Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Kager › Pebernødder

Pebernødder - gammeldags opskrift med julekrydderier

billede med pebernødder [novashare_inline_content] Kager
Pebernødder er en af de småkager, der nok hører julen allermest til. De små og sprøde småkager bages med masser af julekrydderier: Foto: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 27. november 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.7 fra 59 stemmer
Gå til opskrift

Pebernødder skal være små, sprøde og smage tydeligt af julens krydderier. Her får du min nemme opskrift med kanel, kardemomme, ingefær, nelliker og en smule hvid peber.

Dejen er hurtig at samle og formes i tynde ruller, som skæres i små stykker. Opskriften giver cirka 200 pebernødder, så der er rigeligt til julens kagedåse.

Pebernødder

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.7 fra 59 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 20 minutter min
Tilb. tid: 40 minutter min
Samlet tid: 1 time t
Bag sprøde, gammeldags pebernødder med kanel, kardemomme, ingefær, nelliker og hvid peber. Nem opskrift til cirka 200 pebernødder.
Antal: 200 pebernødder

Ingredienser

  • 125 g smør (blødt)
  • 125 g sukker
  • 1 spsk brun farin
  • 75 g piskefløde
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk hjortetaksalt
  • 1 tsk kardemomme (strøgen)
  • 1 tsk kanel (strøgen)
  • 1 tsk ingefær (stødt, strøgen)
  • 1 tsk hvid peber (stødt, strøgen)
  • 1 tsk nelliker (stødte, strøgen)

Fremgangsmåde
 

  1. Kom 125 g smør, 125 g sukker og 1 spsk brun farin op i en skål, og pisk det med håndmikseren. Tilsæt så 75 g piskefløde, og pisk det atter med håndmikser. Dejen til pebernødder kan også laves i en røremaskine med påmonteret piskeris.
  2. Bland 250 g hvedemel med 1 tsk hjortetaksalt, 1 tsk kardemomme, 1 tsk kanel, 1 tsk ingefær, 1 tsk hvid peber og 1 tsk nelliker i en anden skål, og vend det sammen. Jeg plejer at bruge en strøgen teske af hvert krydderi.
  3. Kom nu mel-blandingen ned i skålen med sammenpisket smør, sukker og piskefløde, og vend det rundt med hænderne. Her skal du ikke bruge håndmikseren.
  4. Saml dejen, læg den ud på bordet, og del den i tre mindre portioner.
  5. Rul ud til en tynd pølse, og skær den i tynde skiver på cirka en centimeter stykket. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, men ikke alt for tæt.
  6. Pebernødderne vil hæve op til cirka dobbelt størrelse, og de flyder lidt ud.
  7. Bag pebernødderne midt i ovnen ved 200 grader over- og undervarme - de skal bage cirka 8-10 minutter, og de er klar når de er let gyldne.
  8. Gentag nu samme omgang med to øvrige klumper pebernøddedej.

Næringsindhold

Kalorier13kcalKulhydrater2gProtein0.1gFedt1gMættet fedt0.4gKostfibre0.05gSukker1g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan undgår du flade pebernødder

Smørret skal være blødt, men ikke smeltet eller meget varmt. Er dejen blevet for blød, kan du lægge de færdige dejruller i køleskabet i 20-30 minutter, inden de skæres.

Skær også pebernødderne i små stykker. Store stykker dej skal bage længere og kan lettere flyde ud.

Pebernødder med hvid peber

Hvid peber giver pebernødderne deres karakteristiske krydrede smag. Sammen med kanel, kardemomme, ingefær og nelliker får småkagerne den klassiske smag af jul.

Ønsker du en mildere udgave til børn, kan mængden af hvid peber reduceres til en halv teskefuld.

Hvornår er pebernødderne færdige?

Pebernødderne skal være let gyldne, når de tages ud af ovnen. De kan stadig virke lidt bløde, mens de er varme, men bliver sprøde under afkølingen.

Bagetiden afhænger både af ovnen og størrelsen på pebernødderne, så hold øje med dem i de sidste minutter.

Opbevaring og holdbarhed

Lad pebernødderne køle helt af, inden de kommes i en kagedåse eller anden tætsluttende beholder. Her kan de normalt holde sig sprøde i flere uger.

Bliver pebernødderne bløde, kan de få nogle få minutter i ovnen ved lav varme. Lad dem derefter køle helt af igen.

Hvorfor hedder det pebernødder?

Navnet pebernødder betyder ikke nødvendigvis, at småkagerne skal smage kraftigt af peber. Ordet peber blev tidligere brugt mere generelt om eksotiske og kostbare krydderier.

I denne opskrift bruges der dog hvid peber sammen med blandt andet kanel, kardemomme og ingefær. Det giver en krydret smag uden at overdøve de øvrige ingredienser.

Andre klassiske julesmåkager

Når du alligevel har gang i julebagningen, kan du fylde kagedåsen med vaniljekranse efter bagerens opskrift, sprøde brunkager med mandler, jødekager med kanelsukker og mandler eller sønderjyske fedtebrød med kokos og glasur.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor bliver mine pebernødder flade?

Smørret eller dejen har sandsynligvis været for varm. Sæt dejrullerne på køl inden bagning, og kontrollér, at ingredienserne er vejet korrekt.

Skal der peber i pebernødder?

Ikke nødvendigvis, men i denne opskrift bruges hvid peber, som giver en klassisk og krydret smag.

Kan dejen laves dagen før?

Ja. Opbevar dejen tildækket i køleskabet, og lad den stå kortvarigt ved stuetemperatur, hvis den er for hård til at rulle.

Kan pebernøddedej fryses?

Ja, dejen kan fryses i ruller. Lad den tø op i køleskabet, og skær derefter rullerne i små stykker.

Hvor længe kan pebernødder holde sig?

I en tætsluttende kagedåse kan de normalt holde sig sprøde i flere uger.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Frederikke Berg Mogensen skriver

    december 09, 2025 at 8:15 pm

    5 stars

    Besvar
  2. Mette skriver

    december 01, 2024 at 1:51 pm

    4 stars
    Dejlige krydrede omend noget flade pebernødder. Næste gang skal jeg kunne have halvdelen af ingefæren i!

    Besvar
  3. Katja skriver

    november 26, 2024 at 9:16 am

    5 stars
    Er med på det er pebernødder, men de skal ikke smage af peber...
    Slet ikke så meget at børn ikke kan spise dem.

    Alle ingredienserne er målet nøje af.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 26, 2024 at 10:10 am

      Hej Katja
      Tak for tilbagemeldingen, men det har jeg ikke oplevet. Jeg ved ikke lige hvad der er gået galt hos dig, men målene plejer at passe her 🙂
      Du må tilsætte lidt mindre peber næste gang.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  4. Anja skriver

    december 03, 2023 at 9:26 pm

    Hej. Overvejer at prøve din opskrift. Hvor mange gram vejer en portion med 200 pebernødder ca.?

    Besvar
  5. Line skriver

    november 13, 2022 at 6:44 am

    Mine pebernødder bliver helt flade, de kaldes nu peberpletter,
    Har du et forslag til hvad jeg kan gøre for at få nogle højere pebernødder.
    Dejen har jeg liggende på køl i nogle dage inden bagning.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 13, 2022 at 7:11 am

      Hej Line
      Det lyder som om der skal en smule mere hvedemel i dine pebernødder. For flade pebernødder, det gider vi ikke 🙂
      Måske er smørret blevet for blødt/flydende.
      Alt det bedste - og fortsat god bagelyst.
      Holger

      Besvar
    • Linda skriver

      november 19, 2024 at 7:14 pm

      5 stars
      Vi har I flere år ikke kunnet blive enige om, hvilken slags pebernødder vi helst ville bage herhjemme. Men vnu er vi blevet enige - De smager og dufter fantastisk 🤩🤶🎅👌

      Besvar
    • Jolanda skriver

      november 29, 2024 at 7:08 pm

      Hej Line.
      Når jeg har lavet de ruller af dejen, lægger jeg dem i køleskabet i cirka 1½ - 2 timer. Prøv det, det virker for mig.
      Venlig hilsen

      Besvar
  6. Kirsten Poulsen skriver

    december 19, 2021 at 10:44 pm

    5 stars
    De bedste pebernødder ever. I morgen bages den 4. portion i december. Venner og familie guffer.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 20, 2021 at 6:03 am

      Hej Kirsten
      Mange tak for den fine tilbagemelding på pebernødder - det er dejligt at høre 🙂
      Med de bedste julehilsner
      Holger

      Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required