Hvordan steger man den perfekte bøf? Her er de bedste råd og genveje til den bedste bøf på både pande og grill - og et par gode tips og tricks.
Vi efterstræber jo altid at stege den perfekte bøf, der både er mør og velsmagende. men hvordan gør man det?
Det kommer der løbende spørgsmål omkring, og derfor har jeg lavet denne lille guide på baggrund af mine egne erfaringer. Du er velkommen til at bidrage i kommentarfeltet længere ned, så vi får delt den bedste viden her på siden.
De bedste råd til den perfekte bøf er:
Køb altid kød af god kvalitet. Det siger selvfølgelig sig selv, men det er ikke en selvfølge. Sørg for at bøffen helst vejer omkring 200 gram, og at den er godt marmoreret. Ellers er det svært at stege den mør, da det netop er fedtmarmoreringen, der giver den saftige og møre bøf. Undgå gerne bøffer af tykstegen (sælges typisk som minutbøffer), da de er næsten umulige at stege møre.
Salt bøfferne i god tid. Gerne en halv time inden de skal tilberedes. Det er min erfaring, at en saltning i god tid giver et bedre resultat.
Hvis du steger bøfferne på panden, skal de steges i smør, som får lov at brune af så det er nøddebrunt. Her ligger der nemlig en god smag. Ikke for meget smør, da du så risikerer, at bøfferne koger mere end steger.
I øvrigt er det et godt trick, at smøre bøfferne med lidt olie inden de steges. Jeg plejer at bruge en god olivenolie.
SÅDAN LAVER du en nem sauce bearnaise, der aldrig skiller
På grillen skal de grilles ved direkte varme, og husk at smøre risten med madolie lige inden du lægger bøfferne på.
Ved både pandestegning og stegning på grill gælder det, at det er godt at vende bøfferne ofte. Gerne hvert minut eller lidt oftere.
Og start gerne med en ikke alt for høj varme, hvor du så bruner bøfferne af til sidst. Modsat myten om, at man skal starte med at brune bøffer ved høj varme for at lukke porrerne. Det passer ikke! Og den sene bruning giver en frisk smag når du serverer bøfferne.
Hvor længe skal bøffen så stege? Det afhænger helt af udskæring, tykkelse og andre faktorer. Men en tommelfingerregel er cirka et par minutter på hver side. Store bøffer lidt længere - mindre bøffer lidt kortere. Men det spiller selvfølgelig også ind hvordan du ønsker bøffen stegt 🙂
Du skal i øvrigt ikke være bange for, at skære lidt i bøffen for at se om den er færdigstegt. Det mister den hverken smag eller kraft af.
Og så er der hviletiden. Giv bøfferne en omgang friskkværnet peber efter tilberedningen - og lad dem hvile utildækket i fem minutter.
Så er der serveret - og det er de bedste bøffer du nogensinde har lavet.
Servér eventuelt med hjemmelavede pommes frites og Tullamore Dew whiskysauce
Hej Malene
Og undskyld det sene svar 🙂
At stege en bøf er nærmest blevet en religion, og der findes mange trosretninger her 🙂
Og jo - det er sådan som du beskriver, at jeg synes man opnår det bedste resultat. Det allervigtigste er faktisk, at man ikke steger kødet tørt, for så bliver en bøf aldrig en god oplevelse.
Rigtig god fornøjelse
De bedste hilsner
Holger
Rettelse det er en Striploin steak 🙂
Hej Holger
Syntes godt nok det er forvirrende hvilken stegemetode der er den bedste har både kunne læse mig frem til høj varme først og så lav varme og her i dit opslag er det lav varme og høj varme til sidst hvis jeg har forstået det korrekt?
Jeg skal stege en Rump steak, så godt med salt på først og så lade den hvile lidt og så smøres med olivenolie inden den kommer på panden med lav varme og med smør, er det korrekt forstået? 🙂
Mvh Malene