Pæremuffins med valnødder og et drys kanel er hurtige at lave og efter et kvarter i ovnen kan du servere de lækreste svampede muffins.
Pæremuffins med valnødder og kanelsukker er lynhurtige at lave, så har du nogle pærer i din frugtskål, kan du trylle muffins frem på en halv time.
Du kan vælge at komme rå pæretern på toppen af dejen eller bruge en pærekompot, som du finder opskriften på her: Hjemmelavet pærekompot.
Bruger du kompot, skal du springe over afsnittet med at vende dine pæretern i brun farin. Her drysser du blot kanel henover, før du sætter dine kager i ovnen.
Opskrift på pæremuffins med valnødder
Pæremuffins med valnødder og kanel
Ingredienser
- 100 gram smør - blødt
- 120 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 mellem æg
- 120 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 50 gram valnødder - hakket
- 2 stk pærer - i små tern eller pærekompot
- 1 tsk kanel
- 2 tsk brun farin
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovnvarme. Find 12 muffinsforme frem og smør dem evt. med smør.
- Skræl to pærer og skær dem i små tern. Bland kanel med brun farin og vend pæretern rundt deri. Hak valnødderne.
- Pisk sukker og det bløde smør sammen til en creme. Tilsæt de tre æg et ad gangen. Pisk godt igennem.
- Tilsæt hvedemel og bagepulver og vend det godt i dejen. Tilsæt så de hakkede valnødder og vend dem i dejen.
- Kom dejen i muffinsforme. Fordel nu pæretern på toppen af hver enkelt muffin og tryk lidt ned i dejen.
- Bag pæremuffins med valnødder i 15 minutter ved 180 grader. Prik eventuelt med en strikkepind eller kødnål for at tjekke, at dejen er helt færdig. Hænger den fast, skal du bage kagerne lidt længere tid.
- Tag muffins ud af ovnen, lad dem køle lidt ned på en rist, før du serverer dem.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Opskriften er beregnet til 12 muffins, men gang bare op, for de bliver som regel spist i en fart.
Du kan sagtens skifte pærer ud med æbler og valnødderne ud med mandler, hvis du foretrækker æblemuffins i stedet for pæremuffins med valnødder.
Se andre opskrifter på cupcakes og muffins:
- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Jytte Skov
Lyder spændende. Skal pærerne skrælles.