Her er min opskrift på en klassisk og gammeldags gullasch (gullash) med kartoffelmos. En populær gryderet med oksekød, paprika og champignon.
Gullasch med kartoffelmos. En af de klassiske retter, som selvfølgelig især nydes i de mere mørke efterårs- og vinteraftener.
Der findes et utal af varianter af retten, der også kaldes gullash, men her er min bedste opskrift, og som jeg synes den skal være.
Jeg har anvendt en udskæring af okseinderlår, som skæres i ud tern. Men du kan sagtens også bruge andre udskæringer, herunder blandt andet en oksebov.
Der er selvfølgelig paprika i gryderetten, der oprindeligt stammer fra Ungarn, og her kan du jo selv tilføre mere, hvis du synes det. Eller komme lidt chili i, det gør kun gullaschen endnu mere varm i smagen. Lidt spidskommen gør også underværker.
Opskriften er beregnet til fire personer som hovedret/aftensmad. Du kan også se fremgangsmåde i min video.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på gullasch
Ungarsk gullasch med kartoffelmos
Ingredienser
Kød og sovs
- 500 g okseinderlår - i tern
- 2 spsk hvedemel
- 2 tsk paprika
- 1 tsk salt
- 250 g champignon - i halve eller kvarte
- 1 rød peberfrugt - i strimler
- 1 dåse flåede tomater - eller hakkede tomater
- 3 dl oksefond
- 0,5 tsk spidskommen
- 1 tsk paprika - en ekstra teskefuld
- 2 laurbærblade
- salt og friskkværnet peber
Kartoffelmos
- 1 portion kartoffelmos - se min opskrift i linket
Fremgangsmåde
- Kom hvedemel, paprika og salt i en dyb tallerken, og vend kødet forsigtigt i det.
- Varm en stegegryde op og kom en stor klat smør i. Brun nu kødet ved en god varme, og gør det gerne ad to omgange, så det får den rigtige stegeskorpe. Læg kødet til side.
- Champignon børstes rene og deles i halve eller kvarte, mens den røde peberfrugt skæres i tynde strimler.
- Svits champignon og peberfrugt i lidt smør i gryden, og tilsæt derefter kødet igen.
- Hæld en dåse flåede tomater i sammen med oksefond, og stik et par laurbærblade ved. Krydr med spidskommen og friskkværnet peber. Tilsæt også en ekstra teskefuld paprika.
- Kog op, læg låget på stegegryden, skru ned for varmen, og lad nu din gullasch (gullash) simre i cirka et par timer.
- Lav i mellemtiden den gode kartoffelmos. Eller kog ris.
- Smag din gullasch til med salt og peber - og eventuelt også lidt gastrik
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Servering
Lækkert tilbehør til gullasch er som sagt en luftig kartoffelmos, men den kan også serveres med kogte ris.
En lækker broccolisalat passer også fint til retten. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Inger Pilgaard
*****
En rigtig god gullash opskrift
Jeg tilsatte også lidt fløde
Tak for mange gode opskrifter
Heidi Jacobsen
Lenette
Det er enormt svært at finde en ægte gullasch opskrift, og ovenstående er ikke gullasch. Gammeldags, dansk gullasch indeholder lidt løg, det bedste oksekød i tern, gulrodsskiver (tilsættes de sidste 10-15 minutter, hvor retten simrer). Kødet skal brunes sammen med løg, saltes og pebres, derefter tilsættes der nogle deciliter vand, evt bouillon, og den skal simre ved svag varme i nok 1,5 time. Derefter tilsættes måske lidt ekstra vand, samt lidt fløde og kulør. Sovsen jævnes. Serveres med kartoffelmos. DET er den helt gammeldags, nok 200 år gamle opskrift. Hvidløg og peberfrugt er heeeelt FORDBUDT, og det er jo ikke italiensk caserole, det her!!
Pia
Det er ikke det jeg forbinder med gulllash
Sanne Høck
Ser rigtig godt ud ,men må lige høre om der ikke skal løg eller hvidløg i gullasch? Løg er jo en rigtig god smagsgiver ,men bliver det for dominerende??
Har lige lavet gastrik og din oksefond☺️👍🏼
Har en greater Omaha i fryseren som skal være gæstemad på lørdag. Kan den med fordel sous vides?? Og i fald hvor længe skal den have ved hvor mange grader??
Tak for gode råd og opskrifter😃🙏🏼
De bedste hilsner og godt nytår 🎉🎆fra Sanne😁
Charlotte
Opskriften er mega god. Jeg puttede også gulerødder i . Lidt persille ville være et kæmpe plus
Joan g Carlsen
Hejsa . Vil bare lige høre om din gullasch kan fryses ???
Holger Rørby Madsen
Hej Joan
Du kan sagtens fryse en gullasch - det er smart, for så man eks. altid lave en dobbelt portion 🙂
De bedste hilsner
Holger