Den perfekte metode til stegning af kylling i ovn. Først ovnsteges kyllingen ved høj varme, og derefter steger den færdige ved 175 grader.
Kylling i ovn er en glimrende metode til tilberedning af kyllingen, og med denne opskrift får du altid en mør kylling på din tallerken.
Start med at stege den ved høj varme, hvorefter kyllingen steges færdig ved en lavere varme. Det giver et perfekt resultat.
Opskriften er til fire personer.
Tilbehør til kyllingen? Prøv min opskrift på ris med karry og broccoli.
Opskrift på kylling i ovn
1 økologisk kylling på cirka 1.500 gram
1 stor dusk frisk persille
Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Tjek først at producenten ikke har gemt poser med indmad inde i kyllingen, og fjern så disse.
- Skyl så kyllingen grundigt under den kolde hane - både indvendigt og udvendigt.
- Lad vandet dryppe af, og dup så kyllingen tør med et stykke køkkenrulle.
- Krydr med salt og peber (også med salt indvendigt i kyllingen), og prop så en stor dusk frisk persille ind i fjerkræet.
- Læg den klargjorte kylling i et ovnfast fad, og kom en smule vand i bunden af fadet.
- Stil den ind i en forvarmet ovn ved 230 grader varmluft hvor den nu skal steges i 15 minutter.
- Derefter skruer du varmen ned på 175 grader, og steger kyllingen færdig i yderligere cirka 45 minutter.
- Tag kyllingen ud af ovnen, og lad den hvile i 15 minutter inden udskæring. Så er den heller ikke brændende varm at røre ved.
-> Server kyllingen med en hjemmelavet karrysovs og kogte ris.
Se også hvordan du laver pandestegt kylling med hvedekerner.
Nem og hurtig opskrift på pandestegt kylling med hvedekerner
Hej Rita
Mange tak - det er jeg glad for at høre.
De bedste hilsner
Holger
Guffeliguf.dk
Rigtig gode opskrifter har brugt dem flere gange ????????