Se hvordan du laver en grillet svinenakke med solbær BBQ. En mør og velsmagende nakkefilet, der skal have ca. 3 timer i grillen.
Grillet svinenakke med solbær BBQ er en lækker ret, der sagtens også kan gøre sig som god gæstemad.
Nakkefileten er et nogenlunde billigt stykke kød, og her er den i godt selskab med en hjemmelavet solbær BBQ og BBQ krydderi.
Det giver stegen en fantastisk smag, og du skal regne med den skal have ca. 3 timer ved indirekte varme i grillen. Og hvor varmen står på laveste blus.
Stegen kan selvfølgelig også laves med en almindelig BBQ marinade hvis du mere er til det.
Se også de populære opskrifter på:
Opskrift på grillet svinenakke
Opskriften er beregnet til mindst 6 personer, hvis du har en nakkefilet på 2 kilo.
Grillet svinenakke
Ingredienser
- 2 kilo nakkefilet
- 3 spiseskefulde BBQ krydderi - efter eget valg
- 1 portion solbær BBQ - se opskriften i linket
Sådan gør du
- Start med afpudse 2 kilo nakkefilet, så der ikke er alt for fedt på stegen.
- Skær oversiden i mindre ruder, og rub den godt ind i 3 spiseskefulde BBQ krydderi.
- Lav 1 portion solbær BBQ som anvist i linket. Det er nemt.
- Læg nakkefileten i en alubakke eller lignende.
- Pensl kødet godt med solbær BBQ. Også gerne i bunden. Hæld også lidt vand i bakken.
- Grill den ved indirekte varme i ca 3 timer på laveste varme. I min grill lå temperaturen på ca. 140-150 grader hele tiden. Varmen i grillen kan dog varierer afhængig af vind og vejr, og derfor er stegetiden på de 3 timer vejlendede. Brug et stegetermometer og tag den grillede svinenakke af ved en kernetemperatur på 80.
- Undervejs kan du med fordel pensle stegen med mere marinade og dryppe væsken i fadet op over kødet.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Når stegen er klar, lægges den på en skærebræt og trækker i 10-15 minutter uden at være tildækket.
Skyen kan koges op med lidt ribsgele og jævnes til en lækker sovs.
Svinenakken skæres ud i tynde skiver og serveres med diverse tilbehør. Bagte kartofler og broccolisalat er lækkert til.
Flemming
Hej Holger,
vil en almindelig ovn også kunne gøre det? I såfald alm, ovn eller varmluft?
Og vil stegen ikke have godt af at stå og trække marinaden/BBQ inden den tilberedes?
Mvh. Flemming
Holger Rørby Madsen
Hej Flemming
Du kan sagtens lave svinenakken i ovnen - gør det ved almindelig over- og undervarme.
Og jo - har du tid til det, kan du med fordel sagtens lade den marinere et døgns tid inden.
BH Holger
Holger Rørby Madsen
Tak fordi du bruger opskriften. Jeg bliver glad for at høre din mening om den.