Guide til kogning af pølse i gryde, og faktisk må en pølse slet ikke koge, men blot varmes. Her kan du se hvordan du varmer pølser uden de sprækker.
Hvad er den bedste metode til kogning af pølse i gryde med vand, og hvordan varmer man en pølse i gryden uden at pølsen sprækker?
Det spørgsmål dukker op igen og igen, blandt andet fordi mange gerne vil undgå at pølserne sprækker.
Samtidig skuler man jo misundeligt til pølsemanden, hvor pølserne jo aldrig sprækker - også selvom pølserne ligger længere tid i varmt vand.
Så hvad er hemmeligheden egentlig, når man skal varme en pølse korrekt?
Hvorfor sprækker en pølse?
Vi starter lige med svaret på, hvorfor pølser overhovedet sprækker? Uanset om det er ved kogning, pandestegning eller på grillen.
Og her handler det simpelthen om varme. For varmen må ikke være for høj.
I runde tal sprækker en pølse nemlig når kødet/farsen når op på omkring 80 grader.
Her udvider farsen i pølsen sig simpelthen, og så kan den pludselig ikke være i pølseskindet længere.
Farsen/kødet skal derfor ud - og så har vi balladen. Pølsen sprækker. Og det ønsker vi ikke.
Kogning af pølser i gryde
Mange kalder det kogning af pølse, men faktisk må en pølse slet ikke koges. Pølser skal kun varmes! Netop for at temperaturen i farsen/kødet ikke bliver for høj.
Så den bedste måde at varme pølser på er, at du sætter en gryde med rigeligt vand over og lader det koge op. Altså UDEN at komme pølserne i!
Når vandet koger, tager du gryden af varmen.
Læg nu forsigtigt pølserne ned i det varme vand - og læg et låg på.
Når de kolde pølser rammer det kogende vand, sænkes temperaturen i vandet hurtigt, mens pølserne varmes op.
Nu skal pølserne blot trække cirka 10 minutter i vandet - og så er pølserne klar til brug. Uanset om det er til hotdog eller andet.
På den måde undgår du altid at dine pølser sprækker.
Ingredienser
- 8 pølser - røde eller wienerpølser
- vand
Sådan gør du
- Kom vand i en gryde, og du kun bruge så meget, at pølserne netop er dækket af vandet. Men uden at komme pølserne i endnu.
- Stil gryden med vand på kogepladen og kog op.
- Når vandet koger tages gryden af kogepladen.
- Kom pølserne i og læg låget på.
- Lad pølserne trække i ca. 10 minutter, og så er de klar til servering.
Næringsindhold
Se også disse artikler og opskrifter på pølser:
Må man spise en kold pølse direkte fra pakken?

Jolanda
Pølserne i kold vand, og kun vand. Bring i kog, og lad dem simre ved nedsat varme I 5 minutter. Så sætter jeg varmen på 1, og lad pølserne trække i 25 minutter. Det giver varme pølser uden at de går itu.
Ole
Jeg har aldrig haft problemer, jeg gør det som jeg lærte det som barn, pølserne i en gryde, fyld på med vand, låg på, og så bare fuld fart på kogepladen. Så snart det koger, tager jeg gryden af varmen, og låget af, de sprækker aldrig 🙂
Frank
Har glemt den metode som jeg faktisk har brugt i 30 år
Jacob Andersen
Man kan med fordel komme en buillion terning, rå løg eller en øl i vandet.
Peter G. Hansen
Pølsemanden fra Kultorvet har denne metode: pølserne skal være frosne. En gryde med rigeligt vand, tilsat rigeligt salt og en sjat eddike bringes i kog. Når det koger lægges de frosne pølser ned i vandet, skru ned for varmen, pølserne kommer langsomt op til overfladen, og er færdige. Saltet i vandet medvirker at saltet i pølserne IKKE bliver udvandet i gryden, for så ville pølserne blive meget kedelige i smagen. Eddiken hjælper også med smagen.
Ole
Det er da meget muligt at Pølsemanden ved hvad han laver, men den med Saltet holder ikke noget på sig... Den eneste grund til noget Salt skulle slippe ud af Pølserne, ville jo netop være hvis de flækkede, og de så fik lov til at blive liggende, ellers sker det simpelthen bare ikke.
Jette Toft Møller
Hej Holger, jeg skal koge pølser til rejsegilde, og vil derfor gerne at de bliver perfekte. Jeg vil derfor anvende din opskrift. Jeg har altid har lagt pølserne i koldt vand og kogt op, og nogle gange endt med et dårligt resultat til følge. Kommer du ikke salt i vandet? Jeg bruger ofte dine gode opskrifter, så tak for dem.
Venlig hilsen Jette.
Holger Rørby Madsen
Hej Jette
Tak for det - det er dejligt at høre.
Nej, jeg kommer ikke salt i vandet, pølserne er rigeligt saltede i forvejen 🙂
God fornøjelse - og tillykke med rejsegildet.
Alt det bedste
Holger
Ole
Helt enig, den med Saltet er ikke til nogen gavn overhovedet, da ja, de er Saltede i forvejen, og det ville kun være hvis de sprækkede at Saltet ville kunne slippe ud af dem.
Lisbeth Toft-Petersen
Hejsa
Pølserne kommes over i kold vand, tilsat lidt eddike (en spsk. til en gryde fuld) Jeg tilsætter også endeskiverne fra det løg, som jeg får fra de rå hakkede løg. Vandet varmes langsomt op til 80 grader. Når temperaturen når de 80 grader, skruer jeg ned og lader det “simre” i 5-10 min. Dette gør, at skindet bliver sprødt og kan “knække” (tror jeg 😊) Jeg har et gammelt stegetermometer, som kan hænge på en madpincet over gryden. På den måde holder jeg øje med temperaturen.
Ved ikke om du kan bruge ovennævnte, men sådan har jeg “kogt” pølser i mange år 😊
Venlig hilsen Lisbeth
Holger Rørby Madsen
Hej Lisbeth
Tak for det - og rådet er hermed givet videre 🙂
Alt det bedste
Holger