Her får du en lækker opskrift på kartoffellasagne med oksekød a la Newyorkerbyheart. Lækker og nem aftensmad til hele familien.
Kartoffellasagne med oksekød er en af de retter, som hele familien er vild med.
Det er en lasagne uden pasta, men i stedet med kartofler og hakket oksekød - og masser af grøntsager.
Mængden er af de enkelte ingredienser kan varieres som du synes, og kartoffellasagne er en lækker måde at få ryddet lidt ud i køleskabet på.
Opskrift på kartoffellasagne
Ingredienser
- 5-6 store kartofler måske mere, måske mindre, skåret i tynde skiver
- 500 g hakket oksekød
- 1 squash i skiver
- 250 g champignon i tykke skiver
- 2 løg grofthakket
- 2 snackpeber i korte strimler
- 4 fed hvidløg knust og finthakket
- 3 gulerødder i små tern
- Lidt italiensk krydderimix eller hvad I nu har
- salt og friskkværnet peber
- olivenolie til stegning
Sauce
- 1 brik mornaysauce
- 1 dåse hakkede tomater med væde
- 2 fed hvidløg presset
- Lidt salvie tørret
- Lidt rosmarin tørret
- salt friskkværnet peber
Desuden
- mozzarella revet
Sådan gør du
- Varm olie op i en gryde og steg løg, til de begynder at tage farve.
- Kom hakket kød ved og lad det svitse med, til det bliver gyldent, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt gulerødder og lad det stege med i 3-4 minutters tid.
- Kom så champignon ved og lad dem svitse med, til det væde de afgiver er kogt ind.
- Tilsæt squash og snackpeber, lad det stege med i 2 minutter, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Kom hvidløg ved og lad det stege med i 1 minuts tid.
- Hæld saucen ved - det er blevet blandet sammen - vend rundt og tag af varmen, smag til.
- Kom et lag af kødsaucen i et let smurt, ovnfast fad. Læg så et lag kartofler, skåret i tynde skiver og duppet tørre. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Forsæt indtil kødsaucen er brugt op, men gem 2 spsk.
- Slut af med et lag kartofler, krydr med salt og friskkværnet peber og dryp med de gemte 2 spsk. af kødsaucen.
- Dryp også med lidt olivenolie og sæt i en 175 grader varm ovn (varmluft) i godt 45 minutter.
- Tag ud, drys med revet ost og sæt i ovnen i yderligere 15-20 minutter.
Næringsindhold
Tips
De færdig kartoffellasagne kan med fordel lige stå og trække 5-10 minutter inden servering.
Se også disse opskrifter: