Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Viden om mad › Må man spise kolde pølser direkte fra pakken?

Må man spise kolde pølser direkte fra pakken?

kolde pølser fra Danish Crown [novashare_inline_content] Viden om mad
Koldepølser kan sagtens spises direkte fra pakken og køleskabet. Pølserne er nemlig kogt til en kernetemperatur på 75 grader. Foto: Danish Crown.
Opdateret: 18. maj 2022
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Kan man spise kolde pølser direkte fra pakken - eller skal pølserne tilberedes først? Få svaret på om pølserne skal steges eller koges før du spiser dem?

Må jeg stikke ungerne kolde pølser direkte fra en pakke pølser - eller skal pølserne koges eller steges først?

Det spørgsmål dukker med mellemrum op i mailbakken, og spørgsmålet sender vi direkte videre til Danish Crown.

Her sidder Michael Ravn, der er kommunikations- og presseansvarlig for Danish Crown Food, nemlig klar med svaret.

- Man kan sagtens spise de kolde pølser. Det er der intet farligt i, da alle vore pølser er spiseklare, siger han til Madens Verden.

De kolde pølser er kogt

Danish Crown står blandt andet bag de kendte pølsemærker Tulip, Steff Houlberg og Gøl, og dermed for en stor del af det danske salg af pølser.

- Alle vore pølser er kogt til en kernetemperatur på 75 grader i midten, så de kan spises uden yderligere tilberedning. Samtidig har vi en ekstra høj hygiejnisk standard i pakningen af pølserne, så ungerne kan roligt nyde de kolde pølser, siger Michael Ravn.

Dette gælder de kogte pølser, men selvfølgelig ikke ferske pølser. Herunder medister, som selvfølgelig skal koges, steges eller grilles.

Men de kogte pølser, herunder de røde pølser, kan altså uden videre blandt andet anvendes som pålæg på ungernes madpakker.

Gælder også frankfurtere

- Og kogte pølser hos os er ikke kun de røde hotdog pølser, men også pølser som frankfurtere, som altså kan spises direkte fra pakken, hvis man har lyst til det.

- Men selvom man altså sagtens kan spise de kolde pølser, så foretrækker jeg personligt at få dem grillet, for så synes jeg de smager bedre. Men husk at tilberede dem langsomt - uanset om det er på grillen eller panden, siger Michael Ravn til Madens Verden.

Så opsummeret kan man altså sagtens nyde de kolde pølser uden at varme dem op, men tilberedningen gør noget godt for smagen.

Selvom pølserne bestemt også smager godt uden at være kogt eller stegt.

Husk dog altid at opbevare pølserne på køl.

Se også disse artikler om pølser:

Er pølser sunde eller usunde?

Sådan undgår at grillpølsen sprækker

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".