Plantefars er langt fra et naturligt produkt og indeholder mange tilsætningsstoffer, soja og kokosolie, der hverken er sunde for krop eller klima
Ifølge tal fra Coop Analyse er danskernes forbrug af vegetariske produkter som plantefars, linsebøffer, pålæg og lignende forarbejdede fødevarer tredoblet fra 2012 til 2019.
Af klimamæssige årsager anbefales det, at vi skærer ned på vores forbrug af særligt rødt kød. Samtidig er der både dyreetiske og sundhedsmæssige hensyn, der fremmer en øget interesse for vegetariske alternativer til det røde kød.
En umiddelbar nem løsning kan være at udskifte det hakkede oksekød med et vegetarisk alternativ i form af plantefars.
Men hvad indeholder plantefarsen egentligt og er det virkelig et sundt alternativ?
Plantefars er langt fra et naturligt produkt
Sammenligner man hakket oksekød med plantefars, vil et hurtigt kig på ingredienslisten vise en åbenlys forskel.
Hakket oksekød er et rent produkt og består af 100% oksekød – intet andet.
Derimod er ingredienslisten på plantefarsen lang.
Hovedingrediensen i plantefarsen er ofte forarbejdede proteinformer som soja-, ærte- eller glutenprotein. De er med til at give den tekstur, som kød har.
Derudover ses ingredienser som fermenteret dekstrose, kokosolie, tapiocastivelse, maltekstrakt, gærekstrakt, aroma, farve, salt, konserveringsmiddel, maltodekstrin og stabilisator.
Plantefars er dermed langt fra et naturligt produkt, og er set med traditionelle fødevareøjne et temmelig kunstigt produkt.
Ikke mange planter i plantefars
Naturli af en de store producenter af plantefars og lover ”100% af planter” på deres Minced plantefars.
Den lange række af ingredienser i plantefarsen leder dog næppe tankerne hen på de planter, man har en forventning om, at plantefars består af. Tværtimod ledes tankerne i den modsatte retning og langt fra sunde, rene råvarer.
Selvom proteinkilden er plantebaseret, er der altså kun meget små mængder grøntsager i plantefars, fordi man ikke bruger hele fx ærter eller bønner, men kun bruger proteindelen.
Hvad med næringsindholdet?
Vi har kigget på næringsindholdet i to forskellige varianter af plantefars fra Naturli, der er henholdsvis ærte- og sojabaseret, og en sojabaseret variant fra Coop.
Disse har vi sammenlignet med hakket oksekød med 3-7% fedt.
Se og sammenlign indhold her:
| Næringsindhold pr. 100 g | Naturli Minced 3.0, ærtebaseret | Naturli Minced, sojabaseret | Coop Hakket plantefars, sojabaseret | Hakket oksekød, 3-7% fedt |
| Energi (kcal) | 195 | 202 | 158 | 125 |
| Fedt (gram) | 10 | 10 | 1 | 4 |
| - heraf mættet fedt (gram) | 8 | 8 | 0 | 2 |
| Kulhydrat (gram) | 8 | 6 | 9 | 0 |
| Protein (gram) | 17 | 18 | 25 | 22 |
| Salt (gram) | 0,5 | 1,2 | 0,7 | 0,5 |
Alle tre typer plantefars indeholder flere kalorier end hakket oksekød.
Fedtindholdet er ligeledes højere i plantefars fra Naturli og særligt indholdet af mættet fedt på grund af den tilsatte kokosolie. I produkterne fra Naturli er indholdet af mættet fedt fire gange så højt som i hakket oksekød.
Derimod er plantefarsen fra Coop næsten uden fedt, da der ikke er tilsat fedtstof til produktet. Til gengæld kræves det her, at du steger det i fedtstof, så forskellen er måske den samme.
Det er nærliggende at tro, at du får mindre mættet fedt, hvis du spiser plantefars, da det mættede fedt ofte forekommer i animalske produkter. Men det er altså langtfra altid tilfældet, så vær opmærksom på om der er tilsat fx kokosolie til plantefarsen.
Niveauet af protein i plantefars er nogenlunde det samme som i hakket oksekød, omend det er andre typer af protein. Proteinet i kød er mere værdifuldt for kroppen, men den typiske dansker får generelt dækket sit behov for protein gennem kosten.
Plantefars indeholder desuden kulhydrater, som ikke findes i kød. Kulhydraterne i plantefars er typisk i form af stivelse.
Hakket oksekød indeholder vigtige næringsstoffer som jern og vitamin B12, som du ikke finder naturligt i plantefars. For at kompensere for det manglende indhold af disse, er der i Coop Hakket plantefars tilsat både jern og vitamin B12.
For meget salt i plantefars?
Plantefars har tidligere være udskældt på grund af et højt saltindhold.
Det har man nu forsøgt at ændre på ved at lave nye varianter med mindre salt, og saltindholdet er nu nogenlunde det samme som i hakket oksekød.
Ærte- eller sojabaseret
Plantefars er typisk baseret på protein fra soja eller ærter.
Soja produceres i udlandet, og skal transporteres langvejsfra til Danmark. Samtidig er soja i mange sammenhænge udskældt, eksempelvis er produktionen af soja en af de store årsager til afskovning.
Set ud fra et klimabelastningsperspektiv er soja dermed ikke en attraktiv råvare at benytte i danske produkter.
Ærter er et godt alternativ til soja. Ærter kan produceres lokalt i Danmark og har ikke den samme store klimabelastning.
Plantefars baseret på ærter er dermed et bedre valg set i et klimabelastningsperspektiv.
Smagen er langt fra kød
Men hvad med smagen? For hvad nytter det, at vi skaber nye produkter, hvis ikke smagen er i orden?
Plantefars hverken dufter eller smager som hakket oksekød.
Naturlis variant ligner umiddelbart hakket oksekød på struktur, men konsistensen bliver gummiagtig, når du steger det.
Og smagen er langt fra kød. Det smager som om, man har forsøgt at skabe en kødagtig smag, men resultatet er mere krads, og går i retning af røgede pølser på en kunstig måde.
Coops variant ligner langt fra hakket oksekød, men nærmere en slags brune spåner. Konsistensen efter stegning er ligeledes gummiagtig. Smagen er markant anderledes end Naturlis variant, mere mild, men stadig langt fra kød.
Både smag og konsistens skal altså kamufleres for at kunne bruges. Skal disse produkter kunne indgå i eksempelvis en bolognese som erstatning for det hakkede oksekød, kræver det, at du er en ivrig og dygtig bruger af krydderier.
Plantefars er ikke sundere end kød
Der er ingen tvivl om, at det vil være godt for både klima og vores sundhed at spise mindre rødt kød. Om en forarbejdet fødevare som plantefars er løsningen, kan der dog stilles spørgsmålstegn ved.
Det kan ganske rigtigt være en nem måde at skære ned på det røde kød, men ønsker du rene, uforarbejdede fødevarer, så er plantefars ikke en god løsning.
Plantefars er langt fra et naturligt produkt og indeholder mange tilsætningsstoffer, soja og kokosolie, der hverken er sunde for krop eller klima.
Ernæringsmæssigt er der heller ikke megen gevinst at hente, da plantefars kan indeholde flere kalorier og mere fedt og mættet fedt.
Smagen af plantefars er langt fra smagen af kød. Du skal altså være dygtig i køkkenet for at få det kunstige produkt til at blive et velsmagende måltid. Men hvorfor?
Hvis du ønsker at spise mindre kød, så findes der en bedre og mere naturlig vej. Det bør ikke være nødvendigt at skabe kunstige produkter, der skal imitere kød.
Vi har et skatkammer af sunde, danske, velsmagende grøntsager, som det vil være en meget bedre investering for både vores egen og klodens sundhed at lære at kende og bruge.
Se også disse opskrifter uden kød:
Edit til min sidste kommentar: Udgiveren af denne artikel har en pH.d. I ernæring, og dermed ikke bare en clickbait-skribent. Dog undrer det mig at der ikke anvendes nogen form for videnskabelig metode i udførslen af denne artikel, og at der derudover er brug af ufattelig mange fejlslutninger. Jeg vil gøre brug af et eksempel i teksten for at komme et belæg for mit udsagn:
“Klimabelastningen er større ved sojabaseret plantefars er større end klimabelastningen ved almindeligt oksekød/oksefars”.
Jovidst, sojaproduktion er årsag til afskovning i nogen dele af Asien. Men nu forholder det sig sådan, at både grise og køer lever af at spise overvejende soja i vinterhalvåret. Så ikke bare går det hundredetusindvis af liter vand til produktionen af en okse, der går også store mængder soja fra overvejende Sydøstasien og Syd- og Mellemamerika. Så man fravælger på ingen måde sojaproduktionen hvis man tilvælger animalsk kødprodukter; tværtimod faktisk, da dyrene ovenikøbet spiser store mængder mad set i forhold til mennesket, for herved at opnå den kampvægt der gør dem klare til slagtning. Dernæst udleder kvæg ufattelig store mængder metangas, der skader ozonlaget i langt højere grad end f.eks CO2-udledningen forholdsmæssigt gør.
Obs. Forfatteren bag denne artikel skriver intet om sin faglige baggrund.
Obs. Forfatteren bag denne artikel anvender ingen kildehenvisninger, så indholdet er blot postulater.
Obs. Forfatteren bag denne artikel anvender påstande uden at uddybe med begrundelser.
Obs. Forfatteren vinkler sine udsagn uden at inddrage alle aspekter i de forskellige sager, og risikerer herved at danne fejlslutninger (forkerte konklusioner). Hvilket jeg i flere af udsagnene vurderer at forfatteren gør.
Kære medlæser af denne artikel, hav altid en kritisk sans når man læser noget. Der er i artiklen brug af fakta der er sandt nok, men grundet vikling bliver misvisende belæg for en større helhed.
Ønsker man at blive klogere på kost og ernæring, vil jeg på det kraftigste anbefale podcastserien “detox din hjerne”, som er udgivet af uddannede sundhedsfaglige mennesker, og ikke bare clickbait-skribenter.
Latterligt annonce tillykke du er kød fanatiker.. Jeg spiser kød til dagligt men er ikk dum.. Plantefars er 100 % altid sunder end dit kød! Lortet er poppet med konserveringsmidler. Fedt brusk knogler og andre fyldemidler... Industrial støv... Og kød er inflammatorisk i sig selv.. Tilykke generation fede fuckers med diabetes og hjerteproblemer.. Fuck protein og kød... I alle vokset op på en løgn.. dumme og ignorente...😂 Tag lige og få lidt baggrundsviden... Du tror sikkert også man får vitamin mangler og dør af at spise grønsager
Hej Morten og Emil
Tak for jeres synspunkter.
Som jeg også skriver i artiklen, så er der ingen tvivl om, at det er sundere for både miljø og krop at spise mindre rødt kød og i stedet spise flere grøntsager.
Jeg er derfor stor tilhænger af, at der kommer flere produkter på markedet, der kan hjælpe med at erstatte noget af det røde kød med plantebaserede alternativer. Men jeg er derimod ikke tilhænger af at få flere tilsætningsstoffer i min mad.
Jeg kan kun være enig i, at vi skal finde alternativer til det røde kød, men der er mange andre måder at gøre det på, end at skabe imiterede kødprodukter med kemi.
Så jeg siger ikke, at hakket oksekød er løsningen, og at vi bare skal spise løs af det, men at vi skal være opmærksomme på, at vi finder gode og sunde erstatninger for kødet.
De bedste hilsner
Charlotte
Ligesom Morten, er der mange andre årsager til ikke at spise hakket oksekød. Bl.a. så indeholder kød fra dyr, heme iron og colesterol, som kun kommer fra dyr. Eftersom at cardio-sygdomme er det som vi dør mest af i verden, så ville det måske være oplagt at skrive dette? Heme Iron som er linket sammen med bl.a. Kræft.
Udover det er de klimamæssige og dyrevelfærdsmæssige aftryk heller ikke nævnt i artiklen.
Tager man Coops hakket, så er der mere protein i, og ingen mættet fedt.
Artiklen er selvfølgelig skrevet af en person som er ikke specielt objektiv. Kan tydelig ses.
Hold kæft en lorte artikel!!
Dit hakket oksekød er også forarbejdet mad jo. Og den eneste grund til det indeholder B12 er fordi koens foder er tilsat B12. Plantefars er lavet for at gøre det nemmere for folk at vælge et vegetarisk alternativ.. Og hhvis du undersøger klime forskellen er det det hele værd. I en helt almindelig burger er der brugt 2800L vand i hele processen. Fra gård til tallerken. Og så virker det for mig fuldstændig sindssyg at opdrætte 40 milliarder køer om året og slå dem ihjel for vi kan spise, når man kan spise så meget andet.. Og selv med så stor en produktion kan vi stadig ikk mætte hele kloden??
Jeg kunne aldrig drømme om, at købe plantefars. Hvis jeg vil have en kødfri dag, laver jeg grøntsagsretter, der er og ligner grøntsager. Forstår ikke, hvorfor grøntsager skal ligne kød. Hilsen Hanne