Cupcakes med ananas er nemme at lave. Har du lidt ananas til overs, er det oplagt at bage dem, men du kan også sagtens bruge dem fra dåse.
Cupcakes med ananas og kokos er små lækre mundfulde med to ingredienser, der matcher hinanden perfekt.
Det er to af ingredienserne til en Pina Colada, og vil du have den smag frem, kan du tilsætte 1 spiseskefuld lys rom til dejen.
Kagerne kan både spises, som de er med et lille bær på toppen - eller du kan lave en frosting og komme på med en tyl. Uanset, så smager de bare godt.
Opskrift på cupcakes med ananas
Cupcakes med ananas og kokos
Ingredienser
- 70 gram smør - blødt
- 120 gram sukker
- 2 stk æg
- 120 gram hvedemel
- 0,5 dl kokosmel
- 1 tsk vaniljesukker
- 0,5 tsk bagepulver
- 0,75 dl mælk
- 0,75 dl kokosmælk
- 100 gram ananas - små tern
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader og placer cupcakes-forme på en bageplade.
- Pisk sukker og smør godt sammen, så det bliver lyst og fint. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt.
- Bland hvedemel, kokosmel, vaniljesukker og bagepulver og rør det i dejen.
- Skær ananas i mindre stykker og vend dem i dejen.
- Når dejen er rørt sammen, kommer du den i formene med en spiseske. Den skal næsten op til kanten men ikke helt.
- Bag cupcakes med ananas i 20 minutter, til de er lettere gyldne.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Cupcakes med ananas skal køle af på en rist mindst fem minutter, før du spiser dem, for frugten er meget varm, når kagerne kommer ud af ovnen.
Du kan tilsætte lidt brombær eller blåbær i dejen som modspil til de mere syrlige ananas-stykker. Eller du kan hakke lidt mørk chokolade og komme i.
Har du rester, skal de gemmes i køleskabet, lige som alle andre kager med frugt og bær i.
Se andre kageopskrifter her:
Del dine ideer og tanker med os andre her: