Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Brød › Naanbrød

Naanbrød

Billede med naan indisk naanbrød. [novashare_inline_content] Brød
Naanbrød er indiske madbrød, der blandt andet laves gær og yoghurt. Det giver nogle både bløde og lækre brød, som drysses med sesamfrø. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 17. maj 2024
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.7 fra 34 stemmer
Gå til opskrift

Naanbrød er bløde og luftige fladbrød, der passer perfekt til indiske retter. Her får du min nemme opskrift med yoghurt, gær og sesam, hvor brødene bages ved høj varme.

Jeg bager naan ved 250 grader over/under varme, gerne på en varm bagesten eller et bagestål. Den høje varme får brødene til at hæve hurtigt og giver en god overflade med flotte gyldne områder.

Yoghurt, smør og æg giver en blød og smidig dej, og opskriften giver fire store naanbrød - passende som tilbehør til fire personer.

Naanbrød

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.7 fra 34 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 18 minutter min
Hæve- og hviletid: 1 time t 20 minutter min
Samlet tid: 1 time t 53 minutter min
Nem opskrift på fire store naanbrød med yoghurt, smør og sesam. Brødene bages ved høj varme og er gode til blandt andet butter chicken, dahl og tikka masala.
Antal: 4 naanbrød

Ingredienser

  • 150 g vand (lunkent )
  • 25 g gær
  • 50 g smør (smeltet )
  • 100 g yoghurt
  • 1 æg
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 400 g hvedemel
  • olivenolie
  • sesamfrø

Fremgangsmåde
 

  1. Vej 150 g vand af og kom det i en skål til røremaskinen.
  2. Smuldr 25 g gær i og rør den ud med en ske.
  3. Tilsæt 50 g smør (smeltet, pas på den ikke er så varm, at den slår gøren ihjel), 100 g yoghurt, 1 æg, 1 tsk. sukker og 1 tsk. salt.
  4. Sæt skålen på røremaskinen, montér dejkrogen på og rør det sammen.
  5. Rør derefter gradvist 400 g hvedemel i dejen, og ælt den igennem ved middel hastighed i cirka otte minutter.
  6. Beklæd skålen med et viskestykke, og lad dejen til dine naanbrød hæve i cirka 45-60 minutter til dobbelt størrelse.
  7. Tag dejen ud på et meldrysset bord og virk den op. Del i fire lige store stykker, der hver vejer knap 200 gram. Lad dem hvile overdækket i 20 minutter på bordet. Du kan se mere i videoen med fremgangsmåden.
  8. Læg imens en bagesten eller lignende i ovnen, som tændes på 250 grader over- og undervarme. Lad ovnen blive gennemvarm. Eller lav blot dine naan på en bageplade med bagepapir - det er også fint.
  9. Du skal nu bage to naanbrød ad gangen - mere er der ikke plads til i ovnen. Træk dejkuglerne lidt aflange og nærmest dråbeformede, så dejen er cirka en centimeter tyk, men tykkere i kanten end på midten. Rul dem let ud.
  10. Læg dem på en pizzaspade eller lignende, der er drysset med lidt mel. To styks i alt. Pensl med olivenolie og drys med sesamfrø. Eller læg dem direkte på bageplade med bagepapapir.
  11. Vip forsigtigt dine naanbrød ind på bagestenen i ovnen, og bag dem i cirka 9 minutter. Måske lidt mere, men det afhænger af din ovn. Naanbrødene må gerne få lidt farve.
  12. Tages ud og køles af på en rist, mens du bager de sidste to indiske brød.

Næringsindhold

Kalorier537kcalKulhydrater80gProtein14gFedt18gMættet fedt8gKostfibre3gSukker2gSalt1.7g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan får du bløde naanbrød

En god naan skal være blød og smidig frem for tør og hård.

Derfor skal du ikke tilsætte mere mel end nødvendigt. Dejen må gerne være forholdsvis blød efter æltningen.

Yoghurten bidrager med både fugt og en let syrlig smag, mens smør og æg giver en mere fyldig dej.

Lad også dejkuglerne hvile inden udrulningen. Det gør dejen nemmere at forme uden, at den straks trækker sig sammen igen.

Bag naan ved høj varme

Traditionelt bages naan ved meget høj varme i en tandoor, hvor dejen sættes mod den varme ovnvæg.

I et almindeligt køkken kan en gennemvarm bagesten eller et bagestål give noget af den samme hurtige varme til brødet.

Jeg varmer derfor ovnen op til 250 grader over/under varme, inden brødene kommer ind.

Har du ikke en bagesten eller et bagestål, kan naan også bages på en almindelig bageplade med bagepapir.

Naan med hvidløg

Du kan nemt lave hvidløgsnaan af den samme dej.

Smelt lidt smør, og rør det sammen med presset eller fintrevet hvidløg.

Pensl de varme naanbrød med hvidløgssmørret lige efter bagningen. Du kan også drysse lidt finthakket persille eller koriander over.

Hvad serverer man naan til?

Naan er især godt til retter med sauce, hvor brødet kan bruges til at samle den sidste sauce op fra tallerkenen.

Prøv det eksempelvis til butter chicken, hvor den milde tomat- og smørsauce passer rigtig godt til de lune brød.

Naan er også godt til kylling tikka masala eller en vegetarisk dahl.

Til de mere krydrede retter kan du samtidig servere en kølig raita med yoghurt og agurk.

Du finder flere retter i min samling med indisk mad.

Naan og chapati er ikke det samme

Naan og chapati er begge fladbrød, men de er forskellige.

Naan er et hævet brød, og i denne opskrift indeholder dejen både gær, yoghurt, smør og æg. Det giver et tykkere og blødere brød.

Chapati er derimod et tyndere, pandestegt brød uden gær.

De to brød kan bruges til mange af de samme retter, men både konsistens og fremstillingsmetode er forskellig.

Hvad betyder naan?

Ordet naan har rødder i persisk, hvor nān ganske enkelt betyder brød.

I dag forbindes naan især med køkkenerne i Sydasien og ikke mindst med indisk mad.

Der findes mange varianter med forskellige former for topping og fyld, blandt andet hvidløg, smør, krydderurter og ost.

Naan kan laves i forvejen

Naan smager bedst nybagte og lune, men de kan godt bages tidligere på dagen.

Lad brødene køle af, og opbevar dem derefter i en lukket pose eller beholder, så de ikke tørrer ud.

Lun dem kort i ovnen eller på en varm pande inden servering.

Pensler du dem med lidt smeltet smør efter opvarmningen, bliver overfladen igen blød og lækker.

Naanbrød kan fryses

De færdigbagte naanbrød er gode at fryse.

Lad dem køle helt af først, og pak dem derefter godt ind eller læg dem i en frysepose.

Du kan eventuelt lægge bagepapir mellem brødene, så det er nemt at tage ét eller to op ad gangen.

Lad dem tø op og lun dem kort i ovnen eller på en varm pande inden servering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er naanbrød?

Naan er et hævet fladbrød, der forbindes især med det indiske og sydasiatiske køkken. Brødet bages traditionelt ved meget høj varme.

Hvorfor er der yoghurt i naan?

Yoghurt bidrager med fugt og let syrlighed og er med til at give brødene deres bløde konsistens.

Kan naan bages uden bagesten?

Ja. Brug en almindelig bageplade med bagepapir. Sørg for, at ovnen er helt varm, inden brødene sættes ind.

Kan naan bages på en pande?

Ja. Naan kan også bages på en meget varm pande. Bag ét brød ad gangen, til det får bobler og farve, og vend det derefter.

Hvad er forskellen på naan og chapati?

Naan er typisk et hævet og forholdsvis blødt brød. Chapati er tyndere, laves uden gær og bages på en varm pande.

Kan naanbrød laves dagen før?

Ja. Opbevar de afkølede brød lufttæt, og lun dem kort inden servering.

Kan naanbrød fryses?

Ja. Lad dem køle helt af, og frys dem derefter godt indpakket. De kan lunes i ovn eller på pande efter optøning.

Hvad passer naanbrød til?

Naan passer især godt til indiske gryderetter og curries som butter chicken, chicken tikka masala og dahl samt til raita.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Morten P. Nielsen skriver

    oktober 25, 2025 at 10:31 am

    5 stars
    Nem og børnebørnene kan også være med. Dejligt brydebrød.

    Besvar
  2. Morten P. Nielsen skriver

    oktober 25, 2025 at 10:19 am

    Hej
    Det var nemmere end jeg troede.
    Skiftede smørret ud med Becel flydende fedtstof 100% plantebaseret og yoghurt med creme fraiche, det fungerede fremragende, og konen syntes de smagte godt.
    Tak for opskriften
    Morten

    Besvar
  3. Christina skriver

    april 24, 2024 at 9:08 am

    Hej, kan man bage naan brød i ovn i forvejen og evt lune dem lidt før de skal spises?

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required