Her får du opskriften på grillede majs med whisky og honning. Det er hele majskolber marineret med Jack Daniel's whisky. Perfekt som tilbehør til grillmad.
Grillede majs med whisky er et sikkert hit til grillmaden, og så er de nemme at lave.
Hele majskolber, der marineres med Jack Daniel’s whisky, lidt smør og honning. Så simpelt er det.
Og de søde og saftige majs er altid populære at servere til mad fra grillen, hvor du gnaver løs af de uimodståelige majskerner.
Opskriften er beregnet til fire personer med en grillet majs til hver.
Se flere opskrifter:
Ingredienser til majs med whisky
4 majskolber med blade
40 gram smeltet smør
2 spiseskefulde honning
2 spiseksefulde Jack Daniel’s Old no 7
Lidt havsalt
Fremgangsmåde
- Få fat i fire store og søde majs, og træk forsigtigt bladene tilbage på dem. Fjern hårene på majskolberne.
- Det smeltede smør blandes med honning og et par spiseskefulde Jack Daniel’s Old no 7.
- Pensl majskolberne grundigt med whisky- og honningmarinaden.
- Fold forsigtigt bladene tilbage på plads, og luk eventuelt toppen med et stykke bomuldssnor. Så har du helt styr de grillede majs med whisky.
- De whisky-marinerede majskolber grilles ved direkte varme indtil bladene er sorte. Vendes nogle gange undervejs. Hold en temperatur på omkring 180 grader i grillen, så de ikke bliver sorte for hurtigt.
Servering af grillede majskolber med whisky
De færdiggrillede majskolber med whisky serveres straks. Pas dog på, da de er varme når de lige kommer fra grillen!
Drys majskolberne med lidt flagesalt ved bordet, når bladene er fjernet.
Spises gerne med fingrene, hvor du gnaver majskernerne af kolben, og nyder den fantastiske smag af grillede majs og en god whisky. Det er faktisk en ret god kombination.
Og jo, det giver fedtede fingre, men sådan er det.
Del dine ideer og tanker med os andre her: