Smørstegt spidskål er en lækker måde at tilberede spidskål på, hvor spidskålen steges i lidt smør på panden, indtil den er mør. Spidskålen krydres med citron og persille.
Jeg elsker smørstegt spidskål, og har lavet den mange gange gennem tidens løb.
Den pandestegte spidskål bliver mør og lækker, og så er den så utrolig nem at lave.
Hold blot øje med varmen, så kålen ikke bliver sort. Den skal i stedet stå og simrestege indtil den er mør.
Det plejer at tage cirka 20 minutter, men det afhænger selvfølgelig af hvor rå eller gennemstegt du ønsker kålen.
Opskriften er til fire personer.
Til smørstegt spidskål anvendes
1 stor spidskål
Smør
1 økologisk citron
Persille
Salt
Friskkværnet peber
Sådan laver du smørstegt spidskål
- Skær det allernederste af spidskålen væk, men ikke mere end at der stadig er stok tilbage på kålen. Den holder nemlig spidskålen sammen under tilberedningen.
- Del derefter spidskålen i kvarte, men gør det med forsigtighed, så kålen ikke skilles for meget ad.
- Varm en pande op ved middel varme, og kom en god klat smør på.
- Læg forsigtigt spidskålen i panden med en af snitfladerne nedad, og klem dem lidt sammen så alle fire stykker kan være i panden.
- Nu skal kålen steges ved en middel varme i cirka 20 minutter samlet. Undervejs skal kålen drejes, så den bliver stegt på alle tre sider, hvilket giver en stegetid pr. side på cirka 6-7 minutter.
- Pas på varmen ikke bliver for høj så spidskålen brankes, og tilfør om nødvendigt lidt mere smør undervejs.
- Når kålen er mør og færdigstegt, presses lidt citronsaft over den, og du krydrer med lidt salt og friskkværnet peber. Drys også lidt finthakket persille på.
Smørstegt spidskål serveres straks til eksempelvis en langtidsstegt kylling i ovn, eller de lækre og ovnstegte kyllingefrikadeller.
Se også hvordan du laver en nem hummus med kikærter eller den populære Big Mac roulade.
Hvad synes du om denne opskrift?
-
Smørstegt spidskål
Stem her
( stemme)- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: