Her er min opskrift på kalkun i karry med ris. En skøn og sund middagsret med kalkun og grøntsager, men uden smør, fløde eller kokosmælk.
Kalkun i karry med ris er super nem at lave, og retten er klar på cirka en halv times tid.
Her skal du bruge kalkunbryst, der er skåret i tern eller strimler, og grøntsager består blandt andet af broccoli og rød peberfrugt. Men du kan bruge andre grøntsager som blomkål, spidskål, gulerødder eller hvad du synes.
Kalkunretten er ikke voldsom stærk, men du kan smage den til efter dine egne smagsløg. Der kan også tilsættes lidt mangochutney.
Se også: Kalkun i paprikasauce med champignon
Retten laves uden hverken smør, fløde eller kokosmælk, så den er altså fedtfattig, og også god til jer, der døjer med et for højt kolesteroltal.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på kalkun i karry
Kalkun i karry med ris
Ingredienser
- 350 gram kalkun - kalkunbryst, i strimler eller tern
- 1 bundt forårsløg - i tynde skiver
- 4 fed hvidløg - finthakket
- 2 spiseskefulde ingefær - revet eller hakket fint
- 2 teskefulde karry
- 2 teskefulde gurkemeje
- 1 spiseskefuld hvedemel - med top
- 5 deciliter hønsebouillon - af 5 dl kogende vand og en terning
- 2 spiseskefulde soja
- 1 lille broccoli - skåret i små buketter
- 1 rød peberfrugt
- 1 citron - friskpresset saft
- salt og friskkværnet peber
- 300 gram ris - gerne basmati. koges som anvist
Sådan gør du
- Kalkunkød svitses i lidt olie i en gryde eller dyb pande, og det skal have et par minutter ved høj varme.
- Kom så forårsløg ved sammen med hvidløg og ingefær, og lad det svitse et minut mere.
- Kom karry og gurkemeje ved, vend rundt og lad det svitse kort tid mere.
- Drys hvedemel over, og her skal du bruge en stor spiseskefuld mel. Vend rundt og hæld den varme bouillon ved sammen med soja. Vend det rundt.
- Tilsæt broccoli og rød peberfrugt, vend rundt igen, skru ned for varmen, og lad din kalkun i karry simre i ca. 10 minutter under låg.
- Kog imens ris som anvist på pakken.
- Smag kalkunretten til med friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber. Kan også smages til med lidt mere karry og soja.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Noter
Kalkun i karry serveres sammen med de kogte ris, og så har du en lækker og sund til aftensmad.
Ved servering kan der drysses med lidt persille - eller koriander, hvis du er vild med det.
Se også: Kylling i karry - nem opskrift på 25 minutter med ris
Del dine ideer og tanker med os andre her: