E-numre i mad - fup og fakta om tilsætningsstoffer

E-numre er betegnelser for tilsætningsstoffer, der er sikkerhedsvurderet og godkendt til brug i EU. Her får du styr på deres funktion, mærkning og de mest udbredte myter.

Ingredienslisten på en fødevare kan hurtigt komme til at se teknisk ud, når den indeholder flere E-numre. Et langt nummer fortæller dog ikke i sig selv, om stoffet er naturligt eller kunstigt - eller om fødevaren samlet set er sund.

E-nummeret identificerer et bestemt tilsætningsstof, der må bruges i udvalgte fødevarer og i fastsatte mængder.

Hvad er et E-nummer?

E'et betyder, at der er fælles regler for stoffets anvendelse i EU. Tallet identificerer det konkrete tilsætningsstof og giver ofte en idé om, hvilken funktion det har.

Tilsætningsstoffer kan blandt andet bruges til at:

• Forlænge holdbarheden.
• Modvirke mug og uønsket bakterievækst.
• Bevare farve og konsistens.
• Forhindre fedt i at harskne.
• Søde uden almindeligt sukker.
• Gøre en væske tykkere eller holde ingredienser blandet.

Et eksempel er natriumbenzoat, E211, som anvendes som konserveringsmiddel og blandt andet findes i Atamon.

Hvad betyder de forskellige tal?

E-numrene er inddelt i overordnede grupper efter deres primære funktion. Der findes dog undtagelser, så tabellen skal betragtes som en vejledning.

Nummergruppe	Typisk funktion
E100-E199	Farvestoffer
E200-E299	Konserveringsstoffer
E300-E399	Antioxidanter og surhedsregulerende stoffer
E400-E499	Fortykningsmidler, stabilisatorer og emulgatorer
E500-E599	Salte, syrer, baser og antiklumpningsmidler
E600-E699	Smagsforstærkere
E900-E999	Blandt andet overfladebehandling og sødestoffer

Tilsætningsstoffet skal normalt oplyses i ingredienslisten med både sin funktion og sit navn eller nummer, eksempelvis "konserveringsmiddel: natriumbenzoat" eller "konserveringsmiddel: E211".

Er E-numre farlige?

Et tilsætningsstof skal sikkerhedsvurderes, før det kan godkendes til brug i fødevarer. Godkendelsen gælder bestemte fødevaretyper og de mængder, der anses for nødvendige og sikre.

For mange stoffer fastsættes en ADI-værdi. ADI står for acceptabelt dagligt indtag og angiver den mængde, man vurderes at kunne indtage dagligt gennem hele livet uden en væsentlig sundhedsrisiko.

Det betyder ikke, at alle tilsætningsstoffer kan bruges frit eller i ubegrænsede mængder. Godkendelserne bliver løbende vurderet igen, når der kommer ny viden. Titandioxid, E171, blev eksempelvis forbudt i fødevarer i EU i 2022 efter en ny vurdering.

Enkelte personer kan desuden reagere på bestemte tilsætningsstoffer. Derfor skal indholdet fremgå af mærkningen.

Er E-numre kunstige?

Nej. Et E-nummer fortæller ikke, om stoffet kommer fra naturen eller er fremstillet industrielt.

Flere velkendte stoffer har et E-nummer:

• E100 er curcumin, som giver gurkemeje dens gule farve.
• E300 er ascorbinsyre, der også kendes som C-vitamin.
• E330 er citronsyre.
• E440 er pektin, som findes naturligt i frugt.

E300 og E330 kan blandt andet tilsættes kartofler på glas for at regulere surheden og modvirke misfarvning.

Et naturligt stof er ikke automatisk sundere eller sikrere end et syntetisk stof. Det afgørende er stoffet, mængden og den måde, det anvendes på.

Betyder mange E-numre dårlig kvalitet?

Ikke nødvendigvis. Antallet af E-numre kan ikke alene bruges til at vurdere en fødevares kvalitet eller sundhed.

Et produkt kan indeholde flere tilsætningsstoffer, fordi det skal have en bestemt konsistens, farve eller holdbarhed. Omvendt kan en vare uden E-numre stadig indeholde meget salt, sukker eller mættet fedt.

En lang ingrediensliste viser ofte, at produktet er sammensat og forarbejdet, men den fortæller ikke hele historien. Se også på råvarerne, næringsdeklarationen og den mængde, du normalt spiser.

Er der E-numre i økologiske varer?

Ja. Økologiske fødevarer kan godt indeholde tilsætningsstoffer, men udvalget er mere begrænset end i konventionelle varer.

Fødevarestyrelsen oplyser, at omkring 70 tilsætningsstoffer må anvendes i økologiske fødevarer, mens der findes omkring 400 godkendte stoffer til konventionelle fødevarer.

Farvestoffer må som hovedregel ikke tilsættes økologiske varer, men der findes enkelte undtagelser for traditionelle produkter.

Økologisk betyder derfor ikke nødvendigvis, at en vare er helt uden E-numre.

Farvestoffer og børn

Seks bestemte farvestoffer skal ledsages af en advarsel om, at de kan have negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne:

• E102 - tartrazin.
• E104 - quinolingult.
• E110 - Sunset Yellow.
• E122 - carmoisin.
• E124 - Ponceau 4R.
• E129 - Allura Red.

Kravet stammer fra en tidligere mistanke om en mulig påvirkning. Fødevarestyrelsen skriver samtidig, at de seneste vurderinger fra EFSA ikke har påvist en sikker sammenhæng.

Vil du være på den forsigtige side, kan du vælge produkter uden disse farvestoffer til børn.

Sødemidler og aspartam

Sødemidler bruges til at give en sød smag med mindre eller helt uden almindeligt sukker. De forskellige stoffer har ikke samme egenskaber og bør derfor ikke vurderes som én samlet gruppe.

Aspartam, E951, indeholder omtrent lige så meget energi pr. gram som sukker. Da det er cirka 200 gange sødere, skal der kun bruges en meget lille mængde. Derfor indeholder en drik sødet med aspartam normalt væsentligt færre kalorier end den sukkersødede udgave.

I 2023 klassificerede WHO's kræftforskningsagentur IARC aspartam som muligvis kræftfremkaldende på baggrund af begrænset dokumentation. Samtidig fastholdt WHO's og FAO's ekspertkomité den acceptable daglige mængde og vurderede, at indtag inden for denne grænse ikke giver anledning til sundhedsmæssig bekymring.

Klassifikationen beskriver en mulig fare, men siger ikke i sig selv noget om risikoen ved et almindeligt indtag. Læs mere i guiden til sødemidler.

Personer med den arvelige sygdom phenylketonuri, PKU, skal undgå aspartam. Derfor skal produkter med stoffet mærkes med, at de indeholder en phenylalaninkilde.

Nitrit i kødprodukter

Nitrit, E249 og E250, bruges i visse kødprodukter for at hæmme udviklingen af bakterier, der kan give pølseforgiftning.

Ulempen er, at nitrit kan medvirke til dannelse af kræftfremkaldende nitrosaminer. Danmark har derfor lavere grænseværdier for anvendelsen end resten af EU.

Vil du begrænse indtaget, anbefaler Fødevarestyrelsen at spise mindre saltet og forarbejdet kødpålæg. Nitrit kan blandt andet forekomme i produkter som hamburgerryg, spegepølse og skinke.

Sådan læser du ingredienslisten

Se på hele fødevaren frem for blot at tælle E-numrene.

Vær især opmærksom på:

• Hvilke råvarer der står først på listen.
• Hvad tilsætningsstofferne bruges til.
• Indholdet af salt, sukker og mættet fedt.
• Eventuelle allergener og særlige advarsler.
• Hvor ofte og hvor meget du spiser af varen.

Et E-nummer kan være relevant information, men det bør ikke stå alene, når du vurderer et produkt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad står E'et i E-numre for?

E'et betyder, at stoffet er omfattet af fælles europæiske regler for tilsætningsstoffer.

Er alle E-numre godkendte?

Kun godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer, og kun i de tilladte fødevaretyper og mængder.

Er E-numre altid kunstige?

Nej. Blandt andet C-vitamin, citronsyre, pektin og curcumin har E-numre.

Er mange E-numre tegn på usund mad?

Ikke nødvendigvis. Vurdér også råvarer, næringsindhold, portionsstørrelse og graden af forarbejdning.

Må økologisk mad indeholde E-numre?

Ja, men der er tilladt væsentligt færre tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer.

Er aspartam farligt?

Myndighederne vurderer, at aspartam kan indtages inden for den fastsatte acceptable daglige mængde. Personer med PKU skal dog undgå stoffet.

Hvorfor bruges nitrit i kødpålæg?

Nitrit hæmmer bakterier, der kan give pølseforgiftning. Da det også kan medvirke til dannelse af nitrosaminer, er anvendelsen begrænset.

Fagligt grundlag

Artiklen bygger på oplysninger fra Fødevarestyrelsen, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA samt WHO's og FAO's ekspertvurderinger.