Jeg har et godt trick til, hvordan du får dine franske flutes knasende sprøde hver gang, Du skal blot pensle dem med vand under bagningen. Opskriften er her.
Franske flutes - eller baguettes - kan du sagtens bage helt sprøde, når du benytter det gode trick.
Du skal simpelthen pensle brødene med varmt vand to gange under bagningen. Se hvordan længere nede i opskriften.
Til to sprøde, franske flutes skal du bruge:
2,5 deciliter lunkent vand
30 gram gær
325 gram hvedemel
1 teskefuld salt
Bagetid for sprøde flutes: 15 minutter ved 225 grader varmluft
Se i denne video hvordan du triller dejen til flutes:
Sådan bager du franske flutes:
- Hæld lunkent vand - cirka 37-38 grader - i skålen til røremaskinen, og smuldr gæren ned i vandet.
- Rør gæren ud i vandet ved middelhøj hastighed - du skal bruge dejkrogen, da det er en gærdej.
- Tilsæt så halvdelen af melet, så en teskefuld salt, hvorefter du gradvist rører resten af hvedemelet ind i dejen.
- Ælt dejen godt igennem i 10-15 minutter, og overdæk den med et viskestykke.
- Lad flutes-dejen hæve i 45 minutter.
- Slå så dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den hurtigt igennem.
- Del den i to stykker, og rul hvert stykke ud til et flutes.
- Læg dem på en bageplade, der er beklædt med bagepapir og drysset med en smule mel.
- Læg igen et viskestykke over, og lad nu brødene hæve i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 225 grader varmluft, og pensl de franske flutes med sammenpisket æg og en smule mælk.
- Rids dem også på tværs med en skarp kniv - som med de klassiske flutes.
- Bag dem i 15 minutter midt i ovnen, men her kommer det gode trick: Efter fem minutter i ovnen pensler du brødene med varmt vand, og lader dem bage videre.
- Og det samme gør du efter 10 minutter, så dine flutes i alt pensles to gange under bagningen.
- Det gør skorpen meget mere sprød og lækker, og du opnår den gode og rigtige skorpe. Der både er sprød og velsmagende.
- De sidste fem minutter af bagetiden lader du ovnlågen stå på klem.
- Tag flutesene ud af ovnen, pensl dem igen med vand og lad dem køle af på en rist. Men servér dem gerne lune med lidt smør til.
SE HER hvordan du bager det bedste franskbrød
SÅDAN HER laver du hvidløgsflutes
Bedøm opskriften
-
Franske flutes
Jeg har prøvet din fluteopskrift, og det går fint til jeg ridser dem. Så flader de ud. De smager fint og er luftige; men ret flade. Hvad gør jeg forkert ?
Venlig hilsen. Johnny
Rids dem fra starten
Den periode de skal hæve anden gang
Super fine franske flutes. Der skal arbejdes hurtigt med dejen, ellers klistre den for meget. Fin sprød skorpe😁👌🏻