Donuts kan pyntes på alle mulige og umulige måder. Denne opskrift giver kager, der er bløde og luftige indeni og sprøde udenpå.
Donuts må være den mest amerikanske kage, vi kan forestille os. De runde, friturestegte kager har for længst erobret os, men hvor mange ved mon, at de er virkelig nemme at lave?
Det er klart, at man kan lave kønne dekorerede donuts, som voksne vil falde i svime over.
Jeg synes dog, at det er sjovest at lave dem sammen med børn, der kan trykke dejen ud i cirkler og pynte efter stegningen.
Ja, stegning, for donuts skal ikke bages, de skal steges i olie. Derfor er det en god ide at holde mindre børn på god afstand, så længe vi står ved den hede olie.
Resten af tiden kan de til gengæld godt være med - især når der skal dekoreres. Lad dem slå sig løs og husk, at disse donuts har en fantastisk smag og konsistens, uanset hvordan de bliver pyntet.
Opskrift på børnevenlige donuts
Donuts opskrift - lav dem sammen med børnene
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
Sådan gør du
- Smelt smør og lad det køle lidt af.
- Vej alle de tørre ingredienser minus tørgær af og bland dem i en skål.
- Bland fingervarmt smeltet smør med æg og mælk. Pisk det hurtigt sammen med en gaffel eller piskeris.
- Hæld den våde blanding over i den tørre og rør rundt, så du får samlet det hele til en - temmelig klistret - klump dej.
- Hæld lidt neutral madolie ud på bordpladen, så du kan ælte dejen. Meget hurtigt vil du opdage, at den klistret dej bliver smidig og blød på grund af olien og æltningen. Ælt i 10-15 minutter.
- Stil dejen til hævning mindst halvanden time. Hvis den ikke er hævet til dobbelt størrelse, giver du den en halv time mere.
- Rul dejen ud til ca. 1,5 cm. Stik donuts ud med et stort glas, stik hullerne ud med for eksempel et snapse-glas. Alternativt: Brug forme til det.
- Placer dine donuts på en bagepllde med bagepapir.
- Hæld olien i en stor stegegryde og lad den blive varm. Kom en lille kugle dej ned i gryden. Når der er små perlende bobler rundt om dejkuglen, kan du langsomt lirke donuts ned i olien.
- Steg kun fire ad gangen. Vend dem, når de har den perfekte brune farve.
- Tag kagerne op med en hulske og lad dem dryppe af på en rist.
- Når de er kølet lidt af, kan børnene pynte med glaze, glasur eller smeltet chokolade - samt en hel masse krymmel og slik alt efter deres eget valg og smag.
Du kan også lave nogle af disse kager sammen med børnene eller kageglade voksne:
Kom med din kommentar her