Bananbrød er bagværk, der er en mellemting mellem brød og kage. Nem at bage og med masser af bananer. Kan evt. spises i skiver med Nutella.
Prøv lige dette lækre og nemme bananbrød, der simpelthen smager himmelsk.
Bananbrødet bages med modne bananer, der gør det svampet og samtidig betyder det, at brødet kan holde sig frisk i flere dage.
Du kan i øvrigt også hakke 40 gram mørk chokolade, og komme det i dejen.
Opskriften giver et brød med banan, hvor der er nok til mindst seks personer.
Opskrift på bananbrød
Ingredienser
- 75 gram rørsukker eller alm. sukker
- 75 gram smør meget blødt
- 3 æg
- 125 gram hvedemel
- 1 teske bagepulver
- 1 teske vaniljesukker
- 1 teske kanel
- 0,5 teske kardemomme stødt, valgtfrit
- 0,5 teske ingefær stødt, valgfrit
- 3 bananer skal være modne
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
- Rørsukker og meget blødt smør vejes af i en skål, og piskes grundigt sammen til en næsten luftig masse. Brug gerne en elpisker.
- Pisk derefter æggene i et ad gangen.
- Vej hvedemel af i en anden skål, og blandt melet sammen med bagepulver, kanel, kardemomme og ingefær. Du kan som sagt undvære kardemomme og ingefær, men jeg syndes de to krydderier er med til at give dit bananbrød en mere varm smag.
- Læg elpiskeren væk, og med en dejskraber vendes mel og krydderier nu ind i æggemassen.
- Mos bananerne med en gaffel, og vend dem i dejen til sidst.
- Fordel dejen i en brødform, enten smurt eller beklædt med bagepapir. Jeg vil anbefale brug af bagepapir, da bananbrødet så er nemmere at få op og skære ud.
- Bag bananbrødet midt i ovnen i cirka 30 minutter. Stik eventuelt et træspyd ind i midten, og hvis dejen ikke hænger ved pinde, så er bananbrødet færdigbagt.
Næringsindhold
Noter
Det færdigbagte bananbrød køles af inden det skæres ud.
Bananbrødet pyntes eventuelt med en nem chokolade ganache.
Her koges 100 gram fløde op, og køles derefter ned til ca. 80 grader.
Hak 50 gram mørk chokolade, og hæld fløden over. Rør chokoladen helt ud i mælken, hvorefter 10 gram meget blødt smør røres i.
Fordel chokolade ganachen over dit bananbrød, og drys lidt hakkede valnødder over. Lad ganachen hærde inden udskæring.
Skær bananbrødet i skiver, og nyd det til kaffen som det er. Eller smør det med Nutella eller peanutbutter.
Eller læg nogle friske bær på, og dryp med honning. Mulighederne er mange.
Se også mine opskrifter på:
Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Det lykkes ikke helt for mig… Fulgte opskriften til punkt og prikke (tilføjede lidt nutella-klatter indvendigt), men alligevel er brødet ikke tæt på færdigt efter 45 min. ved 180 g. varmluft.
Hej Charlotte
Tak for din tilbagemelding, og min erfaring, at der kan være overraskende stor forskel på hvordan ovne varmer. Jeg har prøvet at bage den samme kage i to ovne, hvor den ene var færdig efter 35 minutter - mens den anden skulle have en time. Så det kan åbenbart variere en hel del. Derfor skal man altid lige tjekke om kagen er klar - og ellers give den lidt mere. Som i dit tilfælde her 🙂
Håber ellers at dit bananbrød smagte fint!
Alt det bedste
Holger
Kære Holger, tak for super lækker opskrift, som nu er favoritten herhjemme og skal serveres til fødselsdag på tirsdag. Spørgsmål, kan det færdigbagte bananbrød fryses? Kærligst Charlotte