Her er opskriften på den bedste rabarber kompot, der koges ind med rørsukker og vanilje. En dansk klassiker, der er perfekt til is og kage.
Rabarber kompot er meget nem at lave, og kompotten er en fantastisk ledsager til blandt andet is og kage.
Rabarberkompotten er bedst med nye rabarber, men den kan også laves af frosne rabarber.
Opskrift på rabarber kompot
100 gram friske rabarber
1 deciliter vand
50 gram økologisk rørsukker
10 gram vaniljesukker
1 spiseskefuld citronsaft
Kogetid for rabarberkompot: Cirka 20 minutter ved svag varme
Sådan laver du en nem rabarber kompot
- Skær rod og blad af rabarberne, og vask dem grundigt.
- Skær dem så i tynde skiver, og kom dem i en gryde med vand.
- Tilsæt også rørsukker, vaniljesukker og lidt citronsaft, og lad nu rabarber kompotten simre i 20 minutter.
- Smag eventuelt kompotten til med sukker og citronsaft, men målene i opskriften sidder normalt lige i skabet.
- Hæld den på et lille glas, og sæt rabarberkompotten i køleskabet.
Som tilbehør
Kompotten med de lækre rabarber passer super godt til en hjemmelavet vanilje parfait eller en blødende chokoladekage.
Rabarberkompot smager i øvrigt også fremragende på et stykke franskbrød.
Vaniljestang eller vaniljesukker
Note: Du kan også lave rabarberkompot med kornene fra en vaniljestang i stedet for vaniljesukker.
Brug så 75 gram rørsukker og kornene fra hel stang vanilje. Ellers er fremgangsmåden den samme.