Charlotte Mithril Plantefars var tidligere fyldt med tilsætningsstoffer og var langt fra naturligt. Men der er gang i udviklingen, så hvad er status i dag?
Ifølge tal fra Coop Analyse er danskernes forbrug af vegetariske produkter som plantefars, linsebøffer, pålæg og lignende forarbejdede fødevarer tredoblet fra 2012 til 2019 og den opadgående tendens fortsætter.
Af miljømæssige årsager anbefales det, at vi skærer ned på vores forbrug af særligt rødt kød. Samtidig er der både dyreetiske og sundhedsmæssige hensyn, der fremmer en øget interesse for vegetariske alternativer til det røde kød.
En umiddelbar nem løsning kan være at udskifte det hakkede oksekød med et vegetarisk alternativ i form af plantefars.
Men hvad indeholder plantefars egentligt og er det et sundt alternativ til kødet?
Se også dette spændende indhold:
- Vegetar kødsovs uden kød (bolognese med linser)
- Vegetarfrikadeller med couscous og kikærter
- Er plantesmør en god erstatning for smør?
- Veggieboller med frisk pasta og tomatsauce
- Grillede vegetarburgere med ristede kartofler
Rivende udvikling
Så man på ingredienslisten for plantefars for ganske få år siden, afslørede den, at plantefarsen indeholdt en lang række af tilsætningsstoffer som konserveringsmidler, farvestoffer, stabilisatorer samt aromastoffer.
Der var ikke mange egentlige planter i plantefarsen og den lange liste af ingredienser afslørede et produkt, der var langt fra naturligt.
De seneste år er der dog sket meget på markedet for plantefars – heldigvis.
Flere producenter af plantefars har i dag luget godt ud i ingredienslisten og fjernet mange af de tilsætningsstoffer, der tidligere var dominerende.
Stadig enkelte tilsætningsstoffer
Hovedingrediensen i mange varianter af plantefars er stadig forarbejdede proteinformer som soja-, ærte- eller risprotein.
Derudover ses ingredienser som vand, vegetabilsk olie, eddike, kartoffelstivelse, fermenteret dekstrose, maltekstrakt, gærekstrakt, maltodekstrin samt krydderier.
Og selvom der i dag er luget godt ud i ingredienserne i mange varianter af plantefars, er der dog stadig ofte tilsat enkelte tilsætningsstoffer som stabilisator, surhedsregulerende middel samt aromastoffer.
Hvor mange planter er der i plantefarsen?
Naturli’ af en de store producenter af plantefars på det danske marked. De lover ”100% plant based” på mange af deres plantefarser.
Med denne formulering kan man nemt ledes til at tro, at der ikke er andet end planter i produktet, og at det kan medregnes i grøntsagsregnskabet for de anbefalede seks stykker frugt og grønt om dagen. Men det er en sandhed med modifikationer.
Planterne i plantefarsen er nemlig primært forarbejdede produkter som sojaprotein, ærteprotein og vegetabilsk olie som rapsolie eller kokosolie.
Dertil kommer ofte listen over andre ingredienser og tilsætningsstoffer, som nævnt ovenfor.
Og det gælder ikke kun for Naturli’s plantefars, men også plantefars fra producenter som Beyond Meat og Hälsans Kök.
Man skal altså ikke anse ”100% plant based” som værende det samme som at spise hele grøntsager.
Selvom proteinkilden er plantebaseret, er der ikke nødvendigvis hele grøntsager i plantefars, fordi man typisk ikke bruger hele fx ærter eller bønner, men kun bruger proteindelen.
Begrebet ”plantebaseret” kan dermed dække over mange ting herunder forarbejdede ingredienser.
Det kan godt lade sig gøre
En producent af plantefars har dog taget det plantebaserede mere bogstaveligt, nemlig Planteslagterne, der er en dansk producent af vegetabilske alternativer til kød.
Planteslagterne lover ”100% plantebaserede og 100% til at gennemskue” produkter. Og denne gang holder formuleringen, når man nærlæser ingredienslisten.
Her anvendes nemlig hele grøntsager i deres produkter og ikke rehydrerede proteinisolater eller andre forarbejdede dele af planter.
Hovedingredienserne er for eksempel kogte gule flækærter, kogte kidneybønner, champignon, kartofler, lupinflager og rapsolie sammen med krydderier.
Her er der heller ingen tilsætningsstoffer ligesom smagen kommer fra de naturlige ingredienser og ikke fra aromastoffer.
Her kan du se den fulde liste over ingredienser i plantefars fra Planteslagterne:
Kogte gule flækærter*, kogte kidneybønner*, champignon*, kartofler*, LUPINFLAGER*, rapsolie*, rødbedesaft*, løgpulver*, tomatkoncentrat*, citronsaft*, chiafrø*, fermenterede løg*, salt, loppefrøskaller*, peber*, paprika*, muskatnød*
*=Økologisk
Økologi = renere fødevarer
Planteslagternes plantefars er økologisk, og der er kommet flere økologiske plantefarser på markedet.
Økologiske fødevarer er ofte renere fødevarer med en naturlig holdbarhed, smag og farve. Det er nemlig ikke tilladt at tilsætte kunstige farvestoffer, aromaer, konserverings- eller sødemidler til fødevarer med Ø-mærket.
Ønsker du renere fødevarer og vil undgå for mange tilsætningsstoffer, er en nem måde at gå efter de økologiske produkter.
Her er det kun tilladt at anvende 53 af de i alt 396 forskellige tilsætningsstoffer, som ellers er tilladt i den konventionelle europæiske fødevareindustri.
Hvad med næringsindholdet?
Vi har kigget på næringsindholdet i to forskellige varianter af plantefars, én fra Naturli’ og en fra Planteslagterne og sammenlignet dem med almindeligt hakket oksekød med 4-7% fedt.
Se og sammenlign indhold her:
| Næringsindhold pr. 100 g | Naturli’ Minced All Star | Planteslagterne, Plantefars | Hakket oksekød, 4-7% fedt |
| Energi (kcal) | 204 | 216 | 136 |
| Fedt (gram) | 12,1 | 9,9 | 5,5 |
| - heraf mættet fedt (gram) | 2,4 | 0,7 | 2 |
| Kulhydrat (gram) | 8,4 | 17,8 | 0,5 |
| Kostfibre | - | 8,2 | - |
| Protein (gram) | 14,2 | 20,2 | 21 |
| Salt (gram) | 1,23 | 1,2 | 0,17 |
Fedt og kalorier
Begge plantefarser indeholder flere kalorier end hakket oksekød – over 200 kcal per 100 gram i forhold til kødet med 136 kcal.
Sammenligner man med en mere fedtholdig hakket oksekød med 8-12% fedt, så indeholder den 172 kcal, altså stadig færre kalorier end plantefars.
Fedtindholdet er ligeledes højere i begge plantefarser (10-12% mod 5%), men mængden af mættet fedt er nogenlunde den samme i plantefarsen fra Naturli’ (2%), mens Planteslagternes stort set intet mættet fedt indeholder.
Det er nærliggende at tro, at du får mindre mættet fedt, hvis du spiser plantefars, da det mættede fedt ofte forekommer i animalske produkter. Men det er altså ikke altid tilfældet, så vær opmærksom på om der er tilsat eksempelvis kokosolie til plantefarsen.
Protein i kød vs planter
Niveauet af protein i plantefarsen fra Planteslagterne (20%) er nogenlunde det samme som i hakket oksekød (21%), mens Naturli’ har et lavere proteinindhold (14%).
Vær opmærksom på, at det er andre typer af protein, der findes i planter.
Proteinet i kød er generelt mere værdifuldt for kroppen, men den typiske dansker får som regel dækket sit behov for protein gennem kosten, så det er ikke noget at være bekymret over.
Sunde kostfibre i plantefars
Plantefars indeholder desuden kulhydrater, som stort set ikke findes i kød.
Kulhydraterne i plantefars er typisk i form af stivelse, men en bonus ved at anvende plantefars i stedet for kød er, at du også får sunde kostfibre fra planterne.
Kostfibre er gode for fordøjelsen, mætter godt og er samtidig med til at mindske risikoen for livsstilssygdomme. Spiser du mad med kostfibre, kan du altså spise mindre, men opnå den samme mæthedsfølelse og på den måde lettere holde vægten.
Plantefarsen fra Planteslagterne indeholder 8,2 gram kostfibre per 100 gram, mens der ikke er angivet kostfiberindhold i Naturli’s Minced All Star.
Ser man på andre varianter af plantefars, indeholder de typisk 4-8 gram - jo flere grøntsager, jo flere kostfibre.
For meget salt i plantefars?
Plantefars har tidligere være udskældt på grund af et højt saltindhold. Det har man dog siden forsøgt at ændre på ved at lave nye varianter med mindre salt.
Saltindholdet er nu kun omkring 1 gram per 100 gram og ikke meget mere end i hakket oksekød.
Ærte- eller sojabaseret
Plantefars er typisk baseret på protein fra soja eller ærter.
Soja produceres i udlandet, og skal transporteres langvejsfra til Danmark. Samtidig er soja i mange sammenhænge udskældt, eksempelvis er produktionen af soja en af de store årsager til afskovning. Set ud fra et klimabelastningsperspektiv er soja dermed ikke en attraktiv råvare at benytte i danske produkter.
Ærter er et godt alternativ til soja. Ærter kan produceres lokalt i Danmark og har ikke den samme store klimabelastning.
Plantefars baseret på ærter er dermed et bedre valg set i et klimabelastningsperspektiv.
Smagen i plantefars
Men hvad med smagen? For hvad nytter det, at vi skaber nye produkter, hvis ikke smagen er i orden.
Ligesom man har udviklet på indholdet i plantefars til mere naturlige ingredienser, har der også være gang i udviklingen på smagen.
Smager man på to varianter af plantefars fra henholdsvis Naturli’ og Planteslagterne, så er der dog temmelig stor forskel på dem.
Plantefars fra Planteslagterne har en god konsistens med lidt bid, så der er lidt at tygge i. Smag og konsistens er en kende i retning af falafel, men med en god umamismag og masser af smag fra krydderier.
Smagen virker afbalanceret og godt afrundet, om end den ikke smager præcist af oksekød.
Minced All Star fra Naturli’ ligner mere hakket oksekød og har mere konsistens som hakket oksekød. Til gengæld er smagen mere skarp og virker ikke afbalanceret og naturlig.
Denne plantefars indeholder da også både aroma, stabilisator og surhedsregulerende middel.
Man skal være obs på, at plantefarsen fra Planteslagterne er bedst egnet til at forme og ikke til at stege til en kødsovs for eksempel, da den er mere som en fars i konsistensen.
Selvom ingen af varianterne altså præcist smager som hakket kød, så kan de godt bruges som et alternativ til det umami- og proteinrige kød.
Særligt plantefarsen fra Planteslagterne har en behagelig og naturlig smag, der sagtens vil kunne gøre sig som den er, mens Naturli’s variant nok skal have en smule hjælp i form af camouflage.
Er plantefars sundere end kød?
Der er ingen tvivl om, at det vil være godt for både miljøet og vores sundhed at spise mindre rødt kød. Og forarbejdede fødevarer som plantefars kan måske være en del af løsningen.
Det kan være en nem måde at skære ned på det røde kød, men ønsker du rene, uforarbejdede fødevarer, så tjek lige ingredienslisten, da der kan være stor forskel på de forskellige varianter. Vælg eventuelt økologiske varianter.
Plantefars er ikke altid et naturligt produkt og kan indeholde tilsætningsstoffer, soja og kokosolie, der hverken er sunde for krop eller miljø.
Ernæringsmæssigt er der ikke nødvendigvis så meget gevinst at hente, da plantefars kan indeholde flere kalorier og mere fedt. Til gengæld er der sunde kostfibre i plantefarsen.
Smagen af plantefars er blevet bedre, men der kan stadig være produkter med en unaturlig og skarp smag. Her kræver det lidt dygtighed i køkkenet for at få den kunstige smag til at blive et velsmagende måltid.
Men der er også andre alternativer. Hvis du ønsker at spise mindre kød, så kan det sagtens lade sig gøre helt uden tilsætningsstoffer og forarbejdede produkter, der skal imitere kød.
Vi har et skatkammer af sunde, danske, velsmagende grøntsager, som det vil være en meget bedre investering for både vores egen og klodens sundhed at lære at kende og bruge.
Men heldigvis har flere producenterne af vegetariske produkter forstået, at vejen frem er ved at skabe mindre forarbejdede fødevarer med en mere naturlig smag.
Kilder: Fødevarestyrelsen
Hvad synes du om artiklen?
-
Alt om plantefars
Stem her
( stemme)
Marie Brandt
Har for første gang prøvet plantefars-bøffer til sct Hans grill, købt af velmenende værter. Været vegetar langt størstedelen af mit liv.
Jo de lignede godt nok vel gennemstegte hakkebøffer, samme tørre og småseje konsistens som bl.a. er årsagen til mit vegetar valg, jeg kan ikke lide smag og konsistens af kød.
Og samtidig ligger det tungt i min mave, svært at fordøje.
Så det vil jeg også fremover holde mig langt fra.
Der er så mange dejlige grøntsager.
Marie
Anna
Nej, kunne ikke drømme om at købe noget der både skal ligne og åbenbart også smage af noget det absolut ikke er 😒. Nej skal jeg have fars køber jeg kød og skal jeg bruge grønsager, er det det jeg køber 🙂
Benny
Lad være med at kalde det fars og det skal ikke ligne kød, kommer ikke til at spise det som erstatning for kød. Så tak men nej tak.
Mads
Jeg spiser ikke produkter der forsøger at ligne andre, bedre, produkter. Jeg spiser dog selvfølgelig min blomkål, som tilbehør til kartoflerne og bøffen.
Michael
Jeg har prøvet disse og man kan ikke lave de samme retter. bøf fx er meget anderledes og stegningen giver kun en tynd stegt flade rester virker rådt selvom det er varmt. Jeg er ikke en af dem der ville kunne skifte mit oksekød ud med plantefars.
Daniel
Har prøvet, men er gået fra det igen. Smagen byder mig simpelthen i mod. Så vil jeg hellere fokusere på retter der slet ikke er tiltænkt kød og så reducere antallet af måltider der indeholder kød.
Bjarne
Har prøvet Plantefars nogle gange, det fungerer ganske udmærket, det skal blot ha' lidt kryderier med
Lisbeth
Vi bruger det både i burgere og gryderetter. Det er et fint alternativ til kød. Jeg ville bare ønske, man ikke prøvede at få det til at ligne kød, for det er faktisk ikke nødvendigt.
Ann
Jeg er vild med Next level fra Lidl 👌 den smager fantastisk 😋
Betina
Har købt det, og jeg synes det smager rædsomt.
Har også købt kombi oksekød/plantefars.
Grim smag og elendig konsistens.
Steen
Vi har også prøvet og jeg er ikke umiddelbart fan. Vi bruger ofte rødbede"bøffer" og ellers kan man lave nogle super velsmagende "bøffer" på revet kartofler.
Lars F.
Har prøvet det en gang og det var siste gang føjjjj
Lars
En joke....det er proppet med kemi, så sundt er det ihvertfald ikke og det koster miljøet mere at fremstille alle de kunstige ingredienser end en hel ko gør.....så konklusionen er det er mere usundt end rigtig kød og sviner miljøet mere....så nej tak.....skal man skåne dyreliv så skal det ihvertfald ikke "erstattes" af kemi produkter
Pia
Hvis jeg skal have en kødfri dag vil jeg da ikke spise wanna be fars 😂
Jan
Hvorfor kalde det plante fars kald det dog det det er plante mos/frugt mos forstår stadig ikke hvorfor det skal ligene og smage af kød spis dog kød i stedet
Tonny
Man skider græs, efter sådan en omgang🤣🤣🤣🤣
Kristian
Det er spiseligt og okay i retter, hvor kødet normalt "spredes ud" i mindre stykker som f.eks. erstatning i kødsauceopskrifter eller som "bøf" i en burger forudsat man ikke laver bøffen for tyk.
At spise det for sig som ersatz hakkebøf kunne jeg dog ikke finde på.
Ch
Ikke særlig videnskabelig. F.ekd. ift klima-beskrivelsen. Produkter er lavet af soja, ja men de fleste griser spiser jo også soja - og væsentlig mere af det end der er i produkter. Jeg er med på det her er svært at gøre op, det er bare noget man er nødt til st undersøge hvis man gerne vil formidle, synes jeg.
Johan Thyssen
Edit til min sidste kommentar: Udgiveren af denne artikel har en pH.d. I ernæring, og dermed ikke bare en clickbait-skribent. Dog undrer det mig at der ikke anvendes nogen form for videnskabelig metode i udførslen af denne artikel, og at der derudover er brug af ufattelig mange fejlslutninger. Jeg vil gøre brug af et eksempel i teksten for at komme et belæg for mit udsagn:
“Klimabelastningen er større ved sojabaseret plantefars er større end klimabelastningen ved almindeligt oksekød/oksefars”.
Jovidst, sojaproduktion er årsag til afskovning i nogen dele af Asien. Men nu forholder det sig sådan, at både grise og køer lever af at spise overvejende soja i vinterhalvåret. Så ikke bare går det hundredetusindvis af liter vand til produktionen af en okse, der går også store mængder soja fra overvejende Sydøstasien og Syd- og Mellemamerika. Så man fravælger på ingen måde sojaproduktionen hvis man tilvælger animalsk kødprodukter; tværtimod faktisk, da dyrene ovenikøbet spiser store mængder mad set i forhold til mennesket, for herved at opnå den kampvægt der gør dem klare til slagtning. Dernæst udleder kvæg ufattelig store mængder metangas, der skader ozonlaget i langt højere grad end f.eks CO2-udledningen forholdsmæssigt gør.
Johan Thyssen
Obs. Forfatteren bag denne artikel skriver intet om sin faglige baggrund.
Obs. Forfatteren bag denne artikel anvender ingen kildehenvisninger, så indholdet er blot postulater.
Obs. Forfatteren bag denne artikel anvender påstande uden at uddybe med begrundelser.
Obs. Forfatteren vinkler sine udsagn uden at inddrage alle aspekter i de forskellige sager, og risikerer herved at danne fejlslutninger (forkerte konklusioner). Hvilket jeg i flere af udsagnene vurderer at forfatteren gør.
Kære medlæser af denne artikel, hav altid en kritisk sans når man læser noget. Der er i artiklen brug af fakta der er sandt nok, men grundet vikling bliver misvisende belæg for en større helhed.
Ønsker man at blive klogere på kost og ernæring, vil jeg på det kraftigste anbefale podcastserien “detox din hjerne”, som er udgivet af uddannede sundhedsfaglige mennesker, og ikke bare clickbait-skribenter.
Henrik
Latterligt annonce tillykke du er kød fanatiker.. Jeg spiser kød til dagligt men er ikk dum.. Plantefars er 100 % altid sunder end dit kød! Lortet er poppet med konserveringsmidler. Fedt brusk knogler og andre fyldemidler... Industrial støv... Og kød er inflammatorisk i sig selv.. Tilykke generation fede fuckers med diabetes og hjerteproblemer.. Fuck protein og kød... I alle vokset op på en løgn.. dumme og ignorente...😂 Tag lige og få lidt baggrundsviden... Du tror sikkert også man får vitamin mangler og dør af at spise grønsager
Emil Sørensen
Ligesom Morten, er der mange andre årsager til ikke at spise hakket oksekød. Bl.a. så indeholder kød fra dyr, heme iron og colesterol, som kun kommer fra dyr. Eftersom at cardio-sygdomme er det som vi dør mest af i verden, så ville det måske være oplagt at skrive dette? Heme Iron som er linket sammen med bl.a. Kræft.
Udover det er de klimamæssige og dyrevelfærdsmæssige aftryk heller ikke nævnt i artiklen.
Tager man Coops hakket, så er der mere protein i, og ingen mættet fedt.
Artiklen er selvfølgelig skrevet af en person som er ikke specielt objektiv. Kan tydelig ses.
Charlotte Mithril
Hej Morten og Emil
Tak for jeres synspunkter.
Som jeg også skriver i artiklen, så er der ingen tvivl om, at det er sundere for både miljø og krop at spise mindre rødt kød og i stedet spise flere grøntsager.
Jeg er derfor stor tilhænger af, at der kommer flere produkter på markedet, der kan hjælpe med at erstatte noget af det røde kød med plantebaserede alternativer. Men jeg er derimod ikke tilhænger af at få flere tilsætningsstoffer i min mad.
Jeg kan kun være enig i, at vi skal finde alternativer til det røde kød, men der er mange andre måder at gøre det på, end at skabe imiterede kødprodukter med kemi.
Så jeg siger ikke, at hakket oksekød er løsningen, og at vi bare skal spise løs af det, men at vi skal være opmærksomme på, at vi finder gode og sunde erstatninger for kødet.
De bedste hilsner
Charlotte
Morten
Hold kæft en lorte artikel!!
Dit hakket oksekød er også forarbejdet mad jo. Og den eneste grund til det indeholder B12 er fordi koens foder er tilsat B12. Plantefars er lavet for at gøre det nemmere for folk at vælge et vegetarisk alternativ.. Og hhvis du undersøger klime forskellen er det det hele værd. I en helt almindelig burger er der brugt 2800L vand i hele processen. Fra gård til tallerken. Og så virker det for mig fuldstændig sindssyg at opdrætte 40 milliarder køer om året og slå dem ihjel for vi kan spise, når man kan spise så meget andet.. Og selv med så stor en produktion kan vi stadig ikk mætte hele kloden??
Hanne Hoffmann
Jeg kunne aldrig drømme om, at købe plantefars. Hvis jeg vil have en kødfri dag, laver jeg grøntsagsretter, der er og ligner grøntsager. Forstår ikke, hvorfor grøntsager skal ligne kød. Hilsen Hanne