Se her hvordan du laver langtidsstegt ribbensteg i ovnen. Ribbenstegen deles i mindre stykker, og steges ved lav varme i tre timer.
Langtidsstegt ribbensteg er nem at lave i ovnen, og en dejlig aftensmad med kartofler og brun sovs.
Har du steg i overskud, er den perfekt i tynde skiver på madpakken, og kan sagtens holde sig 2-3 dage i køleskabet.
Her er ribbenstegen tilberedt på en særlig måde, hvor stegen er skåret ud i store stykker, som derefter er stegt i lang tid i ovnen.
Opskriften er til fire personer.
Opskrift på langtidsstegt ribbensteg
Langtidsstegt ribbensteg i ovn - nem opskrift
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
- 1,5 kilo ribbensteg uden ben
- 4 laurbærblade
- 1 potte timian
- 20 peberkorn
- 4 deciliter hønsebouillon
- 1 citron
- salt
Sådan gør du
- Med en skarp kniv deler du ribbenstegen i otte lige store stykker. Skær citronen over og gnid derefter sværen på de otte stykker ribbensteg med den. Klem gerne lidt saft ud undervejs.
- Salt svær og kød grundigt, og lad det trække i 20 minutter.
- Fordel laurbærblade, frisk timian og peberkorn i et ildfast fad og hæld hønsebouillon ved.
- Stil ribbenstegs stykkerne ned i fadet, og så er de klar til langtidsstegningen.
- Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 100 grader almindelig luft, og giv dem nu tre timer i ovnen.
- Efter tre timer skrues ovnen op på 225 grader, og ribbenstegen steges i yderligere cirka 20-30 minutter for at gøre sværene sprøde og skorpen smagfuld.
- Hold dog øje med kødet, så det ikke bliver svedent.
- Tag fadet ud af ovnen, og lad det ribbenstegen hvile i 20 minutter før servering.
Servering og tilbehør
Jeg vil foreslå at du serverer den langtidsstegte ribbensteg med kartofler, brun sovs og en lækker spidskålssalat.
Stegetid
Den langtidsstegte ribbensteg skal have tre timer i ovnen ved 100 grader almindelig luft.
Derefter skrues varmen op til 225 grader varmluft, hvor du steger den til indtil sværene er sprøde. Det kan tage op til en halv time.
Se også mine opskrifter på:
Hej Arne
Både og. Ribbenstegen er typisk noget mere fedtmarmoreret, og derfor bliver den ikke så let tør, når du langtidssteger den.
Så hvis du kan finde en flæskesteg, der også indeholder en del fedt, kan du godt gøre det.
Men det bliver altså bedst med en ribbensteg 🙂
Bedste hilsner
Holger
Kan man evt gøre det samme med en flæskesteg???