguf. Faldt for opskriften på hakkebøf med bløde løg og brun sovs i ovn. Købte fint oksehakkekød, knap 10%. Fulgte opskriften meget nøje. Alt vel, de bløde løg var herlige, den brune sovs ligeså. Men bøfferne var hårde og tørre! Hvad er der sket? Jeg skal lige tilføje, at jeg gennem årene adskillige gange har lavet denne livret for familien og mig, men med samme tørre resultat. Hvad i alverden gør jeg galt? Jeg vil lige tilføje, at jeg gerne køber endnu dyrere hakket oksekød, men hjælper det? Venlig hilsen U. Krog

    Besvar
    • Madensverden.dk skriver

      juli 10, 2017 at 5:50 pm

      Hej Ulla
      Tak for dit indlæg, og det er da et godt spørgsmål. Det lyder jo som om du gør det fuldstændig korrekt, og at du heller bruner dem for længe. Og heller ikke til at der er noget galt med kødet.
      Jeg har lavet retten mange gange, men aldrig oplevet at hakkebøfferne bliver tørre, og det burde de heller ikke blive med så relativ kort en tid i ovnen.
      Og jeg plejer også at købe hakket oksekød med en fedtprocent på 10-12 procent, da det altid giver et godt resultat.
      Så mit bedste bud er enten at lave bøfferne en smule større - eller at give dem lidt kortere tid i ovnen. Eller måske lidt lavere varme.
      De bedste hilsner
      Holger
      Madensverden.dk

      Besvar
  6. Elisabeth skriver

    april 04, 2017 at 6:52 pm

    Er det mon stærk sennep? Elsker dine opskrifter;)

    Besvar
    • Guffeliguf.dk skriver

      april 04, 2017 at 7:34 pm

      Hej Elisabeth
      Tak for det - bare du bliver mæt og glad 🙂
      Altså, hvis du er modig, kan du sagtens anvende en kradsbørstig fætter af en sennep. Jeg er meget glad for Maille sennep med honning, som jeg synes har en moderat styrke og masser af smag. Den kan købes i de fleste supermarkereder.
      De bedste hilsner
      Holger
      Guffeliguf.dk

      Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required