Siciliansk pizza er meget anderledes end den pizza, som de fleste kender. Den har en tyk bund og er ekstremt lækker.
Siciliansk pizza bringer mig så mange dejlige minder fra mine ferier på Italiens sydligste ø. Her er bagere på næsten hvert hjørne, som laver fantastiske kager og denne pizza.
Den er nemlig helt unik med sin tykke bund og minder på en måde lidt om foccacia. Samtidig har den også en lighed med den klassiske pizza.
Man kan godt vælge at putte topping på, men ofte er den eneste topping på Sicilien ansjoser, hvilket jeg ikke er så stor fan af, jeg foretrækker den natural.
Opskrift på autentisk siciliansk pizza med tomat
Autentisk siciliansk pizza med tomat
Ingredienser
- 3 dl vand - lillefinger temperatur
- 5 gram tørgær
- 250 gram durummel
- 250 gram mel - tipo 00
- 2 tsk salt
- 3 spsk olivenolie
- 50 gram cheddar - revet
- 3 fed hvidløg
- 1 hel løg
- 1 dåse flåede tomater
- 0,5 tsk sort peber
- 1 tsk sukker
- 2 tsk oregano - stødt
- 4 spsk rasp
- 4 spsk parmesan
Sådan gør du
- Start med at tage en stor skål og hæld lunkent vand og tørgær i. Bland det sammen.
- Tilføj nu durummelet og bland det godt sammen, tilføj derefter tipo 00 mel lidt af gangen, i mens du ælter det sammen.
- Mens du ælter melet helt sammen, tilføjes to spiseskefulde olivenolie og en teske salt. Nu æltes dejen yderligere i et par minutter, indtil den er smidig og glat. Dæk den nu til med et viskestykke og lad den hæve i en time.
- Tag en rektangulær kageform og smør den med en smule olivenolie. Flyt nu dejen forsigtigt hen i formen og flad den ud til alle hjørnerne. Fordel den revet cheddar udover dejen og dæk den til. Lad den hæve i en time mere.
- Lav nu tomatsaucen. Start med at skære løget i meget tynde strimler og hak hvidløget fint. Tag en gryde og tilføj en spiseske olivenolie og løgstrimlerne, lad dem stege i to minutter, tilføj derefter hvidløget og steg det sammen i et minut.
- Tilføj de flåede tomater, sort peber, en teske oregano og sukker. Lad det nu simre i ti minutter og tilføj derefter en smule salt.
- Brug en ske til at få tomaterne til at blive knust.
- Forvarm nu ovnen til 240 grader.
- Smør tomatsaucen jævnt udover dejen. Drys nu rasp og revet parmesanost udover den. Bag pizzaen i fem minutter ved 240 grader og skru så temperaturen ned på 220 grader. Lad den bage i 25 minutter yderligere.
- Tag den ud af ovnen og drys med oregano. Så er den klar til servering.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Prøv at bruge forskellige slags oste til siciliansk pizza. Gedeost og mozzarella er blandt andet populære valg.
Se også vores andre opskrifter:
Del dine ideer og tanker med os andre her: