
Italiensk gryde
Ingredienser
Fremgangsmåde
- 500 g kyllingebryst skæres i grove tern og brunes grundigt i lidt olivenolie en varm stegegryde. Læg derefter kyllingekødet til side.
- 500 g kartofler deles i kvarte og steges i gryden indtil de har fået lidt farve og stegeskorpe. Kartoflerne steges i cirka 5 minutter.
- 2 rødløg hakkes groft og kommes ved sammen med 4 fed hvidløg i tynde skiver.
- 6 cocktailtomater halveres og kommes ved.
- Kom kyllingekødet tilbage i gryden.
- 6 soltørrede tomater strimles og kommes ved sammen med 1 tsk paprika, 1 tsk oregano og 4 dl madlavningsfløde. Smuldr også 1 bouillonterning i.
- Lad nu retten simre i 10 minutter under låg, hvorefter 75 g spinat vendes i så den falder sammen. Kog yderligere 5 minutter under låg.
- Hak 1 håndfuld persille fint og vend den i lige inden servering.
- Smag den italienske gryde til med lidt friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Dine noter
Opskrift på italiensk gryde
Italiensk gryde er en skøn ret med blandt andet kylling, kartofler og soltørrede tomater.
Gryderetten er rimelig nem at lave, og sammenlagt har du mad på under en halv time. Men alligevel smager italiensk gryde altså af meget, og den kan godt blive en ny favorit hos dig.
Omkring de soltørrede tomater, så vil jeg anbefale dig at købe soltørrede tomater i olie. Det er bare de bedste. Og de løfter enhver gryderet, ikke kun denne italienske gryde.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer, og rester anvendes til frokost dagen efter.
Se her hvordan det er med opvarming af mad med persille og spinat.
Se flere opskrifter:
- Oreganogryde med grøntsager og oregano
- Italiensk kødgryde med himmelsk sauce
- Kyllinge carbonara - pasta carbonara med kylling
- Kylling med tilbehør fra det italienske køkken
Tips
Italiensk gryde kan serveres som den er.
Den er dog lækker med en tomatsalat ved siden af, og så vil jeg virkelig anbefale dig at servere et stykke grydebrød til. Du kan også prøve at bage mit Caputo brød, der er nem at gå til.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content]
Karen skriver
Jeg vil prøve at lave din italienske gryderet til gæster på fredag - den ser rigtig lækker ud.
Jeg kan se, at jeg til 8 personer skal bruge 1 kg kartofler - synes det lyder af lidt🙈, men bliver alle 8 mætte af 1 kg kartofler
Vil bare være sikker - og vil ikke til at ændre forholdet i ingredienserne.
På forhånd tak for svar
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Karen
Tak for det - og det er da en god idé. Jeg forstår godt hvad du mener, og det kommer selvfølgelig an på HVOR sultne dine gæster er 🙂
Retten er meget smagsmættet, og derfor strækker den længere. Du kan sagtens komme lidt flere kartofler i den, men du kan også bare servere den med en god salat og masser af brød. Så skal de nok blive mætte.
God fornøjelse - det skal nok blive godt.
Alt det bedste
Holger
Merve skriver
Nøj den smagte overraskende godt! Den skal jeg helt sikkert lave igen. 😍👌🏼
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Merve
Dejligt at høre - ja, den smager ret godt 🙂
Alt det bedste
Holger
Gitte Bech skriver
Hej. Skal prøve denne ret italiensk med kylling og kartofler 😀 skal kartoflerne være rå eller kogte?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Gitte
De skal blot steges ca. 5 minutter i første omgang, hvorefter de steges færdige i gryden. Jeg har præciseret opskriften.
Tak for hjælpen 🙂
Alt det bedste
Holger