Her får du en lækker opskrift på pasta med kødboller. En nem pastaret i fad, der laves med pastasauce og mozzarella. Meget børnevenlig.
Pasta med kødboller er er ganske simpel aftensmad til hele familien, hvor du heller ikke skal bruge mange ingredienser.
Der skal lige lidt krydderier i kødet til de lækre kødboller, men ellers skal du sådan set blot bruge pasta, pastasauce på glas og mozzarella.
Se også: Pasta med kødsovs - nem opskrift med video
Og mens pastaretten er i ovnen, kan du passende dække bord og få opvasken af vejen.
Opskriften er beregnet til fire personer, og du kan også se fremgangsmåde i min video.
Opskrift på pasta med kødboller

Pasta med kødboller
Ingredienser
- 400 g hakket oksekød
- 2 tsk paprika
- 1 tsk basilikum - tørret
- 1 tsk oregano - tørret
- 2 tsk hvidløgspulver
- salt og friskkværnet peber
- 400 g pasta - gerne pastarør eller pastapenne
- 700 g pastasauce - ca. 700 gram
- 150 g mozzarella - gerne små kugler
- 1 potte basilikum
Fremgangsmåde
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
- Hakket oksekød røres med paprika, basilikum, oregano, hvidløgspulver, salt og friskkværnet peber. Røres let sammen.
- Smør et ildfast fad med lidt olie, form små kødboller i hånden, og de skal være på størrelse med ca. en teskefuld kød. Lægges i fadet. Jeg laver gerne ca. 21 kødboller af denne portion. Se evt. fremgangsmåde i video.
- Bag kødbollerne midt i ovnen i ca. 8 minutter, hvorefter de tages ud.
- Pasta koges al dente i saltet vand, og vandet hældes fra.
- Tag kødbollerne op af fadet, og læg dem til side.
- Fordel pasta i fadet, og derefter kødbollerne. Hæld pastasauce over, og fordel saucen lidt rundt.
- Fordel nu mozzarella rundt i fadet. Du kan bruge de små mozzarellakugler, eller blot brække nogle stykker mozzarella af.
- Pasta med kødboller bages nu ca. 20 minutter i ovnen ved 180 grader varmluft.
Næringsindhold
Video til opskriften
Få tilsendt opskriften på mail
Noter
Fadet med pasta med kødboller tages ud af ovnen, og det pyntes derefter med friske blade basilikum.
Nydes gerne med et stykke focaccia brød og en tomatsalat til.
Se flere lækre pastaretter:
Spaghetti med bacon, olie, hvidløg og basilikum
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Comments
No Comments