Hvidløgsciabatta er lækkert som tilbehør til en pastaret. Se, hvordan du forvandler et købt brød til det skønneste oste- og hvidløgsbrød.
Hvidløgsciabatta med osteskiver og hjemmelavet hvidløgssmør passer glimrende til pastaretter eller som del af et ostebord.
Det er virkelig nemt at lave, da du blot køber et ciabattabrød og fylder det med ost og hvidløgssmør.
Det skal hverken hæve eller æltes, og alligevel ligner det et rustikt, hjemmebagt brød, når det serveres.
Du kan selvfølgelig også nemt lave et hjemmebagt ciabattabrød.
Opskrift på hvidløgsciabatta
Hvidløgsciabatta med ost og hvidløgssmør
Ingredienser
Hvidløgssmør
- ½ lime - saften
- 200 gram smør
- 1 hvidløg - solo, fint revet
- 1 nip flagesalt
- 20 basilikumblade
Brød
- 1 pose mozzarella - frisk, smuldret
- 1 ciabattaflute
- 1 portion hvidløgssmør - hjemmelavet, alternativt en købe
- 50 gram ost - Tang Sø ost, skiver
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Bland smør, hvidløg, flageslat, basilikum og limesaft godt sammen i den skål.
- Skær små tynde både ud af flutet, fyld hvert hul med en skive Tang Sø ost, en god klat hvidløgssmør og derefter frisk mozzarella
- Kom flutet ind i den forvarmet ovn på et stykke bagepapir på risten, bages i midten af ovnen i 20 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Tips
Du kan for eksempel servere brødet til spaghetti med kylling og spinat eller en god vegetarbolognese med belugalinser.
Brug det også som tilbehør til en grøn salat med granatæblekerner eller en gedeostsalat, så har du en rigtig god frokost.
Se også nogle af vores andre opskrifter:
Del dine ideer og tanker med os andre her: