Wienerbasser, der knaser sprødt, når man sætter tænderne i dem. Findes der noget mere lækkert, når den søde tand kræver sukker? Og så endda med hyben.
Wienerbasser, der knaser sprødt, når man sætter tænderne i dem. Findes der noget mere lækkert, når den søde tand kræver sukker? Og så endda med hyben fra stranden (eller naboens have).
Disse wienerbasser er lavet med en såkaldt invasiv art. Det er planter og dyr, som oprindeligt ikke hører til herhjemme og som kan være til skade for naturen og biodiversiteten.
For at pege på problemet med disse invasive arter, har Miljøstyrelsen og Hotel- og Restaurantskolen i København samarbejdet om en flot kogebog udelukkende med opskrifter, der har invasive arter i fokus.
Madensverden.dk har fået lov at bringe denne opskrift på wienerbasser med hyben fra rynket rose - en aggressiv rose, der fortrænger andre planter og dermed også de dyr, der lever af de fortrængte planter.
Ingredienser til wienerbasser
Dejen til wienerbasser
380 g mel
2 dl mælk
25 g gær
45 g sukker
50 g smør
2 æg (det ene til pensling)
380 g smør til lagene samt mel
Remonce
200 g karamelliseret hyben (brug yderligere 100 g sukker til dette)
150 g smør
150 g sukker
Fremgangsmåde
- Vej dine ingredienser af, gør din røremaskine klar. Hæld mælk og gær i røreskålen og opløs gæren, tilføj 1 æg, sukker, smør og tilføj mel lidt af gangen.
- Kør dejen ensartet og drys lidt mel på bordet.
- Tag dejen ud af røreskålen og pres den sammen, så der formes en rund bolle. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.
- Del 2: Rul lidt mel i dit smør, som skal bruges til lagene, drys mel på bordet og brug din kagerulle, så smøret ikke får varme fra dine hænder.
- Pres på smøret med kagerullen og fold smøret sammen og gentag, indtil smøret får rette konsistens/samme konsistens som din dej. Fold smøret til en firkant.
- Del 3: Når din dej har hævet og din smør har den rette konsistens, er du klar til rulning. Tag din dej ud på et bord drysset med mel, rul fire flapper og lav en forhøjning i midten af dejen, hvor smøret skal være. De fire flapper skal være ca. dobbelt så lange som forhøjningen i midten.
- Placer derefter smøret i midten og fold de fire flapper ind over smør, så dejen er lukket til. Vend flapperne ned ad. Pres med hænderne roligt på dejen, så den bliver fladere.
- Brug kagerullen og rul dejen flad. Brug rigeligt mel på dejen, så dejen ikke hænger fast i kagerullen eller bordet. Dejen skal være 3 gange så lang som bred.
- Så skal du folde første gang. Fold i 3 lag. Gentag det hele to gange mere. Du kan evt. lægge dejen på køl ca. 10 minutter imellem hvert rul.
- I alt er der foldet: 1. fold (3 lag smør) 2. fold (9 lag smør) 3. fold (27 lag smør) Når dejen er foldet til de 27 lag smør, skal den på køl i en halv time.
- Del 4: Skyl og rens hyben for kerner og læg dem i en gryde. Husk at smide kernerne i skraldespanden, så de ikke bliver spredt.
- Drys 100 g sukker ud over og lad det karamellisere under varme. Når din hyben er faldet sammen og er karamelliseret, blendes de sammen med smør og sukker til en ensartet masse.
- Del 5: Tag din wienerdej fra køl og rul den tyndt ud på et mel-drysset bord.
- Når din dej er rullet ud, skal siderne skæres til, så du står tilbage med en stor firkant. Den skærer du ud i mindre firkanter, afhængig af den ønskede størrelse på dine wienerbasser (8-12 stk.).
- Placer en klat af remonce i midten af firkanterne og fold kanterne ind mod midten.
- Varm din ovn op til 180°. Pensl wienerbrødet med et pisket æg og drys dem med en smule rørsukker.
- Bag dine wienerbasser afhængig af størrelse i ca. 10-15 minutter og server dem lune.
Andre opskrifter med invasive arter
Gåseboller med confit og coleslaw
Mere om invasive arter
Invasive arter er planter og dyr, som er kommet hertil fra andre lande og som spreder sig hurtigt og effektivt. Ofte vil de fortrænge nogen af de naturligt forekommende planter og dyr på de steder, de breder sig og derfor true det naturlige miljø.
Et eksempel er den iberiske skovsnegl, også kaldet dræbersneglen. Den pinkfarvet, rynket rose, som du formentlig genkender fra strande og skov, er også invasiv. Fra 2020 vil det ligefrem være forbudt at købe planten herhjemme.
Se også opskrifter på:
Din vurdering
-
Wienerbasser
Stem her
( stemmer)- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: