Grønkålspandekager er sunde pandekager, som du kan servere til brunch, frokost eller morgenmad. Pandekagerne er gode med laks eller svampe.
Grønkålspandekager får en fin, grøn farve og en god smag fra den hakkede grønkål.
Retten er super velegnet til brunch, da du kan lave små pandekager og servere dem til det tilbehør, du nu bedst kan lide.
Se også: Bananpandekager - nem og sund opskrift uden sukker
Her har jeg ristet nogle champignoner sammen med rødløg, timian og hvidløg, men de er også gode med for eksempel varmrøget laks og hytteost.
Opskrift på grønkålspandekager
Ingredienser
- 150 gram grønkål - snittet og skyllet
- 4 æg
- 120 gram hvedemel
- 60 gram havregryn
- 3 dl mælk
- salt og friskkværnet peber
- olivenolie
Sådan gør du
- Hak grønkålen og giv den et hurtigt opkog - to-tre minutter. Hæld grønkålen i en sigte og pres vandet ud af den.
- Pisk æg og hvedemel sammen, tilsæt havregryn, mælk samt salt og peber. Pisk det sammen.
- Varm olivenolie på en pande for middelhøj varme.
- Hæld dejen i små klatter ned på panden, så du får ca. fem pandekager pr. omgang. Steg dem to-tre minutter på hver side.
- Fortsæt med næste omgang og steg, til du ikke har mere dej. Nu er dine grønkålspandekager klar til servering med det valgte tilbehør.
Noter
Hvis du vælger at lave dem samme størrelse som din pande, skal du være opmærksom på, at det kræver mere fedtstof, da de kan have tendens til at hænge fast i panden.
Jeg har lavet begge dele, men synes egentlig bedst om dem som små grønkålspandekager på størrelse med amerikanske pandekager.
Se også: Spinatpandekager med fyld af kylling

Comments
No Comments