Her får du en lækker opskrift på kyllinge kødboller med ramsløg i grøn karry. En asiatisk inspireret ret til aftensmad, som spises med ris.
Kyllinge kødboller med ramsløg i grøn karry er en dejlig middagsret, som heller ikke er så besværlig at lave.
Der skal ganske vist bruges en del forskellige ingredienser, men de fleste har du nok stående i køkkenet i forvejen.
Er der bøvl med at skaffe ramsløg til kødbollerne, kan du blot i stedet tilsætte lidt finthakket hvidløg. Det smager også fint.
Opskriften på den lækre ret med grøn karry er beregnet til fire personer.
Opskrift på kyllinge kødboller
Ingredienser
Kødboller
Desuden
- olie til stegning
- 2 store gulerødder skåret i mundrette stykker
- 1 lille blomkål skåret i mundrette stykker
- 1 pakke sukkerærter skåret i mindre stykker
- 1 stort rødløg skåret i tynde både
- 2 fed hvidløg knust og finthakket
- 1 dåse kokosmælk
- Lidt kogevand fra kødbollerne
- 2½ spsk. hvedemel
- 1 spsk. grøn karry køb en god en, gerne i en asiatisk butik, hvis du har sådan en i nærheden
- 1 spsk. fishsauce
- 1 lime saften af limefrugten
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til dine kyllinge kødboller og rør det sammen til en fars.
- Kom vand i en gryde sammen med 5 hele peberkorn og Herbamare. Eller en almindelig bouillonterning.
- Bring det i kog og skru ned, så det er lige under kogepunktet.
- Form farsen til boller, i den størrelse du ønsker, mine var ca. på størrelse med en valnød. Kom dem ned i vandet og kog dem ad nogle gange. Når de kommer op til overfladen igen, er de nok, tag dem op med en hulske. Gem kogevandet.
- Varm olie op i en gryde og tilsæt løg, lad dem sautere i ca. 1 minuts tid.
- Tilsæt gulerødder og lad dem stege også stege i ca. 1 minut inden blomkål tilsættes.
- Steg i yderligere et par minutter og krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt den grønne karry og svits det af under omrøring.
- Drys melet i og sørg for at det er godt fordelt, inden 1 dl af kogevandet tilsættes. Rør godt i det, så melet opløses og der ingen klumper er.
- Tilsæt så kokosmælken og lad det koge op igen. Tilsæt nu yderligere kogevand, til det har den konsistens som du ønsker. Lad det koge op mellem hver gang væske tilsættes, så du kan bedømme konsistensen.
- Lad det simre i et par minutter, inden de kogte kyllinge kødboller tilsættes, så de kan varmes igennem.
- Smag til med limesaft og fish sauce. I det sidste halve minuts tid tilsættes sukkerærter og evt. lidt hakket ramsløg.
Næringsindhold
Note
Kyllinge kødboller med ramsløg i grøn karry serveres straks sammen med kogte ris. Perlespelt passer også fint til.
Hvis du ikke kan få fat i ramsløg - enten købe det eller selv plukke det - så brug hvidløg i kødbollerne i stedet for. Det er udemærket.
Se også disse opskrifter med karry:
Comments
No Comments