Hakkebøffer med karamelliserede rødløg er det rene mums! Disse hakkebøffer er lavet i ovnen, så du får saftigt kød og en helt fantastisk sovs - med rødløg.
Hakkebøffer med karamelliserede rødløg så englene synger. Her lavet på en smule portvin, økologisk rørsukker og balsamico.
Det er helt vidunderligt, og jeg har stegt mine hakkebøffer i ovnen - det giver de mest saftige bøffer.
Dog skal de lige brunes først - og det giver så smag til netop de karamelliserede rødløg. Og sådan går det nogle gange op i en højere enhed.
Opskriften er til fire personer. Se også min populære opskrift på hakkebøf med bløde løg på pande.
Opskrift på hakkebøffer med karamelliserede rødløg
Få tilsendt opskriften på mail
Ingredienser
- 800 gram hakket oksekød - med en fedtprocent på 10
- 2 spiseske sennep
- 2 teske salt
- 4 rødløg - store, i skiver
- 3 deciliter kalvefond - vand + koncentrat
- 1 deciliter portvin
- 2 spiseskefulde rørsukker
- 2 spiseskefulde balsamico
- 1 spiseskefuld soja
- 1 spiseskefuld majsstivelse - udrørt i lidt koldt vand
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kom det hakkede oksekød op i en skål, og tilsæt to teskefulde god sennep og to teskefulde fint salt. Ælt kødet godt igennem med hænderne, så du opnår en sammnenhængende fars. Stil det på køl i 20 minutter.
- Snit rødløg i tynde skiver, så er de klar til at blive karamelliseret om lidt.
- Tag kødet ud af køleskabet, og form 8 hakkebøffer af det. Det giver to hakkebøffer på 100 gram til hver.
- Find en pande frem, og varm det op ved en god varme. Kom lidt smør på, og brun nu hakkebøfferne et minuts tid på hver side, så de bliver GRUNDIGT brunet af. Husk, at der er masser af smag i stegeskorpen!!
- Start med fire hakkebøffer, og læg dem i et ildfast fad - og brun så resten. Ikke for mange bøffer på panden ad gangen!
- Når de sidste hakkedrenge er lagt i det ildfaste fad, smider du endnu en klat smør på panden.
- Kom så løg ved sammen med rørsukker og balsamico. Rør forsigtigt rundt, og lad nu rødløgene karamellisere ind - det tager typisk en 4-5 minutter. Tilsæt portvin undervejs, og krydr med lidt friskkværnet peber.
- Når de godt karamelliserede, lægger du dem oven på hakkebøfferne i fadet.
- Sæt panden tilbage på kogepladen, og kog den af med tre deciliter kalvefond.
- Tilsæt lidt soja - og jævn med lidt majsstivelse, der er udrørt i lidt koldt vand.
- Hæld sovsen over hakkebøfferne, og krydr det hele med lidt friskkværnet peber. Ikke salt, da kalvefonden er saltet - og kødet allerede fik salt under æltningen!
- Stil nu fadet ind i en forvarmet ovn ved 200 grader over- og undervarme - og her skal de steges i cirka 15 minutter.
Næringsindhold
Tips
Tag dem ud - og server med kartoffelmos og en god salat. Eventuelt lidt stegt spidskål og peberfrugter.
Se også mine opskrifter på:
- Hakkebøffer i airfryer
- Hakkebøffer i ovn med bløde løg og brun sovs
- Hakkebøffer med baconflødesovs (i fad i ovn)
Del dine ideer og tanker med os andre her: