Opskrift på nem brownie cheesecake fra Newyorker By Heart. Amerikanske brownie med top af ostecreme med flødeost. Chokoladekagen er god som dessertkage.
Opskriften på brownie cheesecake er beregnet til 6-8 personer.
Chokoladekagen er god som dessertkage.
Ingredienser til brownie cheesecake
125 g smør
100 g god, mørk chokolade
1½ dl rørsukker
2 æg
2 dl mel
1,5 tsk. vaniljesukker
1 spsk. kakaopulver
200 g flødeost
½ dl rørsukker)
1 æggeblomme
1 tsk. vaniljesukker
Fremgangsmåde
- Smelt smør og chokolade i en gryde ved lav varme - tag det af varmen og rør det igennem.
- Pisk sukker og æg hvidt og luftigt med en el-mikser.
- Vend den lune chokolade-blanding i. Bland mel, vaniljesukker og kakaopulver - sigt det ned i chokolademassen og rør det sammen.
- Hæld det i en smurt form på ca. 20 x 25 cm. eller en springform.
- Pisk flødeost, æggeblomme, sukker og vaniljesukker sammen med en el-mikser. Dryp det i store klatter over brownie-dejen. Marmorér kagen ved at køre en kniv igennem.
- Bag ved 175 grader (almindelig ovn) i 35-40 minutter - måske lidt længere. Bag den gerne nederst i ovnen (nederste rille).
- Lad kagen køle en smule af og sæt den så - UTILDÆKKET - i køleskabet. Dæk den først til når den er HELT kold.
Tips
Brownie cheesecake kan med fordel laves dagen før og opbevares på køl til den skal bruges.
Se også Newyorker By Hearts opskrift på Manhattan cheesecake med jordbær.
Denne opskrift er fra bloggen Newyorker By Heart,
der nu bor på Madens Verden. Find alle opskrifterne
ved at klikke på billedet herover!