Opskrift på råcreme, der er simpel vaniljecreme lavet af pasteuriserede æggeblommer, sukker, vaniljesukker og piskefløde. Perfekt til abemad.
Råcreme er det perfekte tilbehør til frisk frugt - og en både nem og hurtig dessert.
Du kan blandt andet bruge vaniljecremen til abemad, som du finder "opskriften" på længere nede.
Vanilje i råcreme
Hvis du vil gøre råcremen endnu mere lækkert, kan du tilsætte ægte vanilje - korn fra en vaniljestang.
Du undlader vaniljesukkeret i opskriften, og i stedet skraber du kornene ud af en hel stang vanilje, og moser kornene sammen med en teskefuld sukker.
Kom så denne hjemmelavede vaniljesukker i æggemassen - det smager fantastisk.
Æg og salmonella
Risikoen for at få salmonella fra hele æg er i dag lavere end tidligere, men jeg vil stadig STÆRKT anbefale, at du bruger pasteuriserede æggeblommer til råcreme, da vaniljecremen jo ikke varmebehandles.
Så er du i hvert fald på den sikre side.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på råcreme
Råcreme - nem opskrift på vaniljecreme til abemad
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 4 pasteuriserede æggeblommer
- 2 teskefuld rørsukker eller alm. sukker
- 1 teskefuld vaniljesukker
- 2,5 deciliter piskefløde kold
Sådan gør du
- Pisk først de pasteuriserede æggeblommer luftige med rørsukker og vaniljesukker. Brug gerne en håndmikser.
- I en anden skål pisker du fløden stiv, og den skal have en god og fast konsistens. Det er vigtigt fløden er kold, for så bliver flødeskummet bedst.
- Så lægger du håndmikseren væk, og finder dejskraberen frem.
- Vend forsigtigt flødeskummet i den piskede æggesnaps - gør det ned rolige bevægelser, så du ikke får meget luft ud af råcremen.
- Så er din råcreme klar til servering.
- Og du kan blandt andet bruge vaniljecremen til en omgang abemad.
Abemad og råcreme
Abemad laver du ved at skære forskellige frugter ud i mundrette stykker.
Du kan sådan set bruge alt, men de mest populære hos ungerne er nok bananer, æbler, pærer, kiwi, mandariner, appelsiner, vindruer, ferskner, nektariner og forskellige bær.
Fjern kernehuse og hvad der ellers ikke er rart at komme i munden - abemad skal være til at spise uden videre.
Anret i flotte skåle - og læg et par generøse klatter råcreme oven på. Ungerne vil elske det!
Kom gerne med flere forslag til abemad i kommentarfeltet herunder.
Fakta om råcreme
Råcreme er en lækker vaniljecreme, der laves af æggeblommer og fløde.
Råcreme kan anvendes til frugt. Både frisk frugt og dåsefrugt. Blandt andet perfekt til jordbær og abemad.
Nej, anvend pasteuriserede æggeblommer. Og selv med friske æggeblommer er risikoen meget lille.
Se også disse opskrifter:
Hej Anne-Grethe
Du kan sagtens bruge begge dele - så alm. sukker bestemt også fint 🙂
Også et rigtigt godt nytår til dig
De bedste hilsner
Holger
Gør det nogen forskel om man bruger alm sukker kontra rørsukker?
Godt nytår 🍾🎉😊
Min farmor lærte mig at komme ananas, revet chokolade og hakkede nødder eller mandler i abemaden. Nu er der en luxusdessert 🙂