Spiselige blomster - tjek hvilke du kan spise

Spiselige blomster er blevet et hit. Men kun få blomster er dokumenteret uskadelige. Her kan du se, hvilke du kan spise, og hvilke du bør holde dig fra.

Spiselige blomster ser fantastisk ud i en salat eller som pynt på desserter og forretter. De seneste ti år er det blevet populært at dekorere med de smukke blomsterhoveder, men ikke alle er lige gode at spise. Og mange af dem er ikke engang tilstrækkelig viden, om. Derfor er det bedst at sikre sig, inden man følger trenden og drysser smukke blomster ud over sin dessert eller hovedret.

Vi har lavet en guide til spiselige - og uspiselige - blomster, der typisk gror herhjemme. Den dækker ikke samtlige blomster i Danmark, da der ikke er forsket i alle planters mulige indhold af skadelige indhold.

Spis bare disse blomster

Blomsterkarse: Eller tallerkensmækker som vi også kalder den, er endnu en køn blomst, som ifølge Fødevareministeriet er harmløs at spise. Smagen er temmelig skarp, så den passer bedre til salater og som pynt på skaldyrsretter end som dekoration på kager.

Blomster fra fuglegræs: Hvide, små, kønne blomster som kan pryde forretter og salater. De indeholder Oxalsyre og nitrat lige som rabarber, men bruges de i begrænsede mængder, er de ikke skadelige at spise.

Roser: Hvis du kan nænne at spise havens store stjerne, kan du sagtens spise løs af rosens kronblade. De har været brugt i tusinder af år til rosenvand, som ofte tilsættes desserter og kager i Mellemøsten. Bladene kan både kandiseres og spises rå i kolde retter og desserter.

Kronokseøje: Dette er en af de spiselige blomster, dog er selve midten ret bitter, derfor vil jeg anbefale, at I kun bruger selve kronbladene som pynt eller ingrediens. Blomsterne indeholder K-vitaminer.

Syrener: Er der en skønnere majblomst end syrener? Duften er sød og besnærende, smagen meget neutral. Da der ikke er lavet ordentlig forskning om blomstens indhold af stoffer, er det bedst blot at bruge syrenerne som pynt - ikke kandiseret eller som del af en ret.

Stedmoderblomster: Disse blomster er forårsbebudere, som findes i alverdens farver. Da de ikke indeholder skadelige stoffer kan de sagtens anvendes som pynt på maden. Faktisk skal et menneske på 70 kilo spise mere end 100 gram af blomsten og planten, før de får for meget af stoffet methylsalicylat, der findes i den lille blomst. OBS: En mindre gruppe af asmatikere kan være overfølsomme overfor blomsten.

Gederams: Små, kønne, lilla blomster, som smager bedst, hvis man plukker dem, når blomsterne ikke er sprunget helt ud. De små blomsterknopper kan både bruges i kolde og varme retter, men Fødevareministeriet anbefaler, at man kun spiser dem i små mængder.

Morgenfrue: Stærke solskinsfarvede blomster der ser yndige ud i retter, men brug kun selve kronbladene. Midten af blomsten kan være bitter.

Hyldeblomster: Disse kan sagtens spises og drikkes - tænk blot på hyldeblomstsaft. Se også opskriften på friterede hyldeblomster.

Violer: En af de blomster der har været brugt i madlavning i mange hundrede år. Kandiserede violer var et hit i 70'ernes Danmark, men er gledet mere og mere ud. Det er synd, for den aromatiske blomst klæder for eksempel vaniljeis' mere milde smag og duft. Du kan nemt lave violsukker ved at blende sukker og violens blomster i målestoksforholdet 1:1.

Lavendel: Blomsterne har en meget karakteristisk duft, som mange nok forbinder med sæbe. Men de kan tilføre en fin smag i for eksempel snaps, honning og sirup, som man nemt kan lave selv. Stærkest er smagen, hvis de plukkes, lige før de springer ud.

Bellis: I stedet for at køre dem over med græsslåmaskinen, når du slår græs, kan du plukke de små blomsterhoveder og bruge dem som dekoration i maden. De spiselige blomster kan også bruges i teen.

Asters: Blomsterne findes i en masse, herlige farver. Skal du bruge dem som spiselige blomster, anbefaler jeg, at du kun tager selve kronbladene. Det ser festligt ud med de aflange, kulørte kronblade drysset ud over en kold ret. Du kan også bruge hele blomster som pynt på toppen af en lagkage dækket af fondant.

Dem bør du undgå

Liljekonval: Yndige ser de ud, men den lille blomst er giftig og kan både give diarré, kvalme og opkastning. Desuden kan den påvirke hjertet, så hold dig fra den.

Rhododendron: Lad blomsterne blive på busken og nyd synet i stedet for at spise dem. Selvom det er sjældent, at der opleves forgiftninger, kan blomsterne give en brændende fornemmelse i munden, opkastning, diarré og muskelsvaghed.

Ranunkel: Den er i familie med smørblomsten, men trods mejerinavnet er ranunkel en dårlig ide at sætte til livs. De kan nemlig give irritation i hud og slimhinder, oplyser Sundhed.dk.

Røllike: Denne blomst indeholder blandt andet thujon, som kan skade vores nervesystem. Man skal dog have mere end en blomst eller to for at tage skade. Blomsten kan dog også give forgiftning-symptomer, så der er ikke grund til at spise den, når der er så mange andre kønne spiselige blomster.

Gyvel: En giftplante, der ikke bør spises. Indeholder en række giftige stoffer som isoflavoner og quinolizidinalkaloidet. Hvis det alligevel sker, at man eller ens barn spiser af de smukke, gule blomster, bør man søge læge.

Lægeoksetunge: Fødevareministeriet fraråder denne blomst, da den indeholder stoffer, som dels er kræftfremkaldende, dels kan skade menneskers DNA.

Slangehoved: Ligesom med lægeoksetunge indeholder almindelig slangehoved stoffer, som kan skade menneskers DNA og være kræftfremkaldende.

​Prikbladet perikon: Planten inklusiv blomsterne indeholder stoffer, der gør, at man kan få eksem, hvis man opholder sig i solen umiddelbart under eller efter at have spist blomsterne. Derudover kan det skade synet.

Smalfliget fløjlsblomst: Der er ikke nok viden om denne blomsts indhold af eventuelle skadelige stoffer, derfor frarådes det at spise den.

​​Gul snerre: I følge Fødevareministeriet giver den gule snerle "anledning til sundhedsmæssig bekymring". Der er dog ikke nok viden om skadeligheden, så man frarådes at spise såvel blade som blomster derfra.

Kilder: Fødevareministeriet, vildmad.dk, sundhed.dk, DTU Fødevareinstituttet og Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.