Chokoladesnegle minder om kanelsnegle, men indeholder chokolade, hvilket giver dem endnu mere smag. Perfekte snegle til familiehygge.
Chokoladesnegle, der er en elsket fætter til kanelsnegle, består af en gærdej, som fyldes med en remonce lavet af smør, brun farin og en smule kanel. Derefter drysses de med hakket chokolade.
De er virkelig skønne: klæge i midten og med en dejlig sprød yderside.
Jeg bruger mælkechokolade, men du kan også bruge mørk chokolade, hvis du foretrækker det. Begge dele smager rigtig godt, det kommer an på ens smag.
Når man bager dem i muffinsforme som her, undgår man, at remoncen flyder ud i bunden. Derimod så bliver sneglenes bund mere karamelliseret, hvilket gør dem ekstra gode.
Opskrift på chokoladesnegle
Chokoladesnegle
Ingredienser
Dej
- 250 ml mælk
- 2 tsk tørgær
- 50 gram sukker
- 25 gram smør
- 1 stk æg
- 350 gram hvedemel
- 1 tsk kardemomme
- 0,5 tsk salt
Chokoladefyld
- 150 gram smør - stuetemperatur
- 125 gram brun farin
- 50 gram sukker
- 2 spsk kanel
- 150 gram mælkechokolade
- 1 stk æg
Sådan gør du
Dej
- Start med at varme mælken op til lillefingervarme, tilføj derefter tørgær og sukker. Smelt smørret og tilføj det til mælken, kom derefter æg i, og rør det godt sammen.
- Tilføj salt og kardemomme. Rør det godt sammen og tilføj hvedemel en smule af gangen i mens du ælter dejen sammen.
- Ælt dejen i fem minutter, den skal være smidig og en smule klistret. Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve i en time.
Fyldet
- Tag stuetempereret smør og bland det med brun farin, sukker og kanel.
- Tag dejen og rul den ud til en stor rektangel, smør fyldet jævnt ud over dejen. Hak chokoladen og drys den udover fyldet.
- Rul dejen til en roulade og skær den i 12 skiver. Placer dem i en muffinsform, dæk dem til med viskestykke. Lad sneglene efterhæve i 30 minutter.
- Pisk ægget sammen og pensl det udover hver snegl.
- Bag chokoladesnegle ved 200 grader i 15 minutter, eller indtil de er gyldne.
- Så er de duftende snegle klar til servering.
Få tilsendt opskriften på mail
Noter
Prøv også at pynte chokoladesnegle med smeltet chokolade eller kakaoglasur.
Her kan eventuelt drysse lidt hakkede mandler udover.
Se også disse opskrifter:
Del dine ideer og tanker med os andre her: