Sukkerbrødskage er den letteste kage at lave. Den er luftig og lækker i sig selv, men du kan også bruge den som lagkagebunde. Her er opskrift på en rigtig sommerkage.
Sukkerbrødskage hedder noget så fornemt som Gâteau Genoise på fransk. Og den er fornem - i hvert fald i smag og konsistens, men selve kagen er ret enkel og pærelet at lave.
Den er dejlig svampet, hvis man pisker æg og sukker rigtig godt sammen, og den bliver kun bedre af at stå et døgn indpakket i film.
Det betyder, at når man bager kagen dagen før, kan man lynhurtigt servere en skøn sommerkage til kaffen eller som dessert dagen efter.
Det eneste man skal gøre, er at piske flødeskum og skylle bærrene, eventuelt skære dem i skiver.
Jeg har valgt nye, danske jordbær og blåbær til denne sukkerbrødskage, men alle frugter kan bruges.
Opskrift på sukkerbrødskage
Ingredienser
- 4 æg
- 150 gram sukker
- 150 gram hvedemel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
- 2 dl piskefløde
- 300 gram bær
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker til en luftig creme. Brug elpiskeren og giv den fuld kraft i op til ti minutter.
- Bland bagepulver og vaniljesukker med hvedemel og sigt det gennem en si ned i æggemassen.
- Vend melet rundt med en dejskraber. Undgå at piske det, for så bliver dejen ikke luftig og let.
- Smør en springform med smør - eller beklæd den med bagepapir.
- Hæld dejen ned i formen og bag ved 200 grader over- og undervarme i 20-25 minutter.
- Brug en strikkepind eller lignende til at stikke ned på midten og se, om der klæber dej på pinden. I så fald skal du give kagen ekstra tid i ovnen.
- Når kagen er kølet af, pisker du flødeskum tilsat en teskefuld vaniljesukker. Smør det ud over din sukkerbrødskage og hæld bær over flødeskummet.
Ekstra tips
Som nævnt i indledningen kan du dele den i to eller tre dele og bruge dem som lagkagebunde. Da dejen ikke indeholder smør, er kagen ikke tung og mættende men let og lækker.
I stedet for frugter kan du for eksempel hakke forskellige nødder og chokolade, hvorefter du vender dem i flødeskum og smører blandingen på toppen af kagen.
Du kan også prøve disse opskrifter:
Mør og lækker kalveculotte i grill
Sådan laver du grillet spidskål
Sådan laver du grill koteletter
Hjemmelavet tærte med spidskål og bacon
Tærtedej - lav den perfekte mørdej til tærter
Hjemmelavet cheeseburger a la McDonalds
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.