Er der noget bedre end en langtidsstegt roastbeef i ovn? Her er opskriften på hvordan du steger en roastbeef i seks timer, og med denne metode bliver kødet aldrig tørt.
Langtidsstegt roastbeef er meget nemt at lave i ovnen, hvor du steger den ved 60 grader. Det sikrer, at kernetemperaturen i din roastbeef ikke kommer over de 60 grader, og dermed bliver kødet heller ikke tørt.
Samtidig steges kødet i et overdækket fad sammen med lidt grøntsager og fond, og det giver altså en vidunderlig smag til den færdige roastbeef.
Opskriften er til fire personer.
Ingredienser til langtidsstegt roastbeef
Ca. 1 kilo roastbeef
Groft salt
1 løg
1 stor gulerod
2 deciliter oksefond eller bouillon
Frisk timian
2 laurbærblade
Friskkværnet peber
Olie til bruning af roastbeef
Fremgangsmåde
- Dup roastbeefen tør med et stykke køkkenrulle og salt den grundigt. Lad hvile i 30 minutter.
- Varm en stegegryde op ved høj varme, og gryden skal virkelig være varm.
- Kom lidt olie på og brun nu stegen grundigt hele vejen rundt. Altså bruning i kort tid ved høj varme, hvorefter roastbeefen lægges til side.
- Løg hakkes groft og gulerødder skæres i grove tern. Kom lidt mere olie i gryden, og svits nu løg og gulerødder ved høj varme i et minuts tid. Kom oksefond og laurbærblade ved og lad det hurtigt koge op.
- Hæld indholdet fra gryden i et ildfast fad, og læg den afbrunede roastbeef ovenpå. Krydr med friskkværnet peber. Læg friske timiankviste rundt om stegen.
- Beklæd fadet med sølvpapir, og stil det i ovnen ved 60 grader varmluft. Her skal det have cirka seks timer.
Hviletid
Tag den færdigstegte roastbeef ud af ovnen, og lad den hvile utildækket i 15-20 minutter, inden du skærer den i tynde skiver.
Nu er kødet smukt, rosa – og helt perfekt.
Kernetemperatur
Mål eventuelt kernetemperaturen i stegen med et stegetermometer, og den skal være på mellem 54 og 60 grader – afhængig af hvor rødt, medium eller gennemstegt du ønsker kødet.
Sovs af skyen
Skyen kan du i øvrigt si og jævne med lidt Maizena, der udrøres i koldt vand.
Smag skyen til med salt, peber og lidt sukker.
Lignende opskrifter
Relaterede opskrifter er på roastbeef i grill og roastbeef på spyd.
Din huskeliste
Du kan tilføje opskriften til din egen og personlige huskeliste, så du altid kan finde dine favoritter igen.