Indholdsfortegnelse
- Rabarbergrød
- Ingredienser
- Fremgangsmåde
- Dine noter
- Næringsindhold
- Opskrift på rabarbergrød
- Til servering
- Hvorfor må kartoffelmel ikke koge?
- Hvad sker der når kartoffelmel koger?
- Sådan bruger du kartoffelmel korrekt
- Hvordan kan man se, at kartoffelmel har kogt?
- Kan man redde grøden?
- Gælder det kun rabarbergrød?
- Sukker i grøden
- Rabarbergrød uden vand
- Med eller uden non-oxal
- Brug af non-oxal
- Skal man si rabarbergrød?
- Kommentarer

Rabarbergrød
Ingredienser
- 500 g rabarber ( i tynde skiver)
- 5 dl vand (koldt vand fra hanen)
- 2 tsk vaniljesukker
- 200 g rørsukker (eller alm. sukker)
- 3 tsk kartoffelmel
- 6 spsk vand
Fremgangsmåde
- Start med at vaske 500 g rabarber grundigt under koldt vand.
- Skær rabarberne i skiver på cirka en halv centimeters tykkelse. Det er en god kogestørrelse.
- Kom så rabarber i en gryde. Fyld op med 5 dl vand, 2 tsk vaniljesukker og 200 g rørsukker, og bring det i kog.
- Når det koger skruer du ned for varmen, og lad nu grøden koge omkring 20 minutter ved svag varme. Rør lidt i den undervejs, men lad den ellers bare stå og simre.
- Når grøden er ved at være klar, og rabarberne er kogt møre, kommer du til jævningen. Det er ikke svært, men du skal lige læse godt med her.
- Rør 3 tsk kartoffelmel ud i 6 spsk vand (koldt). Når det er gjort, tager du gryden af varmen - og nu må grøden IKKE koge mere!
- Mens du rører rundt i din rabarbergrød med en grydeske, hælder du forsigtigt og i en tynd stråle din kartoffelmelsjævning i grøden. Den stivner efterhånden, og du kan jo lave grøden i den tykkelse, som du synes bedst om. Jeg bruger hele jævningen, men det er jo en smagssag (selvom det ikke har noget med smag at gøre).
- Vupti. Nu er din rabarbergrød færdig, og du sætter den til afkøling.
Dine noter
Opskrift på rabarbergrød
Her er min bedste opskrift på rabarbergrød, som jeg mener den skal laves.
Det er en klassisk opskrift på skøn og lækker grød med de smagfulde rabarber, og grøden tager ikke så lang tid at lave.
Opskriften er beregnet til fire personer som dessert. Bemærk, at jeg bruger 5 deciliter vand til rabarbergrøden, men man kan nøjes med mindre. Det er en smagssag, og jeg foretrækker 5 deciliter vand til 500 gram rabarber.
Se relaterede opskrifter:

Til servering
Den hjemmelavede rabarbergrød kan serveres mælk eller fløde. Men du kan også servere den vaniljeis, flødeskum eller koldskål.
Hvorfor må kartoffelmel ikke koge?
Kartoffelmel er en effektiv måde at jævne rabarbergrød, frugtgrød og andre desserter på. Men der er én vigtig regel: Når kartoffelmelet er rørt i, må grøden ikke koge!
Hvis kartoffelmel kommer i kog, mister det nemlig en stor del af sin evne til at jævne.
Hvad sker der når kartoffelmel koger?
Kartoffelmel består af stivelse, som svulmer op og binder væsken, når det opvarmes. Men hvis temperaturen bliver for høj, eller hvis grøden koger efter jævningen, brydes stivelsen ned igen.
Resultatet er typisk en tyndere grød, en mere vandet konsistens og risiko for en lidt slimet eller sej struktur. Det er ikke godt i en rabarbergrød.
Derfor oplever mange, at en ellers fin grød pludselig bliver tynd, hvis den får lov at koge efter jævningen.
Sådan bruger du kartoffelmel korrekt
For at få den bedste konsistens:
- Rør kartoffelmelet ud i lidt koldt vand.
- Tag gryden af varmen eller skru helt ned.
- Hæld jævningen i under omrøring.
- Varm eventuelt grøden forsigtigt igennem uden at lade den koge.
På den måde får du en glat og ensartet grød med den rette tykkelse.
Hvordan kan man se, at kartoffelmel har kogt?
Typiske tegn er, at grøden bliver tyndere end forventet, og der samler sig væske på overfladen.
Konsistensen bliver mere slimet end cremet, og det skyldes ofte, at grøden har fået for meget varme efter jævningen.
Kan man redde grøden?
Ja, som regel kan du faktisk godt redde grøden alligevel. Hvis grøden er blevet for tynd, kan du lave en ny lille portion kartoffelmelsjævning og røre den i igen. Husk blot, at grøden ikke må koge bagefter.
Gælder det kun rabarbergrød?
Nej. Reglen gælder også for æblegrød, rødgrød, jordbærgrød, blommegrød og andre frugtgrødtyper. Kartoffelmel opfører sig på samme måde uanset frugten.
Derfor: Kartoffelmel må ikke koge, fordi stivelsen brydes ned ved for høj varme. Hvis det sker, mister grøden sin jævnende effekt og kan blive både tynd og slimet.
Derfor bør kartoffelmel altid røres i til sidst, og grøden bør kun varmes forsigtigt op bagefter.
Sukker i grøden
Lidt info om rabarbergrød: Jeg har brugt ovenstående mål, men du kan selvfølgelig justere sødme og styrke som du synes.
Tilsæt lidt mindre sukker, hvis du vil have en rabarbergrød, der ikke er så sød.
Mindre vand, hvis du ønsker en grød mere intens rabarberkraft. Eller prøv dig frem, og følg opskriften første gang.
Så kan du altid justere anden gang du kaster dig over grøden.
Se også: Rabarbercrumble - lækker crumble med rabarber
Rabarbergrød uden vand
Du kan faktisk lave grøden helt uden vand, hvis du synes det. Og sukkermængden kan også justeres, så du får den rabarbergrød du bedst kan lide.
Du kan også droppe vaniljesukkeret, og i stedet bruge en vaniljestang.
Med eller uden non-oxal
Og så til debatten om med eller uden non-oxal, der er kalciumklorid. Nogen bruger den til at neutralisere oxal- og æblesyre-indholdet i rabarberne, men jeg kan godt lide den friskhed, der helt naturligt findes i de skønne danske rabarber.
Så derfor bruger jeg ikke non-oxal.
Se også: Rødgrød med fløde - Danmarks nationaldessert
Brug af non-oxal
Hvis du alligevel gerne vil bruge det, så skal det tilsættes fra lige når du begynder på kogningen af din rabarbergrød.
I givet fald skal du bruge en spiseskefuld non-oxal, men jeg anbefaler altså, at du undlader den.
Se også: Jordbærgrød med friske eller frosne jordbær
Skal man si rabarbergrød?
Så er der også spørgsmålet om man skal si sin rabarbergrød? Det er jo også en smagssag, men jeg mener det tager en del af den gode smag og konsistens, der trods alt er i en rigtig omgang rabarbergrød.
Så nej tak herfra, men hvis du alligevel gerne vil gøre det, så skal det selvfølgelig være inden du jævner grøden.
Det var vist det hele om rabarbergrød - nyd den nu.
Flere opskrifter med rabarber:
Har du flere rabarber tilbage, kan du bruge dem til em skøn rabarberkage, rabarbertærte, en rabarbercrumble eller luftige rabarbermuffins. Rabarbertrifli er også altid et hit.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Claus skriver
Si eller ikke si er nok et smagsspørgsmål - personligt giver jeg den en tur i blenteren, så er der ikke klumper i 🙂 (man er vel kræsen).
Når man læser det om non-oxal, så bliver jeg i tvivl om, om man kan laver det hele sommerne. Mange steder står der, at efter sankt hans kan man ikke spise rabarber pga oxal syren ??
Kamilla skriver
Der er for meget vand i, så den bliver alt for lind.
Martin Iversen skriver
Martin Iversen skriver
Fantastisk lækker og nem opskrift, endda med plads til, at man kan være lidt kreativ og justere, hvis man synes og lyster...
Personligt bruger jeg ikke så meget vand og kunne ALDRIG finde på, at si rabarbergrøden - og når det endelig er sæson for rabarber, så skal man også kunne både smage og fornemme, at det er rabarber man spiser. Benytter også friske rabarber, de er klart bedst - men der ligger selvfølgelig nogle poser i fryseren, hvis lysten skulle komme over mig i den mørke vintertid. Rabarber er jo også skønt som kompot til diverse kødretter...
Presserne gerne 1 citron ned i grøden imens den koger og der ligger også altid en flækket vaniljestang, de små korn er i den grad også bedre, end købt vaniljesukker.
Alt efter mit humør og smag, kommer jeg nogle gange friske jordbær i grøden, det smager fantastisk - benytter samme måleforhold og det passer fint. Kogetiden er også den samme...
- Hvis det er meget store jordbær, får de lige et snit til mundrette stykker.
Benthe Dam Christensen skriver
Jeg bruger den mængde vand, og grøden er perfekt, ellers er det mere en kompot man får, og kartoffelmel må ikke koge, derimod skal maizena koges kort tid, min bliver på ingen måde tynd, hvis den gør det, så brug lidt mere k.mel
Sanne skriver
Jeg tilsætter mandler - uden skal-
Og serverer med kold flødeskum
Velbekomme.
Nya Nielsen skriver
Det blev da noget vildt tyndt sjap! Den mængde vand der står i opskriften, kan da ikke være rigtig!?!
Johan F skriver
Der er alt for meget vand i
Den er ødelagt. Efterflg kan jeg se andre opskrifter bruger 1/2 dl vand til 500 g rabarber, ikke 5 dl vand!
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Johan
Det kommer jo an på hvordan man ønsker sin rabarbergrød 🙂
Sådan her har jeg lavet den i årevis, og det synes jeg er den bedste opskrift. Man kan da sagtens lave den med mere eller mindre vand, det er en smagssag.
Der kan også tilsættes mere eller mindre sukker, men at sige grøden er ødelagt er altså noget sludder. Det er en smagssag 🙂
Alt det bedste
Holger
Hsh skriver
Jeg har brugt for meget vand i min grød så den er ikke stiv nok nu hvor den er kold. Kan den reddes ? Mvh
Mathias skriver
hej,
hvorfor tager du den af varmen inden jævning? jeg har altid lært, at der skal et lille opkog til efter jævning.
Madensverden.dk skriver
Hej Mathias
Min erfaring er, at grøden kan blive lang i det, hvis den koger efterfølgende 🙂
Så derfor tager jeg den af først.
De bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk.
Karen Schelde Larsen skriver
Vanillesukker skal ikke koge med, så mister den smagen iflg. min mor 🙂