Roastbeef på rotisserie: Roastbeef er fremragende at grille på et roterende spyd (rotisserie), og her kan se ca. stegetid og kernetemperatur.
Roastbeef på rotisserie er min yndlingsmetode til tilberedning af den populære steg.
Jeg synes metoden gør roastbeefen saftig og mør indvending - men samtidig med den helt rette stegeskorpe.
Kernetemperatur og hviletid
Jeg plejer at tage den færdigestegte roastbeef af når den har en kernetemperatur på 55 grader, fordi den så er flot rosa og mediumstegt efter hviletid.
Ønsker du din roastbeef mere rød, skal den blot tages af ved en kernetemperatur på omkring 50 grader, mens du giver den lidt længere tid og en højere kernetemperatur hvis du ønsker den gennemstegt.
Og så er det vigtigt at huske hviletiden. Først skal den færdiggrillede roastbeef hvile 15 minutter UTILDÆKKET på et skærebræt, og derefter 15 minutter pakket ind i sølvpapir.
Opskriften er til fire personer, og eventuelle rester er jo fremragende pålæg de efterfølgende dage.
Ingredienser til roastbeef på rotisserie
1 roastbeef af okseinderlår på ca. 1,2 kilo
Groft salt
Peberblanding
Olivenolie
Fremgangsmåde
- Montér din roastbeef på spyddet til rotisserie, og læg den over håndvasken. Så er det nemt at krydre den hele vejen rundt, og du undgår meget griseri i dit køkken.
- Krydr den først med rigeligt groft salt, hvor du drejer den rundt og får saltet roastbeefen hele vejen rundt.
- Så skal den dryppes med en god olivenolie hele vejen rundt, inden du til sidst slutter af med masser af en god peberblanding.
- Tænd grillen op og varm den godt igennem. Sluk den inderste brænder, da du skal grille ved indirekte varme. Montér rotisserie og sæt spyddet med roastbeef på plads, og lad den snurre rundt.
- Den præcise grilltid er svær at angive, men jeg kan sige, at denne roastbeef på 1,2 kilo fik cirka 45 minutter. Den yderste brænder i min Weber Q3200 gasgrill fik fuldt blus, så varmen i grillen lå konstant på omkring 200 grader.
- Men mål kernetemperaturen i roastbeefen, og hiv den af ved en kernetemperatur på 55 grader, hvor den er flot medium.
- Trak stegen af spyddet, og lad den hvile utildækket på et skærebræt i 15 minutter, hvorefter den pakkes ind i sølvpapir og hviler yderligere 15 minutter.
Skær den færdiggrillede roastbeef ud i tynde skiver.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Roastbeef på rotisserie
Alletiders side hvor man altid kan finde inspiration til mad, desserter,kager osv
Både til familie -og gæstemad
Bruger siden meget både til privat og i mit arbejde i et bo og naboskab hvor vi selv laver maden til borgernr