Der er ingen likørtoppe og romtoppe fra slikproducenten Carletti i butikkerne denne jul, og det skyldes en uheldig fejl på en fabrik.
For mange danskere er likørtoppe og romtoppe fra slikproducenten Carletti en fast bestanddel af årets juletraditioner, men sådan bliver det ikke i år.
Denne jul er der nemlig hverken bøtter med likørtoppe eller romtoppe at finde ude i butikkerne, og dermed at fylde i slikskålen til jul, og det er der en særlig grund til, oplyser Carletti til Madensverden.dk.
- Vi har måttet flytte produktionen til en anden fabrik, da den tidligere fabrik ikke længere kunne producere toppene. Den nye fabrik havde produceret en stor mængde af de Rom- og Likørtoppe, vi skulle bruge til julehandelen i år.
- Desværre, og til vores store overraskelse og skuffelse, har det vist sig, at toppene lækker, og derved reelt er ubrugelige, oplyser marketingchef Falke Løvsø fra Carletti, der har hovedkontor i Skødstrup nord for Aarhus.
Tilbage næste jul
Til gengæld håber Carletti, at man er tilbage med de populære toppe til julen næste år.
- Vi arbejder hårdt på sammen med fabrikken at finde de rette justeringer således, at Rom- og Likørtoppene bliver som de skal være og dermed bliver klar til julen i 2024, lyder det fra Falke Løvsø til Madensverden.dk.
Kommer du til at savne rom- og likørtoppene i år? Del din kommentar i kommentarfeltet herunder.
Se også disse juleopskrifter:
Hvad synes du om denne artikel?
-
Ingen romtoppe og likørtoppe til jul
Stem her
( stemmer)
Hanne Majdecki
Øv øv øv, har bare været rundt i alle butikker for at få dem. Min mand der er uhelbredelig syg af kræft, har altid set frem til romtoppe, og jeg har virkelig glædet mig til at kunne købe dem til ham😱
Kirsten Bøgh Fuglø
Det bliver jo ikke jul uden jeres romtoppe. Vi har været gift i 43 år, og hvert år er julen blevet indledt med, at jeg har købt en bøtte romtoppe til min skønne mand.
-Kirsten
Grethe Hansen
Prøv Brandybønner i stedet for kan købes i netto
warna wagner
Ja ja - der må vi jo så leve med!(Små folk, små problemer, store folk, etc.) Til gengæld kan JEG ikke finde det vi hjemme kaldte "flæsk", altså en art frugtgele´- ( citron og appelsin) rullet i perlesukker, hvilket bringer mindelser om min Mor´s "kvædebrød"!
Hej fra Warna i Faaborg !
Anne Marie
Det kan du købe i Netto. De har ihvertfald haft det.
LH
Det er da godt nok en helt forfærdelig når nyhed... Hvordan skal vi dog komme igennem jeg julen uden romtoppe.. I lyset af, hvad der ellers foregår omkring os, så tænker jeg at manglende toppe er et mindre og uvæsentligt problem. Anyway, god jul til alle. Det skal nok blive jul på trods 🧑🎄🙂🧑🎄❄️☃️
Mie Toft Pedersen
Jeg ikke selv fan af dem selvom de altid er en fast del af slikskålen i familien. Nej, så vil jeg hellere have deres juleknapper/harlekin knapper, som også efterhånden er svære at finde nogen steder. Og hvis de er i en butik, så er de næsten altid udsolgte. 🙂
Jette
Så giver det mening at jeg ikke har fundet dem i diverse supermarkeder. Øv øv de er så lækre.
Ole
Det er ikke så godt,det bliver ikke helt det samme uden dem.
Lone Hansen
Det er noget af det bedste slik, man kan få til jul! Hvor er det ærgerligt 😫!
Maria
Øv øv! Likør toppene er bare gode 😍 men forhåbentlig næste år så.
Joan Andreassen
Nå øøøv. Dem ser jeg altid frem til. Og bliver lige overrasket hvert år over, hvor utroligt søde de er. Men i indkøbskurven, det skal de sgu
God jul til alle
Birgitte Poulsen
De kan købes på nettet !
Lisa
Det var dog ærgerligt. De er jo bare en del af julen. Så må vi finde på noget andet, der er lige så knasende og lækkert. God jul til alle 🌲❤️🌲
Ingelise Rasmussen
Så mangler der noget til min jul, har fået dem i mange år
forhåbenlig er de tilbage til julen 2024
Henny Tholstrup
Intet mindre end en katastrofe!
Det var aldrig sket i Gorms tid!!
Det bliver i sandhed en alternativ jul!!
H.Th
Lk
Ej ØV !! De er en fast del af vores slikskål hvert år 😳😳🫣🥺
Lone Mathilde Marie Jørgensen
Jeg kan bedre lide Anthon Bergs små dessert tærter. Blommer i maderia eller jordbær i champagne. Mums 😋
Niller
….og de er i sandhed blevet både mindre og små….som så meget andet. Skrump-flasion
Ann Behrndtz
Øv øv øv. Det er jo frygteligt. Ja julen må aflyses i år 😥
Vibeke Niclasen
Øv altså, min julefavorit 😳 Måske kunne de bruges i is.
Majbritt Nordstrøm Meling
Det er godt nok, de har aldrig været gode.
Hr. Andersen
Det er jo mawert.. Julen er hermed aflyst
Palle
Det er ikke det store tab
Fru kringelhede
Jeg er så ganske enig med Hr.Andersen hvor er Mette Frederiksen i dette, så få dog julen aflyst.
Mie
Håber de sælger dem som “madspild”. Jeg spiser dem gerne