Med denne opskrift på italiensk bondebrød får du et virkelig lækkert madbrød med meget sprød skorpe. Brødet hæves i hævekurv.
Til et lækkert italiensk bondebrød skal du bruge:
1,5 deciliter varmt vand
1,5 deciliter kærnemælk
20 gram gær
320 gram manitoba hvedemel
1 teskefuld salt
Sådan bager et sprødt italiensk bondebrød:
Kom varmt vand og kærnmælk i skålen til røremaskinen. Væsken skal være cirka 37 grader varmt.
Smuldr gæren i og rør den ud.
Ælt så gradvist manitoba melet i, og tilsæt også salt.
Mængden af mel plejer at passe ret præcist, men du kan selvfølgelig komme en anelse mere i hvis det er nødvendigt.
Ælt nu dejen igennem i mindst 10 minutter, og læg et viskestykke over.
Nu skal dejen hæve i en times tid.
Slå hurtigt dejen op, og kom rigeligt med mel i hævekurven, så brødet ikke hænger fast. Læg dejen ned i hævekurven, drys den med lidt mel, og læg nu igen et viskestykke over.
Nu skal dejen atter hæve en times tid.
Vælt så forsigtigt brødet ud på en bageplade med bagepapir.
Bag det italienske bondebrød i cirka 35 minutter ved 220 grader varmluft.
Læg brødet på en rist, og lad det køle af inden udskæring.
Super lækkert og sprødt italiensk bondebrød, der bages med manitoba hvedemel, vand, gær og salt. Mere skal der ikke bruges til dette dejlige madbrød. Foto: Guffeliguf.dk.
Kom med din kommentar her