Sauterede grøntsager er sundt tilbehør til bøf, og her er en hurtig kombination af friske forårsløg, squash og tomater. Smagt til med oregano og timian.
Hvad er det bedste tilbehør til bøf? Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg synes en omgang sauterede grøntsager passer perfekt til bøffen.
Her har jeg sauteret forårsløg, rødløg, squash og dejlige tomater, som er smagt til med frisk oregano og timian.
Det giver en friskhed og smag, der er en god ledsager til bøfferne.
Husk ikke at stege grøntsagerne for længe - de skal helst have lidt bid og sprødhed.
Du skal bruge - tilbehør til bøf til fire personer:
1 hel squash i mundrette stykker
1 bundt forårsløg i grove stykker (del forårsløg i 3 stykker)
1 rødløg i grove stykker
12 San Marzano tomater i halve
Oregano
Timian
Salt og friskkværnet peber
Sådan laver du lækkert tilbehør til bøf:
Vask grøntsagerne grundigt.
Skær squash i tykke skiver, som du deler i kvarte.
Skær rødløg i grove stykker, og skær top og bund af forårsløgene. Del dem i tre stykker.
Tomaterne deler du i halve.
Kom en god klat smør på en varm pande, og lad det bruse af. Panden skal være godt varm, da du ellers risikerer, at grøntsagerne begynder at koge i stedet for at blive sauteret.
Kom alle grøntsagerne i panden, og ryst den rundt.
Ryst jævnligt, og sauter de friske grøntsager i 3-4 minutter. Ikke længere, da de skal være frisk og med lidt bid og friskhed i smagen. De skal ikke steges "trætte".
Kom lidt frisk oregano og timian på. Har du ikke du ikke friske krydderurter, kan du sagtens også bruge tørrede.
Drys med en lille smule salt, og giv grøntsagerne nogle gode vrid med peberkværnen.
Server grøntsagerne til en god bøf med jordskokker i sennepsfløde.
Sauterede grøntsager er sundt tilbehør til en god bøf, og her er en hurtig kombination af friske forårsløg, squash og tomater. Smagt til med oregano. Foto: Guffeliguf.dk.
Kom med din kommentar her