Undgå madspild og udnyt alt det, du har i køleskabet. Her får du inspiration til at bruge alt fra rester og sjatter til grøntsagstoppe.
Undgå madspild ved at tænke kreativt, både når du står i køkkenet og laver mad - og når du planlægger måltider.
Når vi laver mad, skærer vi meget af grøntsager: De øverste blade af porrer og selleriens grønne blade. Men disse kan sagtens bruges. Det samme kan æbler og pærers kernehus.
Her får du fem gode råd til, hvordan du kan undgå madspild ved at bruge så meget af råvarerne som muligt. Og ved bruge det i køkkenskabe og køleskabet, som du måske ville ende med at smide ud.
Sådan bruger du grøntsagsrester
Der ryger mange kilo mad i skraldespanden i løbet af et år, hvis man har en almindelig husholdning.
Når vi tilbereder mad, skærer vi top og bund af lød, kasserer de yderste, øverste blade fra porrerne og tomaternes bund.
Men meget af det der ryger direkte ned i madaffalds-posen, kan faktisk gemmes og bruges til en god grøntsagsfond eller en bouillon.
Du kan for have en plastikboks i køleskabet eller fryseren, hvor du gemmer de ender, du skærer af grøntsagerne.
Det kan være gulerøddernes bund og top, tomatbunde, resterne af hvidløg, blomkåls- og broccolistokke, runkent grønt, salatstokke og meget andet.
Når du har nok til en lille gryde, smider du det hele i gryden og lader det småsimre i flere timer i vand, der lige dækker.
Efter fonden/bouillonen er kogt ind, sir du grøntsagerne fra og kommer forskellige krydderier, eventuelt vineddike, citronsaft og lidt salt og peber i. Se en opskrift her:
Rester og afskårne dele fra frugter
Skal du undgå madspild, og går der sport i det, kan du gemme kernehuse fra æbler og pærer.
Kernehusene kan bruges som smagsgiver i din helt egen æble og pæreeddike. Det er pærelet: Kernehusene trækker i almindelig eddike i en måneds tid.
Du sir det gennem et rent stykke stof og har hermed din egen hjemmelavet eddike. Skræller du æblerne, fordi du skal bruge dem til kage eller lignende, kan du sagtens bruge skrællerne til eddiken.
Appelsiner og mandariner, der har ligget for længe i en skål på køkkenbordet, bliver bløde og svære at skrælle.
I stedet for at kassere dem kan du lægge dem i køleskabet et par timer og derefter presse dem frisk og sund juice.
Bananer, der er blevet for brune og bløde til din smag, kan sagtens bruges i kager, brød og pandekager. Se for eksempel denne opskrift på glutenfri pandekager med banan og havregryn:
Suppe og simreretter
Der findes nærmest ikke det, der smager dårligt i en bolognese, uanset om det er en vegetar eller kødversion.
Vi har her to forskellige opskrifter: En uden kød og en med. Begge opskrifter kan danne udgangspunkt for en skøn sauce.
Du kan udskifte nogle af ingredienserne med lige netop det, du skal nå at bruge, inden det bliver for gammelt. Disse sauce kan også bruges i en lasagne.
Supper er også en fantastisk måde at få bugt med overflodsmad eller rester på. Du kan stege dine grøntsager og eventuelle kødrester i smør sammen med udvalgte krydderier og hvidløg.
Herefter hælder du tilpas mængde vand ved, tomatpure og linser eller bønner. 20 minutter efter har du en mættende suppe.
De fleste grøntsager kan også få hovedrollen i suppe. Slatne gulerødder eller bløde tomater kan hver især blive til skønne supper. se for eksempel vores opskrift på tomatsuppe her:
Pizza, tortillas og pitabrød
Har du gær, mel og olivenolie samt revet ost, kan du lave en pizza ud af alt det, du har af overskudsfødevarer.
I stedet for at smide de fem kartofler ud, der er til overs, kan du skære dem i skiver og lægge på en pizzadej.
Eller hvad med det halve kyllingebryst du lagde i køleskabet i forgårs og ved, at du ikke for spist? Det kan hives i trevler eller skæres i små tern.
Grøntsagsrester af squash, aubergine, løg, porrer osv. kan du stege sammen et minut på panden og lægge på pizzaen. Ja, mulighederne er uendelige.
Samme princip gælder for tortillas og pitabrød. Og omeletter eller æggekager.
Undgå madspild og kom resten i brødet
En slat ymer, lidt skyr eller en rest creme fraiche du ikke får brugt, kan du hælde i brøddejen.
Det samme kan du faktisk med grøntsager: Riv de sidste gulerødder eller squashen i dejen.
En slat kartoffelmos er også god i brød på grund af stivelsen. Alle mulige frø og kerner kan få samme tur.
Og hvad med at lave et dekorativt "Tik Tok-brød" som her:
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.