Indholdsfortegnelse
Leder du efter indisk mad, finder du her de bedste opskrifter på klassiske indiske retter, som er kendt for deres varme krydderier, cremede saucer og store smagsoplevelser. Det indiske køkken spænder fra milde familievenlige retter til stærke curries, men fælles for dem alle er brugen af krydderier som garam masala, spidskommen, koriander, ingefær og gurkemeje.
Mange forbinder først og fremmest indisk mad med butter chicken, chicken tikka masala og naanbrød. Men det indiske køkken rummer meget mere end det. Her finder du også vegetariske retter med linser og kikærter, fyldige gryderetter, risretter som biryani samt masser af lækkert tilbehør med chutney, raita og friskbagte fladbrød.
En af grundene til, at indiske opskrifter er blevet så populære, er den gode balance mellem krydderier, syre, sødme og cremede elementer som yoghurt eller kokosmælk. Retterne kan nemt tilpasses, så de bliver både stærkere eller mildere alt efter smag.
På Madens Verden finder du gennemtestede opskrifter, der er tilpasset almindelige danske køkkener og råvarer. Det betyder, at du kan lave autentisk inspireret indisk mad uden at skulle lede efter sjældne ingredienser. Uanset om du ønsker en hurtig hverdagsret eller en stor middag til gæster, finder du masser af inspiration her.
Populære indiske opskrifter
Her er nogle af vores mest populære opskrifter på indisk mad, som passer til frokost og aftensmad.
De regionale forskelle
Det indiske køkken og indisk mad er et vidt begreb i og med, at det er et land med en befolkning på 1,3 milliarder mennesker. Her er både regionale og religiøse forskelle på, hvad man spiser, og hvordan maden krydres.
Men i store træk er der fællesnævnere. En af dem er, at krydderier - og ikke mindst sammensætningen af dem - er uhyre vigtigt for de fleste retter.
Spiser du indisk mad ved kysten, vil du opleve at få flere fisk og skaldyr end i resten af landet.
Klima og beliggenhed er afgørende for, hvad der traditionelt bliver spist. Derfor er køkkenet ved kysterne mere baseret på fiskeretter end i bjergstaterne.
Maden afspejler, hvad der dyrkes på stedet. Fra mangoer og kokosnødder til cashewnødder og kartofler.
Selvom mange spiser kød i Indien, finder du ikke noget land med så stor en procentdel vegetarer.
Det betyder, at indere er eksperter i at krydre grøntsager og linser, så de spiller hovedrollen i en ret i modsætning til det danske køkken, hvor kødet er stjernen.
Indiske krydderier og krydderiblandinger
Ofte vil en indisk ret ikke kun indeholde et til to krydderier, men en hel blanding af nøje afstemte krydderier.
Den mest kendte krydderiblanding er Garam Masala, som består af fem til otte krydderier. Hvor mange og målestoksforholdet varierer fra det ene hjem til det andet.
Den karry vi køber herhjemme, er også en blanding af krydderier, opfundet af englænderne, som prøvede at ramme noget af den særlige indiske smag. Vi bruger den blandt andet til boller i karry.
Når du laver indisk mad, kan vi anbefale at gøre som dem: bruge hele frø, kapsler og rødder, som ristes og stødes i en morter.
Basis-krydderier
- Spidskommen
- Gurkemeje
- Chili
- Kardemommekapsler, grønne
- Kanel
- Nelliker
- Koriander
- Muskatblomme og muskatnød
- Peberkorn
- Ingefær
- Hvidløg
- Sennepsfrø
- Mangopulver
Vegetarisk mad og grøntsager
Trykkogeren er vigtig i mange indiske hjem. Her bliver mange traditionelle retter til, blandt andet spinatretten palak paneer.
Da ca. 80 procent af den indiske befolkning er hinduister, skulle man tro, at der er samme antal vegetarer i landet.
Men det er ikke sandt. Der findes nemlig mange hinduister, som har integreret kød som kylling og lam i deres retter. Oksekød er stadig 'no go'.
Uanset om der spises kød eller ej, så er indisk mad en drøm for vegetarer, da der findes en skattekiste af vegetarretter med masser af smag.
Typiske indiske måltider
Et indisk måltid - igen afhængigt af regioner og økonomi - vil typisk bestå af basmatiris, naan (fladbrød), yoghurt for eksempel raita, en linse- eller kikærteret som chana masala eller dhal.
Eventuelt også en curryret med kød. Det sidste er selvfølgelig kun i ikke-vegetariske hjem. Pickles og chutneys serveres som regel til alle måltider.
På den måde får man en helhed af forskellig konsistens og smag.
Desserter, chai og alt det søde
To drikke er blevet særligt populære her i Vesten: den søde, varme chai og den friske, kølige mango lassi.
Når man er i Indien, opdager man hurtigt, at de ikke er bange for at bruge af sukkerskålen. Desserterne er søde og ofte lækre cremede.
En højt elsket dessert er gulab jamun, som er runde, friturestegte kager, der har ligget og suget rosesirup til sig.
Besan Ladoo ligner gulab jamun, men disse runde kager er helt enkle lavet af sukker, mel og ghee - klaret smør.
Kheer er en slags panne cotta med mælk (eller kokosmælk), basmatiris, rosiner og nødder.
Hvad kendetegner indisk mad?
Indisk mad er kendt for sine stærke smage og dufte, takket være den omfattende brug af krydderier som gurkemeje, kardemomme, kanel og safran.
Det indiske køkken varierer en del regionalt, hvor den nordindiske mad ofte er tungere end den sydindiske mad, der er lettere og mere kokosbaseret.
Hvad er de typiske krydderier i det indiske køkken?
Blandt de mest typiske krydderier i indisk mad er gurkemeje, kardemomme, kanel, safran, spidskommen, koriander, garam masala og mange flere.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




























Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du læser med. Hvad synes du om denne artikel?
Holger Rørby Madsen skriver
Hvad synes du om artiklen?