Nem og lækker opskrift på svampede bananmuffins, der kan laves med eller uden chokolade. De er nemme og hurtige, så børn kan også være med.
Bananmuffins er en af de mest populære opskrifter på Madens Verden, og opskriften her er da også testet af tusindvis af tilfredse brugere, der er meget glade for den. Så du er i trygge hænder.
Du får bløde og saftige bananmuffins fyldt med banansmag, og det er en fantastisk måde at bruge modne bananer på. De er nemme at røre sammen, kræver ingen fancy udstyr og kan tilsættes chokolade eller bages uden.
Kagerne er perfekte som en hurtig snack, i madpakken eller til kaffen. Og det bedste? De smager næsten endnu bedre dagen efter. Og så kan du roligt fryse de færdigbagte muffins med banan ned, men vent med at pynte dem til de tages op igen. Opskriften giver 12 stk. God bagelyst.
Indhold
- Nem og lækker opskrift på svampede bananmuffins, der kan laves med eller uden chokolade. De er nemme og hurtige, så børn kan også være med.
- Bananmuffins
- Ingredienser 1x2x3xVælg
- Fremgangsmåde
- Næringsindhold
- Billeder
- Efter bagning
- Uden chokolade
- Verdens bedste banankage
- Banan brownie
- Verdens bedste chokoladekage
- Chokolademuffins
- Gulerodskage
- Banankage med chokolade
- FAQ
- Kommentarer

Bananmuffins
Ingredienser
- 125 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 200 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 100 g smør - blødt
- 2 bananer
- 60 g mørk chokolade - med 70% kakao
Fremgangsmåde
- Sukker, vaniljesukker og æg piskes luftigt. Du kan eventuelt bruge røremaskine med påmonteret piskeris. Eller en almindelig elpisker.
- Hvedemel vejes af i en anden skål og blandes med bagepulver.
- Smør blødgøres, og det er vigtigt, at det er helt blødt, dog uden at være alt for smeltet. Blødgør eventuelt smør i mikroovn eller tag det ud af køleskabet i god tid.
- Bananer moses med en gaffel, og de bedste bananmuffins får du, hvis du anvender meget modne bananer.
- Hak mørk chokolade groft.
- Tag skålen af røremaskinen eller læg elpiskeren væk. Herfra skal du blot vende ingredienserne i dejen, gerne med en dejskraber.
- Vend først hvedemel og bagepulver i æggemassen, og derefter det bløde smør. Dernæst de mosede bananer og chokoladen. Vend dejen forsigtigt rundt, men sørg for at den er ensartet, så der ikke er lommer af hvedemel tilbage.
- Fordel muffinsdejen i 12 muffinsforme. Læg dejen i formene med en spiseske, eller kom muffinsdejen i frysepose, klip et hul i hjørnet, og sprøjt den i.
- Bag de lækre bananmuffins i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft, hvor de skal have cirka 15 minutter. Prik i dem med en strikkepind, og hvis ikke der hænger dej ved, ja så er de færdige. Hvis ikke, skal de blot have et par minutter mere. Det afhænger af din ovn.
Næringsindhold
Få tilsendt opskriften på mail
Billeder
Her er et par billeder af fremgangsmåden til bagningen:
Efter bagning
De færdigbagte bananmuffins køles lidt af på en rist. Og så kan du roligt fryse de færdigbagte banan muffins ned, men vent med at pynte dem til de tages op igen.
Pynt eventuelt de afkølede muffins med lidt glasur med kakao. 100 gram flormelis røres ud i en smule kogende vand sammen med en stor spiseskefuld kakao. Rør glasuren godt ud, så den bliver blank. Kom glasuren i en frysepose, klip et lille hul i det ene hjørne, og pynt kagerne. Det er både flot og lækkert.
Du kan også pynte kagerne med frosting. Brug søgefeltet øverst på siden til at søge opskriften på frosting og glasur. Se også hvordan du bager en lækker banankagemand.
Uden chokolade
I denne opskrift har jeg kommet 60 gram chokolade i, fordi jeg synes det er en passende mængde.
Kommer man mere chokolade i, synes jeg den let overtager smagen i kagerne, så derfor skal der efter min mening ikke mere i.
Vil du lave kagerne uden chokolade, ja undlader du blot den mørke chokolade. Fremgangsmåden er ellers den samme.
Flere inspirerende opskrifter:
Verdens bedste banankage
Banan brownie
Verdens bedste chokoladekage
Chokolademuffins
Gulerodskage
Banankage med chokolade
FAQ
Du kan sagtens fryse bananmuffins ned. Lad dem køle helt af inden de kommer på frost. Vent også med evt. glasur og pynt. Tø dem op ved stuetemperatur.
Vil du lave banamuffins uden æg, så er dette også ret nemt at gøre. Fremgangsmåden er så lidt anderledes. Du starter nemlig med at røre sukker luftigt sammen med blødt smør, hvorefter du rører cirka en deciliter yoghurt i. Derefter vendes de øvrige ingredienser i dejen, og bagetiden er den samme.
Du kan også nemt lave bananmuffins med olie. Hvilket jo samtidig er opskriften på muffins med banan uden smør. Her skal du anvende knap en deciliter rapsolie, der så erstatter smør i opskriften. Fremgangsmåden er den samme med olie som med smør.
Bananmuffins med kardemomme er en anden populær variant, og her tilsættes blot en lille teskefulde kardemomme til dejen. Du kan selvfølgelig variere opskriften på tværs af ingredienserne, så du eventuelt kommer kardemomme i dejen, men undlader chokolade. Eller bruger kanel og kardemomme sammen, så det er helt op til dig.
Du kan også lave disse bananmuffins med kanel. Her skal du blot tilsætte en teskefuld stødt kanel, og ellers følge opskriften. Igen skal du passe på med, at mængden af kanel ikke helt overtager smagen.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Marley
Jeg er vitterligt elendig til at bage, men de her muffins sad lige i skabet. 😍👍🏼 Skiftet dog den mørke chokolade ud med Marabou oreo , mums.
Holger Rørby Madsen
Hej Marley
Hov - det her var da beviset på, at du slet ikke er så ringe til bage, som du selv går rundt og tror. Det skal nok gå 🙂
Og tak for de pæne ord.
Alt det bedste - og bag så noget mere
Holger
Elin.
Det er efterårsferie, de 6 børnebørn er på ferie. Jeg bagte 24 bananmuffins i forgårs, og wupti var de spist. De elsker bare dine muffins, og en ny portion på 24 stk er netop bagt, denne gang med 75 gram marcipan.
Selv synes jeg dine muffins absolut ikke er tørre, men supergode og dejlig “mumsede”, hvilket nok skyldes den bløde smør.
Tak for en lækker opskrift.
Michelle Schmidt
Så skønne muffins. Tak for opskriften. 🙏🏻 Jeg bagte disse til min søn og hans klasse i forbindelse med hans fødselsdag og alle elskede dem! Én af drengene havde sagt at når min søn havde fødselsdag næste år sku’ vi bage dem igen. 😅😃❤️
Holger Rørby Madsen
Mange tak, Michelle - godt at høre 🙂
Og nu blev jeg helt kagesulten.
Alt det bedste
Holger
Lærke Mai Larsen
Super lækre.
Luftige, fugtige og velsmagende.